BERSÆRK + MONOTYPE
BETA, KØBENHAVN
01.12.17
Af Bell Bruun
Sidste år oplevede jeg Bersærk live hele fire gange på ét år, men i går var min første Bersærkkoncert i 2017, og faktisk var det næsten et år siden, jeg sidst så dem. Dengang foregik det i Huset i Magstræde i København. Et lidt underligt spillested, efter denne skribents mening, og nok heller ikke et optimalt sted at spille for et band. I hvert fald, er den koncert den eneste gang, jeg har oplevet Bersærk være lidt under deres sædvanlige topform. Ikke at det var en dårlig koncert, men det var ikke så intenst at overvære, som det normalt er.
Om bandet igen var i sit es, skulle naturligvis undersøges, da de endnu en gang lagde vejen forbi Beta. Først var der dog opvarmning i form af, det for mig ukendte band, MonoType.
MONOTYPE
Det blev kun til et par numre fra opvarmningsbandet for denne koncertgænger, men det, jeg hørte var af ret høj kvalitet. Forsangerne har en virkelig fed, melodisk stemme med en smule rusten hæshed, og han trængte godt i gennem med sin vokal. Lyden var, som altid på Beta, upåklagelig. Genremæssigt ligger et navn som Alice in Chaíns inden for rækkevidde, og bandets musik er da også blevet beskrevet som ’tung og groovy grunge’, men der var også noget garagerock enkelte steder og en vis tyngde. Bandet udviste en rå energi og oprigtig spilleglæde og der var ret godt fyldt i den lille sal, hvor det virkede, som om folk godt kunne lide hvad de hørte. MonoType lader bestemt til at være et interessant band, og det er vist noget, man burde bruge lidt tid på at få lyttet til.
BERSÆRK
Det er ingen hemmelighed, at Bersærk, efter min ydmyge mening, er noget af det bedste, der sket for den danske metalscene de seneste par år. Der er på den danske metalscene opstået lidt af en tendens med at begå sig på dansk i tekstuniverset, og det kan jeg kun bifalde, da teksterne, i hvert fald i de fleste tilfælde, lige bliver lidt skarpere og stemningsfulde, når de bliver skrevet på ens modersmål. Bersærks tekstunivers er lidt af et kapitel for sig. Der er historier inspireret af nordisk mytologi, vikinger, Valhalla, og fædrelandsstolthed over sangene, dog uden at det nogensinde bliver nationalistisk eller noget, der minder derom. Et godt eksempel herpå er omkvædet fra den fede ”Dæmring”: ”Til alle stammer i Midgård, husk hvor I kommer fra! Og skål til alle jer andre og der hvor I kommer fra!” Bersærk lagde passende ud med at spille ”De glemte”, som er første nummer fra deres, indtil videre, men forhåbentlig ikke længe endnu, eneste album, Mulm fra 2015. Det er et virkelig velskrevet nummer, da det starter helt stille og langsomt for så at blive bygget op til noget voldsomt. Sidst, jeg så bandet, var den, til min store og udtalte skuffelse, ikke på deres setliste, så det var dejligt at de lagde ud med den på Beta. Både band og publikum var tændte fra start og det er første gang, jeg har oplevet så meget mosh pit til en Bersærkkoncert, men det siger nok også noget om, at bandet er blevet noget
større og mere kendte siden jeg første gang oplevede dem live for cirka halvandet år siden. Herefter fulgte den fræsende, vilde ”Nordenvind”, hvor publikum brølede ”Der er kun en vej, og det er i gennem!” Det er sgu et fængende omkvæd. Frontmand Casper Popp har en usandsynligt fed stemme, rå og inderlig på én gang, og han leverede pragtpræstationer på samtlige numre, og var syleskarp i fremførelsen af den tunge ”Nattesyn”, og på det mere stille nummer ”Gennem frost og flammer” gjorde han det godt med sin dybe, klare røst. Bandet var ligeledes virkelig tight i deres sammenspil og virkede alle, som om de gerne ville give det, i øvrigt udsolgte, Beta en mindeværdig og overvældende oplevelse. Det lykkedes. Vi fik også et nummer fra det kommende album, ifølge Casper Popp selv skulle det komme snart, hvilket vil sige i begyndelsen af næste år, og det må man håbe. Det nye nummer blev i øvrigt præsenteret med vanlig jysk humor: ”Det er pissefedt når folk synger med, men jeg vil vædde med, at i ikke kan den her!”, grinte Casper Popp. ”Fimbuls børn”, den single, der udkom tidligere i år, var også med, og begge de nyere numre tegner godt for næste album. Der var en virkelig positiv og opløftende stemning hele koncerten i gennem, og både bersærk og publikum virkede meget taknemmelige over at være lige netop dér på dét tidspunkt. ”Himlen Skælver” var endnu et nummer, der fik publikum, deriblandt to små børn, til at hoppe og vælte rundt brølende med på teksten, og det var en fryd at overvære. Det er fedt når Bersærk bliver dystre i musikkens udtryk og på tekstsiden, for eksempel som på den flotte ”Ulm”, som de heldigvis også valgte at spille på Beta. Der bliver i dén grad krænget noget sjæl ud i det nummer og man fik gåsehud når Casper Popp af sine fulde lungers kraft skreg: ”Så vi kan komme hjeeeeem!”
Men man ville ikke hjem, man ville se mere Bersærk og koncerten var næsten for kort. På den anden side, så har bandet jo ikke udgivet så meget materiale endnu, så man må tilgive dem at de ikke kan spille meget mere end en times tid, især når de er så dedikeret et liveband, som de er. Jeg ser meget frem til det nye album, men også bare til næste gang, jeg får lov til at opleve Århus’ stolthed, og et af de bedste navne på scenen. Bersærk, bliv ved med at brænde i gennem, for fanden! Ja tak!
