PRETTY MAIDS+ECLIPSE
AMAGER BIO
07.12.17
Af Ole Bach
Foto: John-son
Den årlige tradition hvor Pretty Maids spiller op til julebal er altid en god begivenhed hvor den gode stemning hersker mellem gode venner og bekendte, men selvfølgelig er musikken den vigtigste og i år havde svenske Eclipse fået tjansen at varme op. Og de gjorde det dælme rigtig alvorligt lige fra starten var der fuld knald på de lagde ud med et af mine yngling numre ”I Don´t Wanna Say I´m Sorry” og så var tonen lige som lagt fra Erik Martenson og Co og det er bare høj klasse de leverer. Enkle melodier med nogle fede omkvæd som folk synger med på for fuld hals. Det var rene perler der blev leveret tilsat en rigtig fed tung og svulstig lyd. Eclipse spiller simpelthen med akkuratesse og stensikkert hele vejen igennem og hele den fyldte Bio gyngede faretruende. Et nummer som jeg ikke lige havde fået check på og som sad lige i dunken var ”The Downfall To Eden” som har et strejf af keltiske undertoner det var noget Moffe fik ståhud af. Alt i alt leverede Eclipse en support af verdensklasse gode håndværkere og de kære svenskere kan bare noget med den melodiske hårde rock som ingen andre kan. Og efter en lettere anretning bestående en god snak med venner og en kop øl var det så tur til de kære drenge fra Horsens hvor jeg så håbede på en absolut bedre lyd en den de blev tildelt i Arenaen som support til Scorpions og jo da det lød ganske fornuftigt. Koncerten var bygget op omkring albummet Future World som blev udsendt for hele 30 år siden ak ja tiden går og holder det så stadig helt og jo da, det svingede helt forrygende fra start til slut og det varede heller ikke længe for folk var helt op og ringe på de velkendte melodier som ”Future World”, ”Love Games”, ”Yellow Rain” og ”Rodeo” de er simpelthen tidsløse klassikere i min bog og har stadig lige det. En ting som slog mig var at Ronnie Atkins til tider har lydt anstrengt og slidt, men i aften sang han igennem med fuld power uden problemer og så synes jeg det klæder Maids med at de har fået Chris Laney med på supplerende guitar og det gør at lyden bliver mere fyldig og det har manglet i mange år. Ud over numrene fra Future World fik vi blandt andet ”Little Drops From Heaven” uha uha det vækker minder og trækker nogle store søm. Og ja ingen koncert uden tåreperseren ”Please Don´t Leave Me” som det kvindelige publikum jublede vildt over uha det er ikke lige min kop øl, men nu vel nærmest et krav den bliver spillet. Kort og godt en vellykket aften med to bands i topform et meget glad publikum som iført godt humør og samtidig velsyngende gjorde Bioen til en stor fest.