Alkymist + Rising+special guest
Hotel Cecil, København
15. 03. 2019
Af Nargiz
Foto: Nargiz
Alkymist
Hver dag er en læring – sidste gang jeg var på “Hotel Cecil” fandt jeg ud af, at stedet fungerer ikke som et hotel, men udelukkende som et spillested. I aften hører jeg, at Cecil har også fortid i jazzhouse. En fin lille detalje at være opmærksom på, når vi inden koncertstart hører jazzede toner fra højtalere før og efter aftenens show. En koncertaften, der en halv time før koncertsart går fra at være 6-7 stykker til at være en næsten fyldt sal.
Den fuld belyste scene med Risings banner mørkelægges. Det blå lys og røg skaber så overbevisende atmosfære, at det er som om vi befinder os i et koldt sted – måske et lighus? Alkymist er et band, jeg har hørt live en del gange. Begejstringen for bandet i min omgangskreds, var bandet ikke noget for min smag. Det er nu også ofte, at doom-genren kræver en gennemlytning over længere tid, før den vil åbne sit univers til lytteren.
Den karismatiske frontmand Peter Bjørneg indtager scenen ud af mørket. Hans stemme, der minder om et døende mennesket, der kæmper for at trække vejr er prikken over i’et for det atmosfæriske band. Ikke mindst når han synger: “Jeg fortjener at forlade denne verden” (oversat fra eng.). Aftenens andet nummer hypnotiserer igen i den grad! Selvom jeg kan se guitaristen Steffen Krey rode med amp-pedalerne, der ser slukket ud sidder helhedensbilledet af musikken lige i skabet. En perfekt samspil og lyd, der i øvrigt fortsætter under hele Alkymists optræden. En magtdemo, der kan beskrives inspireret af bandets lyriske univers, når den tunge bas mørklægger himmelbilledet, når vi hører “…åbn himlen og vis mig Paradiset” (oversat fra eng.). Trommeslageren Philip Kjær Morthorst brillerer under bandets nye nummer med sin hurtige og næsten maskinelle optræden. Jeg er fan! En aften hvor sceneshow, harmonisk lyd og musik var den “doommede”- atmosfærens hemmelige ingredienser! Forståeligt, at publikum ønskede mere med klapsalver og pift.
Aftenens setliste:
Myling
Djinn
Paradise
Ghost
Draugr
Rising+special guest
Aftenen, den 15. marts har jeg glædet mig til fordi jeg endelig skulle se bandet jeg har fulgt med i lang tid. Det så professionelt og prof ud, da scenen var ved at blive gjort klar til “Rising”, koordineret og super hurtig re-arrangement af scenen. Som merch-buddet er scenen ryddet for unødvendigt grej og ser pænt og rydeligt ud. Med lille trommesættet reduceret ned og en glad trommeslager venter vi på “Rising”. Scenen er udsmykket med et gennemført illustreret banner.
I modsætning til Alkymist, er det som om, der skete noget uventet. Et band med sange, der, i mine “ører” er et hit efter andet lød fuldstændigt ude af proportioner. Under koncerten blev “ballade”-manden bedt om at skrue op og ned på lyden. Moderne instrumenter har jeg ikke så meget forstand på – men samspillet lød de altså ikke! Jeg forsøger ofte at lade være med at sammenligne album med live musik. Men, når et band har musiknumre med så meget “power” og boblende nerve, alvor og smukke guitarstykker og ikke kan mærkes i aftenens liveshow… Tjah, gæt selv, hvilken følelse man går hjem med.
Når det så er skrevet, præsterer frontmanden Morten en professionel og musikalsk præstation. Han var god til at gjorde sit for at synge! Bandmedlemmernes scenetilstedevær fejlede nu heller ikke noget. Øjenkontant med fans og en energi, der kom fra trommeslageren var til at føle på. Dog var det som om guitaren lød ikke som det skulle under nummeret “Oh jealousy”. Gæstevokalisten Simon fra “Piss Vortex” og “Redwolves” var med på nogle numre med sit imponerende grind-scream-vokal. Det viser sig, at Simon har udgivet en plade med sit eget band og har trods travlheden valgt, at hjælpe “Rising” som aftenens gæst. Det skal dog siges – “Rising” er et band med velkomponerede musiknumre, som var til at føle på. En lægedom for aftenens skuffende live-lyd! Jeg SKAL se det københavnske band “Rising” igen med håb om bedre lyd. For det fortjener de!
Aftenens setliste kan ses på foto.
