THE DOORS ALIVE
DEN GRÅ HAL, KØBENHAVN
30.09.2018
Tekst: Stephen Skriver
Foto: Anna Skriver
Den Grå Hal på Christiania kunne ikke være en bedre ramme for The Doors Alive – måske verdens bedste The Doors tribute band. Søndag aften omfavnede dette engelske band den halvfyldte gamle hal på Staden med sine progressive, psykedeliske og flippede sange fra dengang i slut 60’erne. Samme aften spillede U2 en udsolgt koncert i Royal Arena. Der har muligvis stået en del fans derude, som måske hellere ville have flippet sammen med os til The Doors Alive i Den Grå Hal. Men vi kan endnu ikke være to steder på én gang, selvom visse rusmidler kunne give følelsen af det.
Som support til The Doors Alive tog vi en slentretur gennem de farverige gader og stræder på Staden, hvor hashtågerne allerede havde lagt et røgslør som optakt til en farverig aften med legendarisk rock, som det blev spillet dengang i 1967-1971. Dengang, hvor hver musiker bare havde sin egen lille forstærker og højttaler på scenen. En trommeslager med det lige mest nødvendige kit på et lille podie og så et mikrofonstativ til sangeren plus et bagtæppe. No more. Bagtæppet til The Doors Alive, var udover det sorte forhæng, en 4 x 6 meter stor tv skærm, hvor der under hele koncerten blev projiceret et udflippet farvelysshow, som havde vi alle forædt os i spids nøgenhat svampe eller røget en chillum. Det gav den musikalske fremførelse af gamle Doors klassikere en ekstra dimension af et kollektiv fællestrip tilbage i fordums rockdage, hvor man svævede og stenede rock sammen. Lige som det skulle være.
The Doors Alive er et engelsk tribute band, der med respekt for de gamle klassikere, spiller Doors sangene med hjerte, nerve og indlevelse. Det engelske band har i over ti år sendt gamle (og nye unge) Doors fans tilbage til 68’ernes flower power og hippie rock, hvor de har genopført de ikoniske sange med stor indlevelse og lyd, som var det en varm sommerdag i L.A. Når forsangeren Mike Griffioen (23 år) tilmed ligner den legendariske forsanger Jim Morrison i både udseende, sangstemme og bevægelser, så bliver man hurtigt henført til en oplevelse tæt på virkeligheden. Sådan blev det i Den Grå Hal denne september aften.
The Doors Alive spillede en to timers forestilling, hvor musik, lysshow og ungdomsoprør fra 60’erne fik genlyd for en aften. Det var især de store plade hits, der ramte vores Doors sjæle med ”Break On Through (to the Other Side)”, ”Alabama Song (Whisky Bar)”, ”Back Door Man” og da sangene ”Love Street” og ”Light My Fire” blev sat i gang, var hele salen med. Sidstnævnte i en magisk prog. rock syret jamsession, hvor guitarist og keyboardspiller spillede op til hinanden. Efter tæt på 10 minutters intens sammenspil var salen blevet høj. Sammen lod vi os kollektivt rive med i den Grå Hal, hvor farverne på bagtæppes psykedeliske spil forførte vores øjne, mens musikken forførte vores ører. Kroppen kom ud i en fælles duvende og skvulpende bevægelse på gyngende grund. Denne aften kom vi tilbage i en tidslomme med ’peace, love and rock’n’roll’, som kun rock kan skabe. Flere Doors klassikere gik rent ind med ”People Are Strange”, ”When the Music’s Over” og rock/blues sangen ”Roadhouse Blues”. Den vil have været ekstra fed, hvis Jim Morr… Mike havde spillet mundharmonika som på pladen fra 1970. The Doors Alive sendte os ud i natten på bølgerne af ”Riders on the Storm”, så vi sammen kunne forlade Den Grå Hal på Christiania som genfødte for en stund.
Girl you gotta love your man
Girl you gotta love your man
Take him by the hand
Make him understand
The world on you depends
Our life will never end
Gotta love your man
Riders on the storm
Riders on the storm
Into this house we’re born
Into this world we’re thrown
Like a dog without a bone
An actor out on loan
The Doors var kun fire medlemmer. Sådan er det også med The Doors Alive bandet. En karismatisk forsanger, en nørdet keyboard spiller, en jazzy trommeslager og en syret guitarist. Ikke så mange dikkedarer eller overgearet showtime. Bare musikken, lyseffekter, lyden, stemningen, sangen og ikke mindst Jim Morrisons poetiske tekster, hvis man lytter efter og ikke bare lader krop og sind stene væk i en progressiv rock jamsession, som det til tider udspillede sig på scenen fra de fire dygtige musikere. Det var tydeligt at mærke, at de elskede at spille de gamle sange og efter koncerten på Christiania, havde de ’åbnet de gamle døre’ ved fire shows i Danmark (Århus, Esbjerg, Odense, København). Publikum bestod hovedsageligt af +50 årige gråhårede gamle ’hippier’, men også en del unge mennesker, havde fået øjnene og ørene op for det gamle rockbands særegne rocksange. Det er over 50 år siden, det første Doors album udkom og sjælen i sangene lever stadig. Det gør vi også.
THE DOORS ALIVE
Mike Griffioen (Jim Morrison) – Sang
Norbert Varga (Ray Manzarek) – Keyboards, kor
Buzz Allan (John Densmore) – Trommer, kor
Baz Meyer (Robby Krieger) – Guitar, kor
THE DOORS ALIVE SPILLEDE
The Hill Dwellers
Queen of the Highway
Break On Through (to the Other Side)
Yes, the River Knows
Alabama Song (Whisky Bar)
Back Door Man
Five to One
Spanish Caravan
Light My Fire
Love Street
Hyacinth House
Love Her Madly
When the Music’s Over
People Are Strange
Ship of Fools
Peace Frog
Blue Sunday
Roadhouse Blues
– – – – – – –
Riders on the Storm
