Lyden af landet
COPENHAGEN METAL FEST
AMAGER BIO, BETA & ZEBU, KØBENHAVN
20.9 & 21.9
Arrangører: Heavymetal.dk og Amager Bio
Af Bell Bruun
Foto: Jimmi Brandt Pedersen
Vores kollegaer på heavymetal.dk havde endnu engang taget initiativ til at præsentere landets metalfans for nogle af de bands, den danske scene har at byde på. En sønderjyde fortalte mig en gang, at hjemmesiden oprindeligt blev startet for, at han selv og et par andre kunne komme gratis på Wacken Open Air, men om det er sandt må stå hen i det uvisse. Heldigvis fortsatte Heavymetal.dk i hvert fald og de er blevet et af de mest prominente metalmedier i Danmark. Denne gang har de stået bag en helt ny festival på tre spillesteder på Amager. Copenhagen Metal Fest har set dagens lys og det er forhåbentlig ikke sidste gang, man kan opleve den.
Fredag
BILLY BOY IN POISON
AMAGER BIO
17.30
Fredagens første band blev københavnske Billy Boy In Poison. Der kunne godt have været lidt flere fremmødte til koncerten, hvilket tilsyneladende irriterede forsangeren noget, da han forsøgte at piske en stemning op ved konstant at råbe, at folk skulle være mere begejstrede, og derudover startede han en halvt påtvungen circlepit, der ikke fungerede. Bandet spillede habilt, men der var noget uengageret over deres scenetilstedeværelse og det var som om, der manglede interaktion mellem medlemmerne, så selvom flere af Billy Boy In Poisons numre er fede og fængende, så blev det en lidt flad fornemmelse. ”Iron Grip” fik dog stemningen løftet en del og forsangeren forsøgte igen at få gang i en moshpit. Og det virkede lidt bedre i andet forsøg, men alt i alt var det desværre ikke så spændende en start på festivalen, som man kunne have ønsket sig.
SILENT FRACTURE
ZEBU
18.30
På den lille Zebuscene var energiniveauet anderledes højt. Sidste år anmeldte jeg Silent Fractures album Kill Season, og til trods for, at det var et ganske hæderligt album, vidste jeg ikke helt, hvad man skulle forvente af bandet live. Genren er lidt melodeath blandet med en form for numetal og en smule Lamb of God, sådan cirka, og forsanger Julian Gilbro er noget af det mest intense, jeg længe har oplevet på en scene. Han udgyder en fuldstændig indædt vrede, der udformer sig som en aggressiv energi, som er en fornøjelse at opleve på en scene. Bandets sange varierer nok i udtryk til, at de forbliver interessante, og de virker noget hårdere live end på album og derudover var lyden på den lille scene helt perfekt, hvilket gjorde Silent Fractures koncert til en virkelig positiv oplevelse og måske også til den bedste koncert på dagen.
SUNLESS DAWN
BETA
20.15
Sunless Dawns forsanger var desværre blevet syg, men alligevel valgte bandet at spille en rent instrumental koncert på Beta. Mit kendskab til bandet var inden koncerten nærmest ikke-eksisterende og derfor vidste jeg af gode grunde ikke, hvordan bandet ville lyde med vokal, men den instrumentale koncert var i hvert fald en succes. Bandets progressive metal er smuk, svævende og meget stemningsfuld og mindede til tider om amerikanske Earthless, der også mest spiller instrumentale numre; men der var også lidt syrerock over nogle af numrene, samt noget råt og storladent over selve lyden generelt. Bandet udgav deres debutalbum Timeweaver sidste år, men virker allerede meget professionelle og der var ikke en finger at sætte på deres sammenspil. Det kan godt være, de var ubekendte for mig inden weekenden, men dét bliver der lavet om på nu. Sunless Dawn er et interessant og anderledes band på den danske metalscene og det bliver spændende at følge dem fremover.
ILLDISPOSED
AMAGER BIO
21.15
Efter tre københavnske bands skulle vi nu til Aarhus, repræsenteret af Bo Summer og resten af Illdisposed. Bandet har eksisteret siden starten af 90’erne og er et af de største dødsmetalbands i landet, hvis ikke det største. Og det var tydeligt fredag aften, at de har mange trofaste fans, også i hovedstaden. Koncerten startede beklageligvis med, at Bo Summers karakteristiske såkaldte subwoofer-vokal var for lav, men det blev der dog rettet op på efter et par sange. Bandet er aktuel med deres 15. album og spillede flere numre herfra, men der var også masser af udpluk fra hele det lange bagkatalog, blandt andet den fede ”Weak is Your God”, den fængende ”Dark”, der virkelig fik gang i publikum, der overordnet var ret begejstrede, den tunge ”Throw Your Bolts” og ikke mindst den stærkt At the Gates-inspirerede, og virkelig vellykkede, ”Near The Gates”. Bo Summer legede lidt stand-up mellem numrene og sagde, at nu skulle anmelderne altså huske, at selvom man var 48 år og ens band ikke hedder Kaktus eller Tændstik, betyder det ikke, at man er langsom. Langsomme kan man heller ikke beskylde Illdisposed eller Bo Summer for at være, men helt morsom er han heller ikke. Heldigvis fejler vokalen intet og til trods for, at koncerten til tider virkede en smule rutinepræget, var det en fin koncert, der også indeholdt en nyklassiker som ”Submit” – og så kan man trods alt ikke være helt utilfreds.
ARTILLERY
AMAGER BIO
23.15
Man skulle ikke tro, at Artillery engang har været et ret stort, internationalt anerkendt band, når man så på fremmødet til deres koncert fredag aften. Hvor salen havde været godt fyldt til Illdisposed, var den kun omkring kvart fyldt, da det erfarne thrashmetalband gik på scenen. Måske er de stadig større i udlandet end i hjemlandet? Jeg har set bandet live et par gange før og selvom det nok er 10 år siden sidst, så husker jeg dem som et godt liveband, men sådan var det ikke helt i Amager Bio. Bevares, frontmand Michael Bastholm Dahl gjorde virkelig, hvad han kunne for at holde energiniveauet oppe og underholde publikum, men resten af bandet var lidt sløve i optrækket. Nu er flere af dem også noget ældre end frontmanden, men det ændrer ikke på, at koncerten var lidt kedelig, på nær et par numre som ”10.000 Devils” og den gamle kending, ”Khomaniac”, der fik folk lidt med, i hvert fald oppe foran scenen. Forsangeren er virkelig god på en scene og har en lækker stemme, men det må være lidt hårdt at være den, der skal trække hele bandet op. Forhåbentlig er det ikke sådan hver gang, de spiller.
Lørdag
GRUSOM
AMAGER BIO
16.45
Lørdagen startede med 70’er-inspireret rock fra fynboerne i Grusom. I oktober sidste år oplevede jeg bandet live for første gang på Forbrændingen i Albertslund og da gav de en fantastisk koncert, så forventningerne var høje. Heldigvis levede bandet helt op til disse. Forsanger Nicolaj Hoffmann Jul er en formidabel sanger med sin rå, store stemme og sin mindst lige så store personlighed og energi. Han hoppede op på ting og vred sig rundt på gulvet, mens han fremførte bandets lækre, syrerockede sange. Hele bandet er en fornøjelse at opleve, alle virker oprigtigt glade for det, de laver, og det er virkelig fedt. Bandet udgav deres andet album Grusom II sidste år, et album med utrolig mange gode numre, hvoraf vi fik en del, blandt andet ”Embers”, der får en lidt tungere karakter live, og en rasende og inderlig version af den danske ”Vågn Op”, der ”handler om vores forkvaklede forhold til religion”, som Nicolaj formulerede det. Fra debuten fik vi også den populære ”Gruesome” og afslutningsvis den fede sing-a-long ”Evil”. Endnu en fantastisk koncert fra Grusom.
SUNKEN
BETA
18.00
Sunkens koncert startede fuldstændigt tyst ved, at bandet blot dukkede op på scenen i stilhed og så bragede de igennem med deres voldsomme, smukke, skrøbelige lydmur af atmosfærisk blackmetal. Min kollega Stampe skrev på et tidspunkt, at vi i Danmark har fået en ”new wave of Danish black metal”, som startede med Solbrud, der er blevet efterfulgt af bands som Orm, Møl og Sunken. Alle bands, der har imponeret både anmeldere og blackmetalfans generelt. Jeg er meget glad for Sunkens debutalbum Departure og havde set frem til endelig at opleve dem live. Og de skuffede på ingen måde. Deres sceneoptræden foregik i rødt lys, således at bandet fremstod som blåsorte silhuetter, og det var et dybt koncentreret band, men dog ikke på den indadvendte måde, som man til tider oplever i genren. Flere gange kom man i en slags trancestemning af den svævende, rasende og følsomme musik, så man glemte tid og sted, og dét er ikke alle bands, der formår at have den påvirkning på sit publikum. Sunkens koncert på Copenhagen Metal Fest er uden tvivl en af de bedste koncerter, jeg har set i år.
LIVLØS
AMAGER BIO
20.45
Hvad er det med Aarhus og nye, fede metalnavne? Sunken er fra Aarhus, ligeledes er Bersærk og nu kan vi også føje Livløs til listen. Bandets melodiske dødsmetal tog sig perfekt ud på Amager Bios scene og Livløs virker som et band, der har selvtilliden i orden, hvilket man bestemt godt kan forstå, for de gav virkelig alt, hvad de havde i sig til koncerten. Forsanger Niklas Lykke er den fødte frontmand og har en massiv udstråling og et fedt growl. Måden, hvorpå han læner sig så langt bagover, at man frygter han får overbalance, imens han skriger arrigt, er helt rigtig. Bandets sange er fængende med skarpe, lækre riffs og de spillede en del fra sidste års album Into Beyond, også titelsangen, hvor de fik besøg af Casper Popp fra førnævnte Bersærk. Melodeath er en meget taknemmelig genre live, hvis man kan spille tight og har et vist energiniveau og overskud som band, og det er en underdrivelse at sige, at Livløs havde det. Jeg ser frem til at opleve dem igen i den nærmeste fremtid, for de er lidt af en fest af et liveband.
PSY:CODE
ZEBU
21.45
Psy:codes debutalbum Delusion, syntes jeg, var ret fedt, men jeg har aldrig oplevet dem live, så det var godt at få chancen på Copenhagen Metal Fest. Genren er vel en slags hardcore og det er egentlig ikke min favoritgenre, men de er et noget mere interessant bekendtskab end mange andre i genren, efter min mening, og til koncerten lørdag virkede de også meget opsatte på at give en god koncert – og det lykkedes. Deres sange er ret forskellige i stilen, hvilket gav en fin dynamik til koncerten, og lyden var, som den skulle være. Forsanger Schou har, udover at have et godkendt råbegrowl, også en ret flot renvokal, hvilket var nyt for mig, og noget andet nyt var, at bandet spillede et nummer på dansk, og det fungerede overraskende fint. Alt i alt en rigtig god koncert.
BERSÆRK
AMAGER BIO
23.15
Jeg har fulgt Bersærk i tre-fire år og hver eneste gang, jeg har oplevet dem live, har det været fænomenalt. Lørdag var ingen undtagelse. Bandet er altid ekstremt veloplagte, Casper Popp er en strålende showman, der har en af de bedste stemmer i landet, og de danske tekster virker inspirerede og kreativt udtænkt. På trods af, at bandet blot har to fuldlængdealbums bag sig, har de en overvældende samling af fede, mindeværdige sange, som det er ubegribeligt svært ikke at brøle med på, og vi fik mange af dem, både ”Nordenvind”, ”Fimbuls Børn”, ”Skyggeland”, og ”Himlen Skælver” og det helt nye nummer ”Balders Bål”, som var en god overraskelse. Det er vildt, hvor stort bandet er blevet på et par år, og salen var stopfyldt af eksalterede fans. Bersærk er muligvis et af de bedste livebands, der findes i det lille land, og det er godt set af Heavymetal.dk at lade dem lukke en forrygende festival. Ekstranummeret ” De Glemte” afsluttede en fantastisk koncert. Ja tak, Bersærk, og ja tak, Copenhagen Metal Fest! Jeg håber inderligt, at festivalen vender tilbage til øen næste år.
