CANNIBAL CORPSE + THE BLACK DAHLIA MURDER + NO RETURN
LILLE VEGA, KØBENHAVN
10.02.18
Af Søren Willatzen
Foto: Japs
Det er ikke ofte, at Lille Vega gæster tre dødsmetal bands, men denne tidlige Lørdag aften var en helt anden historie. Dødsmetal fra henholdsvis USA og Frankrig rev salen midtover meget tidligt på aftenen, hvor No Return lagde først ud med deres fortolkning af melodisk dødsmetal. Senere kom efterhånden, hvad man kan kalde et moderne klassiker af et band, The Black Dahlia Murder, og til sidst og absolut ikke mindst, de legendariske Cannibal Corpse i kød og rigtig meget blod. I forhold til de fleste koncerter, så startede denne meget tidligt kl. 18:30 og sluttede omtrent 22:10. Det er alligevel første gang, at min koncertplanlægning kunne passe noget så perfekt med resten af mit skema. Uanset, så blev salen og dets publikum slet ikke berøvet for en god oplevelse.
Der blev først budt på en tung blanding af melodiske shredstykker og døds/thrash riffs, som man nu kender og elsker dem suppleret af franske No Return. Problemet var lidt, at kort tid efter sang ét var færdig begyndte den næste sang med næsten minimal variation, hvilket fortsatte hele deres sæt igennem. Der herskede ingen tvivl om hvert bandmedlems tekniske kunnen, men sangskriveriet lød mere som én gruppe 16-årige, der lige havde opdaget Death og In Flames og da slet ikke et band med næsten 30 års erfaring bag sig. Når det så er sagt, så skal No Return ikke sidde selv med skylden. Lille Vegas lydmand havde for meget fokus på guitar og vokal, hvilket resulterede i en totalt bundløs lyd, hvor stortrommerne og bassen var slet ikke til at høre. Dette problem med lyden blev bedre i løbet af aftenen, men plagede stadig hele vejen igennem. Ikke ligefrem en lovende start, men man kan jo intet andet end at håbe på forbedringer.
Efter No Returns 5 sange var der en kortere pause før The Black Dahlia Murder kom på. Direkte fra Detroit leverede de melodød med dog større variation end forgængerne og en del mere energi. Frontmand Trevor Strnad dirigerede aftenen til den helt store guldstjerne og fik publikum pumpet op rigtig godt, imens resten af bandet spillede mere tight og rent end de fleste tech death bands kunne præstere. Den nye plade Nightbringers dominerede deres setliste den aften til deres fans store glæde. For mig var der ikke den store forskel i de nye sange til de gamle, men det gjorde skam ikke det store, da de blev fremført fantastisk underholdende og med klinisk præcision. Uden tvivl én af aftenens mange højdepunkter.
Til sidst kom de gamle giganter i Cannibal Corpse på scenen. Lige fra starten bliver der serveret 3 knusende sange fra den nye skive Red Before Black, der står i stor kontrast til de ældre sange senere hen på aftenen. Basfrekvens problemet blev i den grad bedre her, men det kunne ikke undgås med instrumenter så voldsomt stemt ned og Paul Mazurkiewiczs tordnene storetrommespil. Corpsegrinder har aldrig været den mest energiske på scenen, men i aften virkede han og co. lige en smule mindre veloplagte end man kunne håbe på. Det viste sig dog aldrig at være et problem på præstationen, da Gutted eller The Wretched Spawn nok uden tvivl kunne fremføres i søvne for deres vedkomne. Publikum havde i hvert fald intet imod med en stor moshpit og crowdsurfing mere eller mindre fra start til slut.
Der blev uden tvivl headbanget hårdt den aften og på trods af de problemer der var, så var det en rimelig god koncertoplevelse.
