KHROMA+JINJER
BETA , KØBENHAVN
13.05.2018
Af Henrik Bering
Der er dømt øretæver til øregangen når Ukrainske Jinjer står på plakaten. En udsolgt koncert på en udenfor solbeskinnede søndag i Maj på Beta i København bevidner derom. Inde bag murerne i de kolde lokaler blev det hele forvandlet til en kogende gryde brandvarm menneskesuppe.
Solen står skarpt på bygningen da jeg ankommer til Beta en time før dørene åbner. Jeg var ikke ene om den beslutning at komme i god tid. En kø begyndte at danne sig omkring en halv time inden åbning. Folk var også kommet fra nær og fjern for denne aften, der høres nordmænd og svenskere, sågar en ungarer. Da kl bliver 8 og vi endelig bliver lukket ind er det tydeligt at se og mærke at folk glæder sig til denne aftens underholdning. Stemningen er i top og snakken går især meget på fascinationen af forsanger Tatianas talent for at frembringe eminente growl og smuk smuk rensang. Som tiden nærmer sig koncertstart med Khroma som opvarmning dukker flere og flere mennesker op og man fornemmer hurtigt at der er noget større metal skare her på Amager end hjemme i Sønderborg (skribentens hjemby) der sjældent har flere end 30 mennesker til metalkoncerterne, hvor vi her allerede fornemmer fyldte lokaler bare ved opvarmningen. Det var tydeligt at se på de mange Jinjer fan t-shirts folk bar denne aften, at det var ukrainerne de var kommet for at se, men hvorfor snyde sig selv for en gang finsk larm først.
KHROMA
For finnerne kunne nemlig lave larm. Allerede fra første nummer er der fuld blæs på dobbeltpedaler, growl, med noget jeg tror var ekko eller delay (forvirrende var det) og en masse spacey lydeffekter så det blev det rene Star Wars. Alt kommunikationen mellem publikum og band foregik igennem guitaristen Mikko som også havde øvet sig på sproget inden besøget. ”it’s dejligt to be here” (det er dejligt at være her) fik han fremsagt med den skønneste finske accent til publikums store glæde. Vi fik leveret lidt forskelligt fra det 4-mands store orkester både i form af fuld-fart-derudaf numre og et par mere stille. Vi fik blandt andet numre som Machinal, Collapse og Distorted. Det kom hurtigt til kende at der var stik i at folk var kommet for at se Jinjer da der var aldrig rigtig bevægelse i publikummet og klapsalverne var mere af ren høflighed end egentlig glæde, men bandet leverede et godt stykke arbejde på trods af det og faldt aldrig i kadence. Stilen på deres musik var for galaktisk og rumstations univers lydende til at jeg helt forstod det, og det virkede til tider forvirrende med forsangeren der konstant gik fra at råbe i mikrofonen for der efter at stå med siden til publikum for at trykke på knapper. Efter koncerten kan man møde bandet i merchboden og drikke en øl med dem og købe sig noget nyt merchandise.
JINJER
Så blev det tid til det vi alle havde ventet på. Under opvamningskoncerten følte man sig trængt tilpas i den lille dystre sardindåse beta er, men nu skal jeg da love for at dåsen var blevet endnu mindre. Og menneskesuppen der blev brygget den aften havde efterhånden nået temperaturer der får Saharaørkenen til at føles mild. Jeg kom for sent ind i lokalet i pausen efter at have været ude at få rent luft igennem næseborene så jeg nu stod midt i lokalet. Her måtte jeg jo så affinde mig og håbe på at spotte en åbning i den tætte folkemasse. Humøret og spændingen er yderst god og stadig stigende lige inden koncerten starter, og folket er helt på spidserne klar til at vælte stedet. Jinjer kommer ind på scenen med deres Prologue fra King Of Everything albummet som udkom i 2016 og folk fejrer deres ankomst. Første nummer på sætlisten denne aften er Who Is Gonna Be The One efterfulgt af Words Of Wisdom og Sit Stay Roll Over. De fleste havde gjort deres hjemmeopgave og havde lyttet sangene igennem mere end en gang for der blev
virkelig skrålet godt med fra de fleste. Der gik heller ikke mange minutter inden at et moshpit fik slået hul i sardindåsen så jeg kunne bevæge mig frem mod scenen. I vildskaben fra publikum fik jeg spildt næsten en halv liter væske ud over nogle andres ben, men ingen virkede til at bekymre sig da musikken var det eneste der blev fokuseret på her. Fra min nye plads kunne jeg nu høre, se og opleve det hele en smule bedre. Her var ro i publikummet så der var plads til at være inaktiv danser og bare nyde showet stående. Desværre er fotografering i overflod til disse koncerter en ting der irriterer mig lidt, så det var frustrerende at blive skubbet til af og dækket af for at to store stærke mænd med stort fotografi udstyr nærmest ustandseligt. Der skal selvfølgelig være plads til alle, men Beta var bare for tæt pakket til at man kan fylde så meget på en aften som denne. Der blev fortsat med fuldt drøn fra bandet med I Speak Astronomy og Just Another. Tatiana var virkelig god til at tage den nødvendige kontakt til publikum mellem nogle numrene uden at det blev for meget, så der altid var god forbindelse mellem bandet og publikummet. Nu var temperaturen i lokalet efterhånden så høj at kødet faldt fra knoglerne, og lugten af sved så gennemtrængende, så det var helt oplagt at der blev spillet Pisces på nuværende tidspunkt så man lige kunne trække vejret en smule, eller i hvert fald indtil omkvædet rammer. Folk pifter og viser deres glæde og elskværdighed over hvert nummer, men ved Pisces er begejstringen lige en tand større. Tatiana har allerede i løbet af aftenen bevist at hun formår at growle og synge smukt og det giver kuldegysninger på den bedste måde hver gang hun åbner munden og det virker nørmest som om at hun ikke kan gøre noget forkert. Vi er hallvejs igennem sætlisten her og folk har været med hele vejen indtil nu, men tro ikke at det stopper her. For bandet blev ved med at levere det ene mesterværk efter det andet og Tatiana blev ved med at sende kåde blikke til Eugene (bassisten) og publikum så man kunne virkelig mærke at alle var tændte denne aften. Vi fik også lidt ukrainsk hardcore i form af желаю – значит получу som efter sigende betyder: Jeg vil have det – jeg får det, og så videre til Captain Clock, Outlander, No Hoard Of Value, Cloud Factory Bad Water og Scissors, det sidste spillet som aftenens ekstranummer. Jinjer forlader derefter scenen til nummeret Beggars’ Dance og folk hujede og klappede for at vise deres tilfredsstillelse med aftenens præstation. Jinjer formåede at have publikum med hele vejen denne aften. De var energiske, højlydte, velspillende, svedende og uhyre sexede som enhed. På trods af de fem liter væske man mistede under showet i form af sved så vil jeg sige at bandet leverede, publikum leverede og det gør at denne koncert var eminent. Topklasse optræden fra aftenens hovednavn med et opvarmingsband som lidt faldt uden for, en opfordring til Beta om at få en aircondition, ellers alt i alt en fantastisk aften. Jinjer er kommet for at blive.