’LARGER THAN LIFE’ AFTEN I 70’ER ROCKÅNDENS SJÆL, VARME, LYD OG LYS
URIAH HEEP + ROYAL HUNT
Amager Bio, KØBENHAVN
07.10.2019
Anmelder: Stephen Rocky Skriver
Foto: John Mortensson
URIAH HEEP
Gamle Uriah Heep fra England kan fejre 50 års jubilæum næste år. De tog forskud på rockfesten i Amager Bio mandag aften og lovede at komme igen næste år for at fejre det med os. Vi kommer også, kan jeg love jer for – og du skal med! Uriah Heep blev dannet i 1969 af leadguitarist Mick Box, der i dag er 72 år (det kan man ikke se, for håret er stadig langt og han spiller den guitar med 50 års rockerfaring). Mick Box er lyden i sit prog. rockband, der i 70’ernes storhedstid var på højde med Purple, Zeppelin og Sabbath i min optik. Forsanger Bernie Shaw (63 år) kan stadig synge højt og heavy og sammen med keyboard/orgelmester Phil Lanzon sørgede de for, at de gamle klassiske Uriah Heep-sange havde nerven og sjælen med fra dengang. Begge to har været i Uriah Heep siden 1986 og er stærkt integreret. De nyeste Heep-folk er trommeslager Russell Gilbrook (fra 2007) og Davey Rimmer på bas (fra 2013), men de spillede med respekt og ære med de gamle Heep-folk på højeste plan. De sørgede endda for, at de gamle sange fik en ekstra gnist af heavylyd over sig. Det blev magisk. Alle er de super dedikerede musikere, der spiller rock, fordi de kan lide det. Med den intro for læsere, der måske aldrig har hørt om Uriah Heep, er du nu blevet inspireret til at lytte til de gamle rockklassikere. Du har 25 studiealbums at vælge imellem. Start med de 12 albums fra 70’erne! Det er prog. hard rock af 1. klasse og de har solgt mere end 45 millioner plader…!
Koncerten med Uriah Heep i Amager Bio var andet stop i Danmark på deres Living The Dream tour med albummet fra sidste år i guitarkassen. Dagen før var Århus indtaget. Mandag aften var Amager Bio fyldt til bristepunktet med det grå guld af gamle fans plus en del unge, som måtte have et fix af deres forældres rockplader fra dengang, hvor man lå til koncerter og røg en pibe ’græs’ til. Uriah Heep lagde hårdt ud med et par sange fra deres nye album: ”Grazed by Heaven”, ”Living The Dream” og ”Take Away My Soul”. Stærke bud på Uriah Heep-sange anno i dag, der til trods for, at de er nye, samtidig har nerven og ånden fra gamle dage uden at virke kopierede. Forsanger Bernie Shaw fór rundt på scenen, som var han kun 33 og ikke 63. Stemmen var stærk, energien høj og han lagde fra starten ud med: ’It’s Monday today, but we don’t do Mondays, let’s say it’s Friday, okay?!’ Så var det vedtaget og festen kunne starte med øl, rock og fællessang. Spilleglæden i bandet osede af smil og nærvær. Der flød i rigelige mængder af god rockkarma ud over et begejstret publikum som i de legendariske 70’erdage. Leadguitarist Mick Box var storsmilende og storspillende på sin guitar, der havde den fedeste varme wah-lyd. Han spillede på letteste vis med sin karisma og øjenkontakt til publikum. Jo længere vi kom ind i sætlisten, jo længere blev guitarsoloerne i sangene i et lækkert mix mellem orgel/keys af Phil og guitar af Mick. Apropos sætlisten, så ved alle os Uriah Heep-fans godt – og det ved bandet også – at det er de gamle 70’erklassikere, vi vil høre. Så halvt inde i den alt for korte sætliste på kun 12 sange begyndte trippet tilbage til store albums som Look At Yourself, Salisbury, The Magicians Birthday, Demons and Wizards og …Very ‘Eavy …Very ‘Umble. Fem albums fra 1970 til 1972! Her blev hentet de legendariske sange fra storhedstiden. Som perler på en snor dryssede de ud over os med: ”Gypsy”, ”Look at Yourself”, ”July Morning”, ”Lady in Black”, ”Sunrise” og Uriah Heeps største hit “Easy Livin’”. Det fik gåsehuden på armene til at rejse sig og min gamle slidte rocksjæl til at svæve ind i hårdrockens helbredende univers sammen med det grå guld af gamle rockfans i et kærligt favntag af Uriah Heep. Pludselig var det hele overstået efter 1½ time, men Uriah Heep sluttede med ordene: ’Næste år er det 50 år og vi kommer tilbage igen’. Det gør vi også.
En særlig rockhilsen…
Denne koncertanmeldelse er dedikeret til guitarist Morten Stützer (Artillery), der desværre døde i sidste uge kun 57 år gammel. Et stort tab for både hans kære bror Michael Stützer (guitarist i Artillery), familien og os heavy metalfans. Metalizeds Rocky sender de bedste tanker til Michael og familien med Uriah Heep-sangene ”Take Away My Soul” og ”Living the Dream”. R.I.P. Morten – Rock In Paradise.
Uriah Heep
Mick Box – guitar, kor
Phil Lanzon – keyboards/orgel, kor
Bernie Shaw – sanger
Russell Gilbrook – trommer
Davey Rimmer – bas
Living the Dream tour sætliste
Grazed by Heaven
Too Scared to Run
Living the Dream
Take Away My Soul
Rainbow Demon
Rocks in the Road
Gypsy
Look at Yourself
July Morning
Lady in Black
Sunrise
Easy Livin’
ROYAL HUNT
Inden stormestrene Uriah Heep gik på scenen, havde vor danske prog. rockkonger Royal Hunt æren af at starte denne kongerockaften op. Bedre valg kunne næppe findes, for Royal Hunt spiller den flotteste prog. symfoniske rock, der matcher Uriah Heep på internationalt niveau. Det måtte blive en dobbelt så god koncert med to så store bands på samme aften.
Royal Hunt var også klar til at give den max gas, dog med et alt for kort sæt på knap 40 minutters spilletid. Jeg havde håbet på en fuld koncert med de royale jægere og den store opsætning, som når Royal Hunt selv indtager Amager Bio som det hovednavn, de sagtens kan mestre. Men denne aften var der både begrænset lysshow og desværre i starten dårlig lyd fra guitarist Jonas Larsens trådløse guitarforbindelse. Det blev dog fixet med en ny guitar og ledning i næste nummer og masser af fede guitarsoloer fra Jonas og hans hvide Stratocaster. En overraskelse var forsangeren, der til showet her var danske Kenny Lübcke. Han har sunget kor på flere af Royal Hunts studiealbums og var til supportshowet her hentet ind som gæstesanger i stedet for D.C. Cooper fra USA. Sikkert fordi der kun var dette ene show og et forkortet sæt. Nuvel synger Kenny fedt, men D.C. har Royal Hunt-spirit og publikumskontakt og synger sangene med mere indlevelse, så ham savnede vi. Royal Hunt spillede sig varme og bandet viste som altid stort sammenspil. Sangene blev fremført majestætisk i prog. rockens ånd. Fede versioner af ”Half Past Loneliness”, ”Stranded” og ”Message To God”. Særligt komponist og keyboardspiller André Andersen på sine seks keyboards slog Uriah Heep med flere længder, der kun havde et par keyboards med. Vi var mange, rigtig mange, Royal Hunt-fans til stede og vi nød de syv sange, vi fik serveret som forret. En ”Message to God” for at bruge en af Royal Hunts sange til at ønske: Næste gang vil vi have Royal Hunt alene som hovednavn i en stopfyldt Amager Bio, hvor vi kan fejre André og ’Hunterne’ med 30 år som ukronede prog. rockkonger i Danmark siden 1989.
Royal Hunt sætliste (husket så godt jeg kunne)
Fistful of Misery
Wasted Time
Half Past Loneliness
The Last Soul Alive
Stranded
Message to God
Epilogue
