Hey Tommy. Kan du kort fortælle lidt om dig selv og din tilknytning til metal branchen?
Jeg hedder Tommy Knøs også kendt som Knøs, vildknøs, Knøsen, Aalborg´s ukronede snapsekonge. Er 33 år.
Jeg er forsanger & skriver tekster på engelsk i et Rock/metal bandet 9000 John Doe.
Jeg voksede op i en lille by som hedder Fjerritslev, et sted hvor man fik tæsk hvis man havde langt hår eller ikke hørte techno musik og tog stoffer, så jeg var altid lidt ude for. Jeg startede med at hørt D-A-D, AC/DC, Iron Maiden, Metallica, Guns n Roses, Henning Stærk, Aerosmith, Frank Sinatra, lidt country & blues musik, 90s Hiphop , 70s Rock & 80s pop, Absolute Music 1 til 9 og for det ikke skal være løgn, hørte jeg også Kandis HA HA. Men en dag i 90érne kom min bror ind på værelset med et par cd´er, Pantera – vulgar display of power, Cannibal Corpse – vile og noget med illdisposed & Mercenary. Der blev min verden vendt om, og det var frem med kassettebåndoptageren så jeg kunne høre det på min walkman, når jeg skulle ud med aviser (ja, så gammel er jeg). Så der hørte jeg bare kassettebånd og kørte på skateboard. Og igennem skateboard mødte jeg nogle mennesker som var 1 år ældre, som var ligeglade med at jeg var ordblind og om mine forældre ikke har en høj titel, det var bare fedt vi kunne lide de samme ting. Og den dag i dag er de stadigvæk mine bedste venner. Nogle af os lavede et Nu-Metal band, Spleen. Vi var så Nu-metal i starten, at jeg var med på turntable og på anden vokal. Vi flyttede til storbyen Aalborg (ja den var stor for os). Bandet holdt i 8 år. Derefter ville guitaristen og jeg gerne spille noget hillybilly hardcore Rock n Metal med fucking attitude, som de bonderøve vi er. Og 9000 John Doe blev født i 2008.
Min tilknytning til metalbranchen kommer af at spille live shows og have det sjovt med de bands vi spiller med, og gøre ligesom mine helte i Pantera, gjorde i deres home videoes (R.I.P. Vinnie Paul & Dimebag).
For mig handler det bare om at have det sjovt, tro på det du laver, være dig selv og lade være med tro, du er bedre end andre. Give den alt hvad du har, når du går på scenen, så er det lige meget om der står 3 foran scenen eller 300. Så er der nogle, der kan lige dig og nogle der synes du er en idiot. Jeg er bare mig selv. For det meste er alle super søde i metalbranchen. Men den her branche er en mærkelig sjov ting. Du kan være pisse dygtig til spille og alt det der. Men hvis du ikke kender ham der eller dem der, kommer du ikke nogen steder. Det råber jeg lidt om på nummeret Horns In The Shadow fra vores nye album: The Spirit of the Firewolf.
Du har haft ordblindhed tæt ind på kroppen. Hvornår opdagede du det, og hvordan påvirkede det din opvækst?
Ja, det er jo ikke lige noget man starter en samtale med. Dengang jeg gik i skole var det næsten en sygdom/et handicap, som min skolen ikke vidste hvad man skulle gør ved det. Jeg kom i specialklassen, væk fra mine klassekammerater. Det var hårdt og jeg følte mig dum. Og jeg blev mobbet meget. På et tidspunkt i min skoletid skulle jeg finde ud af hvilken uddannelse jeg ville tage. Jeg ville lave noget med film/musikvideoer, være Rockstar eller stå i en fed butik. Jeg fik kun af vide, det kunne jeg ikke blive, fordi jeg var ordblind eller ikke god til at regne eller skrive. Så alt hvad jeg drømte om, kunne jeg godt glemme, sagde min folkeskolelærere til mig.
Så jeg fik altid af vide at det kan du ikke, det kan du ikke blive, når du er ordblind. Min mor sagde altid til mig, ”du kan blive hvad du vil, men du skal bare arbejde dobbelt så hårdt for det”. Det tog jeg til mig. Så i dag er der ikke nogen, der skal fortælle mig at jeg ikke kan. Jeg giver aldrig op. Hvis jeg siger at jeg vil gøre noget, er det 99% sikkert at jeg får det gjordt. Om det er at lave en musikvideo, skrive en bog, drikke whisky/cola på ”The Rainbow bar and grill” med Lemmy Kilmister (det blev dog kun med en statue. R.I.P Lemmy), blive gift i Las Vegas af Elvis (det var fucking ROCK N ROLL!), få et klap på skulderen af min yndlings drink, Aalborg Akvavit snaps eller spille med alle de danske bands, jeg er vokset op med. Jeg mangler faktisk kun Mnemic, Mercenary, D-A-D og Illdisposed, og Posen tager vi så med på DK tour til oktober. FUCK YEAH! Check off right there. Også mangler jeg bare lige at spille på Roskilde Festival, Heavy Agger Metal Festival og den store COPENHELL. Nu er det vist ved at være 9000 John Doe´s tur, er det ikke Copenhell?
Min stedfar sagde altid, at jeg ikke skulle finde mig i noget, når jeg blev mobbet og jeg skulle slå ham, der råbte højest ned, så det gjorde jeg. Og hurtigt blev jeg en udfordring, et mål for dem der mobber, for jeg fandt mig ikke i noget. Det vil jeg ikke anbefale for nogen at gøre i dag. Men jeg havde en masse had i mig, som jeg fik ud ved at høre Metal og spille det.
Sidste år besluttede jeg mig for at holde et foredrag om det, som hedder : Heavy ord – fra ordblind til scenen. For jeg vil gerne hjælpe andre og give dem håb. For selvom man er ordblind skal man ikke give op på det man drømmer om. I mit foredrag fortæller jeg om forskellen på dengang jeg gik i skole og nu. For dengang var der ikke mobiltelefoner med ordbog og internet til at hjælpe en, som i dag. Men heldigvis er der mere hjælp til ordblinde i dag. Så fortæller jeg om hvad jeg bruger i dag, til at skrive med og dengang. Hvordan jeg kom igennem min skolegang og om at spille i et band og være tekstforfatter/forsanger.
For selvom jeg er ordblind, stopper det ikke mig i at gå op på en scene.
Faktisk kan i høre mere om det på nummeret Look At Me Now, hvor jeg får lidt hjælp fra vores hardcore venner i Earn Your Scars på vokalen…
Som sangeren og tekstforfatteren til alt jeres musik – Hvordan er processen for dig når du skriver? Kommer tekst først eller efterfølgende?
For mig kommer tekst næsten altid først, for hvis jeg får en ide, skal den bare ned og så kan jeg ikke stoppe igen. Jeg har omkring 20 tekster som ikke kom med på det nye album. Om de er ligeså gode, som dem der kom med på album, kan så diskuteres. Og nogle gange kommer det bare til mig når vi jammer noget i øveren, og så kan det være det bliver til et nyt nummer.
Og hvordan skriver jeg så tekster, når jeg er ordblind?
Alt kommer til mig inde i mit hoved, men jeg skal nå at det ned på papir, for at jeg kan huske det. Så når jeg får en ide når jeg står og banker på metal (ja jeg er uddannet svejser/smed, så det er heavy metal all day and all night for mig), så optager jeg min ide på min mobiltelefon med mikrofonen, og når jeg kommer hjem, har jeg et program på min pc som hedder CD-ORD. Det kommer med forslag i en boks. Så hvis jeg skriver et S, kommer den med 30 forslag som starter med S. Skriver jeg så SE kommer den med 30 mere som starter med SE. Ligesom din SMS ordbog i din mobiltelefon, bare at CD-ORD også læser ordene op for mig, hvis jeg trykker på dem. CD-ORD kan også læse ting op, hvis jeg højre klikker og kopier det jeg vil have læst op, på dansk, tysk og engelsk. De fleste af de skoler og biblioteker jeg har holdet foredrag på, har allerede det her program. Det gør squ mig glad. Alle dem der er ordblinde burde få det her CD-ORD gratis NU! Kom i gang Danmark!!! Men nogle gange kan CD-ORD ikke hjælpe mig, forbi jeg starter med det forkerte startbogstav. Lad os sige jeg skal stave til LAST. Så som den filmnørd jeg er, tænker jeg selvfølgelig på actionfilmen Last action hero med Arnold Schwarzenegger. Jeg kan fucking ikke stave til Alo sazzngger??? Så jeg tænker på den bedste film han nogensinde har lavet, Terminator 2. Men det kan jeg heller ikke stave til. Men jeg kan huske hvad the bad guy hedder, nemlig T-1000. Så jeg hopper over på google og skriver T-1000 og Terminator 2 og Arnold Schwarzenegger kommer op. Så kopier jeg Arnold Schwarzenegger og indsætter det i google og ind på Arnold´s IMDb side og finder Last action hero, kopier last og indsætter i min tekst. Ja så lang tid kan det tage for mig at skrive et ord. Så kan du selv gætte på hvor lang tid der her interview har taget mig at skrive, Men jeg giver aldrig op.
Men nu har jeg fået en iPhone, som har en lille mikrofon i SMS/Facebook/Messenger, så jeg kan snakke også skriver den det ned, jeg siger på dansk og engelsk. Den bruger jeg til at svare på beskeder og til tekster, hvis CD-ORD eller mobiltelefonens ordbog ikke kan hjælpe mig.
Men det, der er fucked up, er når jeg står på scenen kan jeg godt have tekster til at lægge nede ved mine fødder, så jeg lige kan kigge ned, hvis jeg ikke kan huske den første linje på et nummer. Men jeg læser det ikke, jeg ser bare et ord og så kan jeg huske hvad jeg har skrevet ned dengang. Så jeg husker alle teksterne i mit hoved, eller hører dem inden jeg går på scenen.
Har du mødt fordomme ude i miljøet omkring ordblindhed?
Nej, det tror jeg, ikke jeg har. Jeg kan i hvert fald ikke komme i tanke om noget.
Har du her til sidst noget du gerne vil sige til folk der måske eller måske ikke har indlæringsvanskeligheder som ordblindhed?
Jeg er så ordblind, at jeg ikke kan skrive eller stave til dit navn eller min egen adresse, hvis du spurgte om det. Jeg fik altid af vide, at jeg ikke ville blive rockstjerne, filminstruktør, og alt muligtandet, fordi jeg er ordblind. LOOK AT ME NOW! Jeg har lavet alt fra dokumentarfilm, artwork, musikvideoer, foredrag, spillet i ind og udland som hovednavn, udgivet tre albums. Jeg er ”Rockstar”. Du har lige læst om mig i Metalized. Hvis man ikke er lidt Rockstar, når man er i Skandinaviens ældste og hårdeste metalmagasin, ja så ved jeg squ ikke. Men følg din drøm og tro på det!