ECLIPSE+SUPERCHARGER
KB MALMØ
26.01.18
Af Ole Alvor
Foto: John-son
Melodisk hardrock i verdensklasse væltede KB på overbevisende måde.
Supercharger havde fået tjansen som support til Eclipse og det benyttede de fuldt ud. Indrømmet var lidt på flade fødder med dem da jeg ikke lige har dyrket dem særligt meget har dog set dem live før, men der blev dælme smækket til den med en fed tung og massiv lyd. Deres musik en blanding af sydstatsrock og knald hård rock tilsat en anelse blues indover og blev ret godt modtaget i det svenske og for mit eget vedkommende var jeg noget oppe og støde over Superchargers spilleglæde. Bandet kæmpede hårdt og især deres sanger var helt op på naglerne og fik publikum op på dupperne og havde god kontakt til folk, alt i alt et alvorligt godkendt herfra. Og så over til svenske Eclipse som efter min ringe mening sidder på toppen af den melodiske hardrock verden i øjeblikket, og desværre blev koncertens start lidt famlende på grund af en meget ringe lyd og lav lyd hvor især guitaristen Magnus Henriksson led under det. Guitaren forsvandt simpelthen i trommer og bas, men der blev rettet op på det ret hurtigt. Fra numret ”Jaded” blev der virkelig sparket en alvorlig røv og derfra blev der ikke set tilbage, det svingede som ind i et varmt sted. De fire spillemænd i Eclipse er en rigtig sammenspillet endhed som fungerer optimalt og deres spilleglæde er helt enorm. Ret hurtigt røg man hen i en akustisk afdeling med numrene ”Killing Me”, ”Wide Open” og ”Battlegrounds” flettet sammen og indrømmer er jo ikke lige mig som kun vil have strøm på, men det fungerede helt fantastisk mellem bandet og publikum og ja da for hulen indrømmer det var rigtig godt. Og lad jer ikke af narre af sangeren Erik Martensson som ligner en bleg gymnasieelev han er en kanon frontmand og synge kan han ingen tvivl om det, i øvrigt en sympatisk fyr som resten af bandet da vi vekslede ord inden koncerten backstage. Eclipse gav også deres kunnen på deres spændevide for lige pludselig slog de over i mega tunge og voldsomme riffs og toner meget ala Black Sabbath på ”Caught Up In The Rush ” og på ”The Downfall Of Eden” slår de nærmest over i keltiske toner uha uha total alvor. Et nummer som slog mine gamle ben lidt væk under mig var ”Black Rain” et flot nummer som er i den heavy afdeling og igen ikke ulig med Black Sabbath.
Set på afstand når man er falder ned efter denne fremragende koncert er alle numre uden undtagelse rigtig alvorlige og vel skrevne numre som holder fuldt ud og spillet af musikere som kan deres kram og er gode håndværkere. Ingen tvivl om at denne aften vil gå over i min bog vedrørende musikken som en af de bedste nogensinde og man har dog været til at par koncerter i tidens løb.
