BAEST/PREVAIL/DEADFLESH/SHADOWSPAWN
Forbrændingen, Albertslund
21.04.2018
Af Nolder
Foto. Johnson
Når vores kære kollegaer fra heavymetal.dk havde stablet et ambitiøst arrangement på benene i Albertslund, så var det bare om både at møde og støtte op. Koncerten var en hyldest til den danske dødsmetal, som står så stærkt i disse år, og heavymetal.dk havde udvalgt, hvad de betragter som de fire bedste af de nyere death metal ensembler i skikkelse af Beast, Prevail, Deadflesh og Shadowspawn til at træde op – og Metalized må mere eller mindre erklære sig enig.
Før koncertens start var der øl og pizza ved bordene foran Forbrændingen, hvilket efter sigende var vældig hyggeligt. Undertegnede dukkede dog først op fem-i-Shadowspawn, som sidste år indlemmede vores ex-skribent og dødsentusiast Oliver Holm i deres rækker. Det var mit første møde med Shadowspawn på de skrå brædder, og jeg må sgu sige, at de åbnede ballet over al forventning. Deres første fuld-længde Hope Lies Dormant er ”all over the place” inden for dødsspektret, og den dynamik og variation tog drengene med sig på scenen, og jeg stod skiftevis med associationer til Illdisposed, Amon Amarth og Paradise Lost, efterhånden som bandet pløjede sig igennem det meste af materialet fra skiven og fik genskabt meget af den fede atmosfære fra samme. Og selvom gutterne vel næppe har spillet hundredvis af koncerter, så virkede de pænt sammenspillede og tilpas stramme i betrækket. Jeg tror ikke, jeg har været i Forbrændingen, siden Volbeat spillede der, umiddelbart før deres store gennembrud i 2007, men spillestedet var præcis, som jeg huskede det – med fed akustik og billige bajere, what’s not to like?
Next up var Deadflesh, og her kan det nok diskuteres hvor nye, de reelt er. Deres første skive daterer sig tilbage til 1998, mens opfølgeren kom i 2008, men sandt er det, at der i mange år derefter har været helt stille omkring bandet, før de fandt en ny besætning og for alvor begyndte at spille igen for en lille håndfuld år siden. Siden Deadflesh udgav deres tredje fuld-længde Sic Semper Tyrannis sidste år er det stukket helt af, og bandet har spillet konstant og alle mulige steder – naturligvis med det foreløbige højdepunkt i form af sidste måneds fede opvarmning for selveste Obituary i Pumpehuset. Og man kan virkelig godt se og føle, at bandet har fået en god portion rutine med i bagagen. Jeg husker at have overværet dem som support for Six String Slaughter i efteråret 2015 og sammenlignet med dengang, så var det et langt mere selvsikkert og udadvendt liveband, jeg så i Forbrændingen. Det var fedt, som Allan og Helle storsmilende spillede op til hinanden, når Sune fyrede sin soli af, og førstnævnte har også fået langt større autoritet i sin præsentation af numrene. Og numrene var, som de altid er i Deadflesh-regi: Steamroller death metal som nådeløst knuser alt foran sig i et inferno af ganske god lyd. Ja, der var da et par små fuckups hist og pist, men da min favorit ”Vanguards” forkælede mine ører, var alt glemt og godt.
Prevail var aftenens første jyske indslag og faktisk det band, jeg havde glædet mig mest til. Dels fordi jeg aldrig har set dem live før, dels fordi alle jo ved, at deres første og eneste fuld-længde War Will Reign var årets danske album i 2016. Og Prevail skuffede på ingen måde med deres dybt Illdisposed-influerede dødsmetal, som nærmest er skabt til at blive fremført på scenen. Catchy og kraftfulde riffs på catchy og kraftfulde riffs skyllede ud over publikum som en blodrød tsunami, og jeg var tæt på den syvende dødsmetal-himmel, da gutterne nåede til min personlige fave ”Exterminate the Weak”, som blev leveret fuldstændig fnugfrit og med samme fine lyd, som prægede hele aftenen. Og ja, trommeslager Mikkel kan andet end at gætte Metallica-numre ud fra ét-sekunds-bidder, som de fleste af os vel har set på tuben. Han styrede rytmen ganske formidabelt, men for mig vil det altid være de massive og fængende riffs, der stjæler opmærksomheden, når jeg lytter til Prevail. En absolut godkendt optræden fra randrusianerne, som har al den klasse, som byens fodboldhold har savnet i denne sæson.
Last up var Baest, som jeg senest overværede på Copenhell i fjor, og man kunne godt se, at vi nu var nået til hovednavnet. Hele sceneopsætningen fik lige et nøk op, ligesom lyden om muligt også lige fik en tand mere power. Baest har drevet det ganske langt på baggrund af kun en demo og en EP, men nu kan det sgu heller ikke vare længe, før den første fuld-længde bliver en realitet. Og på intet mindre end Century Media, imponerende! Vi fik da også masser af nye numre denne aften, og det lyder som om, den kommende skive fortsætter stilen fra Marie Magdalene EP’en: massiv og brutal dødsmetal in your face! En helt anden pose bolcher, end vi får i forsanger Simon Olsens andet band Livløs. Selvom Baest stammer fra smilets by, så er vi ikke langt fra ondskabsfulde og udenlandske forbilleder som Immolation og Incantation, både hvad angår professionalisme og intensitet, og det viste gutterne da også denne aften, hvor musikken lagde sig som et tykt tæppe over det stadig friske publikum og indhyllede os alle i det gennemført mørke og stemningsfulde univers. Baest er og bliver et solidt dødsband, men sammenlignet med eksempelvis Prevail synes jeg sgu fortsat, de mangler de fængende riffs, som får mig helt op at ringe. I den henseende vil jeg (ganske som jeg gjorde efter bandets Copenhell-optræden) efterlyse, at man medtager kopien af Bolt Throwers ”No Guts No Glory” i livesættet. Et helvedes catchy nummer, som ville pynte i enhver optræden og tilføre en god gang death metal swing. Men okay, man kan ikke få alt, som man gerne vil have det, og selv uden hjælp fra det engelske formåede Baest da også at lukke og slukke aftenen på glimragende vis.
Sammenfattende så var denne lune aften i april en fin reklame for dansk dødsmetal og for heavymetal.dk. Set ude fra kørte alt på skinner, og med et besøgstal, som jeg umiddelbart vil vurdere som tilfredsstillende, tænker jeg, at der er basis for lignende aftener fremadrettet. Og selvom der er rigeligt at tage af i dødsdammen, så kunne man jo næste gang forsøge sig med et thrash- metal arrangement efter samme skabelon. Just a thought…
