ASGAARD ROCK FESTIVAL MAD MAX EDITION
ASNÆS
16.-17. august 2019
Af John-son & Anne
Foto: John-son
Denne “nye” lille rockfestival i Asnæs…ja ja, Udkantsdanmark kan også noget. Hvad der startede som en lidt privat havefest for forholdsvis få gæster, havde pludselig over 300 i 2016. Og i 2017 var der over 700 gæster til den første egentlige festival, der på daværende tidspunkt hed Asgaard Rocker. I 2018 skiftede man så til det nuværende Asgaard Rock Festival.
Ildsjælen Tonny og medstifter Levi (begge er selv musikere) savnede spillesteder – ja og vel, at der skete noget i Udkantsdanmark, for der lever faktisk mennesker herude i skønne Asnæs. Og nu er de seks i bestyrelsen. Og hold op en fed beliggenhed på hans private grund, hvor garagescenen med hornene på endegavlen af huset med “backstage”-hygge og øvelokale ender med den fede lille scene. Ja og motorcykelværksted. Men hvorfor “Mad Max edition”?
– Tja, vi havde en del gammelt rustent lort, griner Tonny. Derfor gik mange rigtigt ind i det og var malet og i udstyr a la Mad Max futurestil.
Den iver og kampgejst, Tonny udstråler og viser, da Anne og jeg bliver vist rundt og bare får super god behandling, er altså beundringsværdig. Respekt herfra. Årets udgave trak ca. 1200 gæster (tror dog et par eller to blev hjemme på grund af vejrudsigten, der lød værre end den blev). Selv vejret var med os og kun et par dryp blev det til.
Jeg startede ud med FLUSH THE FASHION med altid godt spillende Dennis Post på den seksstrengede og geniale Niels fra Statement på trommer – ja og guitar på et nummer, hvor han nærmest spurter henover det hele og ud blandt publikum og vrider en satans sej solo af. Veloplagt band med både egne numre og covers, som da Alice Cooper fik en over nakken med selveste Fjeder fra AC coverband som spontant gæsteindhop. Dejlig start på min nye festival her.
Det fede ved ukendt territorium, musik og sted er klart de store “gaver” og overraskelser, man kan få. Her kommer fremragende GOAT HAWK BUFFALO ind med et sandt knock-out-slag. Wow en potent omgang høvl. Energi og catchy riffs blev serveret lige i knolden på folk. Svedig brøle-med-sludgemetal med sange som ” Soil n´Mudd” og “Pound” i sættet. Deres debut er på vej, så hold øje med dem.
GOODBYE KITTY K stod for new wave/punk og garagerock i skøn forening af blandt andet Dead Boys og Nina Hagen, hvor især Kats vokal er særpræget og skæv med alle de skræp og hvin a la Hagen. Jeg synes personligt, det blev i overkanten, men ellers originalt og energisk gået til den med ny bassist. Og en god scenepræstation.
Det lokale coverband METALTIME stod også på menuen og de gjorde det til tider ok. Der kunne godt ønskes mere tid i øveren, for det stak helt af i især flere soloer, av av. Søren på vokal er dog en glimrende sanger og frontmand.
SKULLCLUB var hovednavnet i år og hold kæft de rykkede sikkert med deres skønne ohøj-skipper-metal med skønne skøre sange på dansk. Et livsbekræftende band med nerve og kant. De har fat i noget med deres søsyge punkrock/metal. Jeg er sgu blevet fan. Numre som “Thailand”, “St. Pauli” og “Langt pokker i vold” rev alle rundt og sanger Troels tog turen rundt på publikum i bedste crowdsurfingstil. Og med Mortens fede banjolir har de helt sikkert fundet deres lyd, særpræg og stil. Langt bedre koncert her end på Nordic Noise for et par år siden. “Knæk Nak Skipper” er den sang, der hitter fortjent i æteren for tiden. Ordentlig søsyg pirat punkrock. Ohøøøj!
Herefter var det snart sengetid, men vi fik lige lidt musik fra DITLEV og co. fejende flot sunget og spillet af denne duo. Ditlev må godt komme her med sin Shotgun Revolution.
Dag 2 var en blandet godtepose med navne som JUSTIFY REBELLION, SONS OF DEATH VALLEY, MIDNIGHT BLUES, ASGER TECHAU (KASMIR) og JUNKYARD DRIVE.
Justify Rebellion rykkede glimrende dagen i gang for os. Melodisk metal med Megadeth-tendenser og unge gutter med drive og passion for metal. Guitarist Nikolaj spiller stadig med butterfly og river hegnet rundt. Især deres medrivende energi og spilleglæde blev bemærket. Numre som “The Bloodcurdling Wail” swingede for sindssygt og deres nyeste single “Act the Fool” lover godt for deres fremtid.
Herefter fulgte LOUD N´ROUDY, der er hillbilly sydstatsrock og metal med guitarist i overalls på den ondeste fede spade. Det swingede glimrende.
OVERLOAD, Tonnys eget coverband, gik på på den store scene totalt oplagte, men desværre glemte Tonny lidt teksten til tider – for meget om ørerne, som han sagde bagefter. Fedt coverband med Bon Jovi, Gasolin, Ugly Kid Joe og Roxette covers. Roxettes “The Look” fik for eksempel en på munden i en fedt swingede rockudgave. Der blev delt Jack D ud og i det hele taget var der bare god stemning med Peter fra bestyrelsen i heftig crowdsurfingrespekt.
Dagens helt store “nye” overraskelse var klart SONS OF DEATH VALLEY. Hold kæft, de rykkede hele lortet over med deres beskidte hardcore (med doomy blues) og ret skrigende metal. Total energi og nærmest frådende smadder på. Det var krævende at lytte til, men et medrivende og catchy vildyr at opleve. Sanger Dan var over det hele. Sangen “Cutter Throat” var en ren bombe!
Efter dette brag var det de elskelige fremstormende JUNKYARD DRIVE – med kraftig understregning af “drive”. Totalt sikre og fyldt med spilleglæde og catchy tunes, lige fra starteren “Rock Me” til hittet “Geordie” (Gassangen, I ved). Desværre fik de regnen halvt inde i sættet, men de rykkede igen igen. Respekt gutter og jeres nye bassemand passer fedt ind.
Så blev det endnu en overraskelse af de store. Og ja, jeg ved godt, at de spiller godt, men det her var jo vanvittigt sublimt: MIDNIGHT BLUES, nu med Mikkel Henderson (tidl. Fate bl.a.) på keys. Det passede sgu godt ind og gav fylde, men dog ikke for meget sovs (nu vi er i hænderne på mesterkokken på bas: Olsen). Den nye “Cold As Ice” var ret fed og tydelig mere oldschool. Fate møder 80’er Van Halen og deres egen tilgang til rock. Iørefaldende var det. Hold kæft Petze hiver i hegnet på helt uimodståelig spilleglæde og overskud. Vanvittigt tight spillet. Det var en ren fryd og de var denne gang gået lidt væk fra den lidt for bredrøvede blues coverrock. Det var nok derfor, jeg var i himlen, da dette show var et godt mix af covers og egne ting. Lutter respekt herfra – og sure Claus fik en blomst. Nærmest en stand-up rockkoncert – en hamrende morsom aften.
Afslutningen på dette fantastiske kulturfremstød i Asnæs var RAMMSTEIN JAM. Jeg havde lige set originalen og ja, jeg har det generelt svært med coverbands og har ikke tid til også at se dem i ét væk. Men ok, nu var jeg her og de gjorde det sgu ret godt, selvom budgettet ikke gør det muligt med lige så meget pyro som tyskerne. Det var velspillet og stramt. Især keys fra Aztrid var imponerende og Frank gjorde en god figur som Tillmann i front. De holdt sig ret tæt på originalerne, men havde også deres egne input.
Det var god underholdning og afslutning på dette pragtfulde eksempel på ildsjæl, vilje og gåpåmod. Respekt! Der var god mad trods et begrænset udvalg, rimelige priser og bare et fedt setup. To dage, 19 bands, hygge og god lyd. Tak Asgaard. I rocker for vildt.