ALICE COOPER
SUPPORT: BLACK STONE CHERRY
ROYAL ARENA, KØBENHAVN
25.9.19
Af John-son
Foto: John-son
Ol`Black Eyes Is Back…ALICE COOPER – chokrockeren fra US var tilbage i Danmark. Og nej han kunne ikke sælge Royal Arena ud. Så det hele var fremrykket, så det ikke virkede tomt. Og stemningen blev bevaret og vi fik faktisk et tændt band, en rusten/hæs Cooper bevares, flot lysshow og kitsch-chok-rockshow med oppustet kæmpebaby, monstre og halshugning. Måske ikke den store chokeffekt anno 2019 – mere en skør og morbid humor, men med glimt i øjet. Vi skulle underholdes og det blev vi.
De tre guitarister blæste derudaf, hvor den sexede Nita var ren ’eye candy’, men med sikker hånd om den (sex-)strengede. Ryan og Tommy (ex. Doro) fyrede den oldschool bluesbaseret rockguitar af. Glen på monstertrommer var overlegen og Chuck på den firstrengede var bombesikker. Nogle mener, de var for forceret og flashy. Selv synes jeg bare, de underholdte og viste spilleglæde. Bevares, de skulle lige banke tour-trummerummen af og i gang. Og indrømmet: Alice har lydt bedre alle de andre mange gange, jeg har nydt herren. Meget rusten i stemmen, men ok, han er jo også oppe på 71 år nu – og måske lidt influenzaramt eller hvad ved jeg. Lige meget hvad, så var jeg underholdt.
“Feed My Frankenstein”, “No More Mr. Nice Guy” og fremragende “Bed Of Nails” rykkede showet i gang. Efter de første to numre var lyden god og energien var der og der blev leveret. Tillige en overraskende fed setliste (trods jeg altid ønsker mange andre numre, han aldrig spiller) med mit højdepunkt denne aften, nummeret “Roses On White Lace” fra mit alltime favorit AC-album Raise Your Fist And Yell (1987). Her gengav Nita sateme Kane Roberts muskuløse guitarlir spot on.
Hold kæft, det var tungt og klæder ham. Så fremstår han nemlig mere grum. Tænk på de mere nutidige chokrockere som Manson og Zombie – de er kraftigt inspireret af ’the Coop’.
Jeg havde aldrig hørt “My Stars” fra School’s Out fra 1972 live. Fedt, at han ryster posen. Det kunne mange lære noget af. “Devils Food” var en rodet omgang og kun at spille ét nummer fra fremragende Paranormal fra 2017 er sgu ret dumt, når nu den tydeligt viser, at han kan lave huskværdige numre som denne “Fallen In Love” – her uden gæsteindhop fra ZZ Billy som på studieudgaven. Nå, man kan ikke få alt.
Ellers fedt med show og lys. En stor borg dannede baggrunden for skrækshoweffekterne. De store latexkæmper på scenen fremstod måske lidt outdatet eller bare kitschet, men hvad, Alice Cooper elsker alt det gøjl og vi var sgu underholdt denne onsdag, der (selvfølgelig) sluttede med “School’s Out”, bobler, konfetti og hvad ved jeg. Tak for festen! Kom igen med flere numre fra dit nye mesterværk og især Raise Your Fist And Yell og From The Inside, der er en totalt overset perle.
Før Alice Cooper var det komøgssparkende bluesy heavy rock med knald på. Se det var opvarmning! “Burnin” – ja mon ikke – og ja dem med “Me And Mary Jane”. De rev sig rundt på scenen med stor tro på sig selv. Så fedt og der skal investeres i noget med dem efter denne oplevelse. Som de sang: “Blame It On The Boom Boom”.
