Mus, mænd og krig

OF MICE & MEN + SYLAR + WAGE WAR
PUMPEHUSET, KBH
09.04.18

Af: Mikkeline/Ninjaprinsessen
Foto: Mikkeline/Ninjaprinsessen

Sylar

5/10

Da klokken slog 20.00 gik de unge mænd fra Sylar på scenen og så blev festen skudt i gang. Det hele startede lige på hårdt, men efter et par sange kunne man tydeligt høre, at der var nogle tekniske problemer for lydmixet fungerede ikke optimalt. Sylar klarede sig dog igennem udfordringerne og fik publikum til at klappe, hoppe og lave nogle små moshpits igennem hele seancen. Desværre var publikum ikke helt så meget på, som bandet kunne ønske sig og Sylar prøvede flere gange at få dem tættere på scenen. Sylar var heller ikke bange for at nævne deres bandnavn en del mellem sangene, for de sagde det hyppigt igennem hele showet og det virkede lidt, som om de var bange for, at man skulle glemme deres navn. Bandet virkede meget påvirket af moderne hiphop/rap både i udstråling, attitude og musikken. Især musikken var ikke helt, hvad man havde forventet, når man var kommet for høre Metalcore. Nu-Metal var det 100%, men det var ikke helt hvad mange fans kom efter, fordi der var for meget tryk på rap delen af deres musik.

Setliste:

Assume

Yours Truly

Dark Daze

Soul Addiction

Gambit Rogue Delight

Pleasure Paradise

Golden Retreat

Wage War

6/10

De næste på scenen var fyrene fra Wage War og nu var publikum helt klar til at fyre den max af. Under hele Wage Wars optræden var den nonstop moshpit, og det fortæller lidt om, hvor glade publikum var for dem. Der blev skrålet med fra alle sider og fansene stod som sild i en tønde oppe foran, for at nyde musikken. Det gode humør hos publikum kunne også mærkes på bandet. Der var en fantastisk stemning og lyden var også helt okay i forhold til Sylar’s. Bandet snakkede en del med publikum og det var meget fedt. Deres optræden var lidt for ensformigt for min smag og der var ikke en stor variation i hverken lyd, optræden eller sang, hvilket var en smule skuffende.

Setliste:

Alive

The River

Witness

Deathweight

Twenty One

Never Enough

Gravity

Don’t Let Me Fade Away

Johnny Cash

Stitch

Of Mice & Men

8/10

Præcis klokken 22.10 gik de længe ventede Of Mice & Men på og fansene var vilde. Der var igen seriøse problemer med lyden, mere specifikt med bas og trommerne. Efter kun fire sange var de nød til at stoppe og få fikset de tekniske problemer. Forsangeren Aaron hold dog gang i publikum, som tålmodigt stod og ventede. Bandet sagde mange gange undskyld for problemerne, men de virkede meget professionelle, og det selvom det er en hver musikers værste mareridt. På trods af de tekniske problemer, der var igennem hele koncerten, var hele seancen super fed og Aarons vokalpræstation var helt igennem fantastisk. Der var en masse fede detaljer undervejs, som blandt andet nogle smukke overgange mellem sangene. Of Mice & Men’s stærke bånd med publikum forstærkedes af guitarsoloer og en trommesolo med udført en udsøgt præcision. Fansene var meget tilfredse med slagets gang og igennem hele koncerten var der igen en nonstop moshpit og tre Wall Of Deaths. Publikum kvitterede ligeledes med at synge med hele vejen igennem. Alle virkede dedikerede til musikken og hele pumpehuset var fyldt med kærlighed og det var smukt. Publikum holdt om hinanden og hjalp hinanden, dette var et fantastisk sammenhold trods alle deres forskelligheder. Til sidst spillede Of Mice & Men et ekstra nummer og takkede af. En helt igennem smuk aften i Metalcoregenrens tegne var slut.

Setliste:

Defy

Warzone

Unbreakable

Would You Still Be There

You Make Me Sick

On The Inside

Pain

Bones Exposed

Instincts

YDG/ Still YDG’n/ Foverver YDG’n

The Floods

The Depths

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *