CHROME DIVISION + VIRGINIA HILL
BETA, KØBENHAVN
17.02.19
Tekst og foto af Marcus Mørkedal
Beta. Amager Bios lillebror, der har sat fokus på at give nogle af de mange undergrundsbands derude rig mulighed for at komme ud og spille. Selvom norske Chrome Division, som var søndag aftens hovednavn, langt fra er et upcoming band, så var de stadigvæk helt perfekte på den lille scene, hvor de spillede deres første og hvad der tyder på deres sidste koncert i København. De har nemlig taget en beslutning om at stoppe bandet, dog ikke uden en afskedstourné, der også skal promote deres femte og sidste album, One Last Ride, som tourneen meget passende også kom til at hedde.
De infernalske rockere havde taget et andet norsk rockband, Virginia Hill, med som support, og det var tydeligt på crowden, at det ikke ligefrem har været det navn, som har trukket publikum til koncert, og reaktionerne blev aldrig større end lidt synkront ryk med hovedet og et par løftede horn og ølglas.
VIRGINIA HILL
Mit bekendtskab til Virginia Hill rakte før de gik på scenen ikke længere end deres navn, og jeg må sige at på trods af mit åbne sind, så var jeg efterladt en smule skuffet efter de havde spillet deres set. Min koncertoplevelse med dem var dog ganske udmærket. Der var kolde fadøl, venligt personale, et snakkesaligt publikum og fed live norsk rockmusik, men hvis jeg skal være objektiv, og det skal man jo en gang i mellem, så må jeg erkende, at det kunne have gået bedre for dem. Det største problem med deres koncert var lyden, og selvom Beta normalt har en ganske fin lyd, så var der nul bas at høre fra scenen, og lyden på guitarerne lød heller ikke rigtig. Virginia Hill er i forvejen ikke et band der har specielt meget kørende for dem, så at lyden heller ikke var i orden, trækker dem bare endnu længere ned i min bog. Dog udviste de masser af energi fra scenen, og alle medlemmerne bærer den typiske rockstjerne attitude, dog uden at blive alt for arrogante, hvilket altid er en fornøjelse når det nu er denne genre af rock vi har med at gøre. Selve deres musik er ikke noget, der ikke har været lavet 100 gange før og endda bedre, men selvom deres numre ”bare” er let fordøjeligt sten og trille, så var de stadigvæk en fornøjelse at opleve fra gulvet af. Det er charmerende hardrock der kommer rundt om alle kerneelementerne, og så behøver der ikke være meget mere, for at få en hyggelig stund. Alt i alt var Virginia Hill, trods et par lydmæssige forhindringer, et ganske fint og passende valg som opvarmning til Chrome Division, som trådte på scenen godt 40 minutter efter.
CHROME DIVISION
På godt 40 minutter blev der hurtigt og effektivt pillet ned fra Virginia Hill, og ligeså hurtigt blev der sat op til Chrome Division, der bag scenen gjorde klar til deres sidste koncert på deres sidste tourné. Der bliver ikke lagt skjul på, at Shagrath (Stian Thoresen), som normalt er vokalist i Dimmu Borgir, er manden og sjælen bag Chrome Division, men de havde også taget et andet originalt medlem af bandet med, nemlig tidligere forsanger Eddie Guz. Shagrath havde allerede med tidligere Dimmu Borgir bassist Nagash (Stian Hinderson) lagt grundstenene for, hvad der senere ville blive til Chrome Division, men det var i 2004 da Eddie Guz trådte ind, at de blev til et rigtigt band, frem for bare et sideprojekt. Det er i dag blevet til fem albums, og i anledning af deres sidste tourné, fik vi lov til at høre et par numre fra dem alle sammen.
Ikke længe efter opsætningen, blev lyset dæmpet, og høj motorstøj kunne høres fra højttalerne. En efter en gik medlemmerne på, og før man fik set sig om, begyndte de at spille nummeret ”Breath Easy” fra deres første album, Doomsday Rock’n’Roll.
Deres setliste bød på lidt af hvert. Der var alt fra heavy metal numrene i den hårdere ende til de klassiske sing-along hardrock numre, som alle kunne være med på, også selvom de aldrig havde hørt nummeret før. Deres tekster er i forvejen ikke de mest komplicerede i verden, og når Eddie Guz har givet instrukser på, hvad man skal skråle med på, så gør det ikke noget, at man ikke har læst op på sine Chrome Division sangtekster hjemmefra. Faktisk var Guz generelt rigtig god til at komme ud til publikum, og selvom man alle steder skal få det til at lyde som om, at bandet er frontet af Shagrath, så var han faktisk det mindst fremtonede medlem på scenen. Selvom jeg personligt er kæmpe Dimmu Borgir fan, så var det faktisk en behagelig overraskelse, for jeg er ikke sikker på, at Shagrath kunne have så godt fat i publikum som Eddie Guz havde den aften. Han bød mellem numrene på jokes, fortællinger, øl refills og endda et tilbud om penisautografer efter showet. Om nogen tog ham op på tilbuddet skal jeg ikke udtale mig om, men det skulle ikke overraske mig.
De andre medlemmer var også altid godt på, og man var ikke et sekund i tvivl om deres musikalske erfaring, når de spillede med så stort overskud og med så stor energi som de gjorde. Især leadguitarist Mr Damage, var godt på, og spillede en lang og imponerende solo midt i setlisten. Normalt kan disse soloer midt i en koncert ofte dræbe lidt af stemningen, men det lille spillested øgede nærværet til Mr Damage en hel del, og så kom bandet stærkt tilbage med flere fede numre, så det gjorde faktisk ikke så meget i den sidste ende, selvom jeg måske egentlig helst ville have været foruden soloen.
Det bør også nævnes, at lyden var markant bedre under Chrome Division, end den var under Virginia Hill, og alle instrumenterne spillede langt bedre igennem. En god lyd gør naturligvis underværker, og når den mangler kan det gøre et ellers meget veloplagt band lidt til grin, så det er dejligt at der kom styr på det.
Det er altid lidt halvvemodigt at skulle tage afsked med et band, velvidende om at de nok ikke kommer tilbage igen, men når deres koncert var så gennemført som den var, var det umuligt ikke at tage derfra i højt humør.
SETLISTE
1. Beath Easy
2. Wine of Sin
3. Fight (Rumble and Roll)
4. Raven Black Cadillac
5. Trouble With the Law
6. Bulldogs Unleashed
7. Zombies & Monsters
8. So Fragile
9. The Call
10. I’m on Fire Tonight
11. Endless Nights
12. The Boys from the East
13. Chrome Division
14. One Last Ride
15. Serial Killer