Daisies n’ roses – HARD ROCKEN BLOMSTREDE i bombehuset

THE DEAD DAISIES + THE NEW ROSES
PUMPEHUSET, KØBENHAVN
24.04.2018

Tekst: Stephen Rocky Skriver
Foto: Jimmi Brandt Pedersen

Det blev en helt igennem blomstrende hard rock aften i København. Trods det at den danske forårskulde igen havde ramt landet, så blev der hurtigt varmt indenfor i det gamle Pumpehus med hard rock’n’roll. Først med det tyske support band The New Roses og derefter The Dead Daisies (De Døde Margueritter) der havde taget hul på deres Burn It Down Europa tour.

THE NEW ROSES

The New Roses fik lov at åbne rockpaladset og de fire tyskere lød som et internationalt rock band fra USA, men de har også givet den max gas med langt over 100 koncerter de sidste par år. Herunder spillet support for flere store bands i både hjemlandet og på europature. Nu er de på tur med The Dead Daisies og spillede en værdig opvarmning, for The New Roses spiller ’highway-66-syng-med-biker-rock’, hvor forsanger og guitarist Timmy Rough lyder, som var han fra et amerikansk band, men de er såmænd fra hjembyen Wiesbaden i Tyskland, hvor bandet startede deres rockende roser for snart fem år siden. Vi var i trygge hænder med et erfarent rock’n’roll band, der vekslede mellem at lyde som Guns N’ Roses fuldblods hard rock, til tysk fodbold rock med fælleskor ”wooou, wooou, wooou” over i gadefest rock ”I wanna boogie woogie all night long…”. Også kendt som den tyske version af Big Fat Snake. The New Roses fik lidt over ½ times rock tid og det var såmænd rigeligt til mig, for så meget nyt skete der heller ikke på scenen.

THE DEAD DAISIES

Det var fjerde gang, at det australsk/amerikanske musikkollektiv The Dead Daisies besøgte Danmark. Denne gang med det nye album Burn It Down i bagagen. Hver gang bliver fanskaren større og større og Pumpehuset var tæt pakket denne aften med fadøls mænd og velduftende kvindfolk iblandt.

De er nu heller ikke, hvem som helst i dette 70’er inspirerede hard rock band med potentiale af 80’er stadion rockhits. Flere af musikerne har jeg oplevet live i nogle af de store rock bands gennem tiden for de ’gamle’ veteraner på scenen på denne tour er guitarist Doug Aldrich (Whitesnake, Dio), sanger John Corabi (Mötley Crüe, The Sceam, RATT), bassist Marco Mendoza (Thin Lizzy, Black Star Riders, Whitesnake, Ted Nugent), trommeslager Deen Castronovo (Ozzy Osbourne, Journey, Bad English) og guitarist David Lowy (Red Phoenix, Mink). Sidstnævnte er manden bag The Dead Daisies projektet, som har samlet en flok erfarne rock musikere, for at spille sammen med opskriften: De tænder for en stavl Marshall forstærkere. Høvler nogle fede riffs af i nogle nyskrevne voluminøse rock sange. Udfører det med ’charme, selvtillid og langt hår’ samt tilsætter en god portion rock sjæl af livserfaring fra koncerter verden over. Det lyser ud af de fem Daisies, at de brænder for at optræde live foran et begejstret publikum. Derved opstår denne særlige rock’n’roll magi mellem band og fans. Det tror jeg nogenlunde beskriver atmosfæren, der opstod denne tirsdag aften i København. De Døde Margueritter blomstrede som forfriskende rock blomster.

Sangene er hovedsageligt hentet fra deres tre albums gennem kun fem år som musikkollektiv. De lyder som en forfriskende version af det gamle rock guld fra sen 70’erne. Uforpligtende, hårdt og medrivende fællesrock. Jeg skal da indrømme, at jeg efter en lang arbejdsdag ankom lidt træt i kroppen til spillestedet, men det blev da i den grad rocket væk fra min rustne krop i første sang ” Resurrected”, hvor den karismatiske forsanger John Corabi i hvid trøje, sort åben vest og Aerosmith alike tørklæde hængende om halsen satte rock showet i gang. Glæden ved at spille god hard rock med stor lyd lyser ud af bandet og den holdt de ild i til sidste ekstranummer med en heavy version af Deep Purple hittet ”Highway Star”. På scenen var der hele tiden synergi mellem bandmedlemmerne, hvor særlig guitarist Doug Aldrich sammen med Marco Mendoza på bas var aktive og sang kor sammen. Undervejs skulle vi traditionen tro anno 70’erne igennem både trommesolo fra den storsmilende ’Animal’ Castronovo og en omgang guitarlir fra Doug, men begge udgaver var både tilpas korte og underholdende.

Efter en times intens rock-derudaf blev der kaldt til fællesmøde i rock kollektivet på scenen med præsentation af Daisies bandmedlemmer. Det blev twistet med herlige små cover sekvenser fra kendte hard rock bands bagkatalog med fællessang fra publikum. Et potpourri af “Rock and Roll All Nite” (for trommeslager Castronovo), “Highway to Hell” (for den australske guitarist Lowy), “The Boys Are Back in Town” (for bassist Mendoza), “Smoke on the Water” (for guitarist Aldrige) og “Heaven and Hell” (for sanger Corabi). Festligt og anderledes på den heavie måde. Med lidt store ord kan man måske kalde The Dead Daisies for en forfriskende version af Aerosmith meets Foreigner, for vi havde en hard rocking aften i selskab med det glade rock kollektiv, der på ingen måde er nogle døde blomster.