DAUGHTERS + JEROMES DREAM
LOPPEN, KØBENHAVN
23.10.19
Tekst og foto: Marcus Mørkedal
Mit bekendtskab med Rhode Island noiserockerne Daughters startede for godt to år siden, da en kammerat spillede noget fra deres selvbetitlede 2010-album for mig. Bandet lagde jeg på hylden, indtil deres 2018-comebackalbum, You Won’t Get What You Want, kom ud og siden da har jeg holdt skarpt øje med dem. Albummet nåede en 19. plads på min top-20 i 2018 og set i bakspejlet skulle det have en langt bedre placering på den liste. Det er aggressivt, ubarmhjertigt, bragende og larmende som ind i helvede, så jeg var spændt på, om de kunne bevare den lyd og den stemning live. Det blev Loppen på Christiania, der lagde hus til bandets første koncert i Danmark, og med sig havde Daughters en af deres største inspirationskilder fra deres opstart i 2002, Jeromes Dream.
JEROMES DREAM
Amerikanske Jeromes Dream er ikke lige til at genredefinere. De er hovedsageligt kategoriseret som et screamoband, men både noise- og math-rockinspirationerne er tydelige i deres musik. De fik 35 minutter og tæskede skånselsløst igennem deres korte sætliste. Forsanger og bassist, Jeff Smith, stod med ryggen til publikum ind mod trommeslager Erik Ratensberger. Begge guitarister stod med siden til, men vendte sig indimellem mod publikum. Desuden var der, med undtagelse af et par ord fra trommeslageren efter sættet, absolut ingen interaktion med publikum, hvilket distancerede bandet fra gulvet, selvom Loppens scene er så lav, at dette næsten skulle være umuligt. De gjorde dog et godt stykke arbejde, hvad opvarmning angår. Bandet havde uden tvivl energien, der skulle til, og publikum var med allerede fra første nummer. Personligt forstår jeg ikke, hvad pointen i at vende ryggen til gulvet er, men det fungerede for dem og sådan har de altid gjort det.
DAUGHTERS
Efter Jeromes Dream gik nogle af Daughters’ bandmedlemmer på til lydtjek af trommer, bas, guitar samt keyboard. Tour-lineuppet, der er en smule anderledes fra deres traditionelle lineup, består af frontmand Alexis Marshall, guitaristerne Gary Potter og Nicholas Sadler, bassist Monika Khot og trommeslager Jon Syverson. De havde også en touringkeyboardist med og de trådte en for en på scenen efter en halv times pause mellem dem og Jeromes Dream. Sidste mand på scenen var Alexis selv.
Allerede før de gik i gang var publikum flittige med deres forslag til, hvilke sange de kunne spille. ”Canada Songs”, var der en, der råbte, hvor Alexis hurtigt svarede ”What is that? I never heard of it”. Der blev nemlig kun spillet numre fra deres sidste to albums og hverken Canada Songs eller Hell Songs, der kom ud i henholdsvis 2003 og 2006, blev rørt af bandet. De startede ud med deres mest rockede og mest traditionelt strukturerede nummer, ”The Reason They Hate Me”, og her var det tydeligt, hvor længe danske Daughtersfans har ventet på at høre dem i Danmark. Energien fra publikum blev allerede fra startskuddet af matchet af energien fra Alexis Marshall og Gary Potter, der fysisk kom ud over scenekanten utallige gange under deres sæt, der varede lige over en time. Alexis’ skjorte blev sang efter sang mere og mere opknappet og afslørede en masse blå mærker på hans overkrop. Lignende mærker kunne også ses i hans pande og de kommer fra mikrofonen, som han har en tendens til at slå sig selv med. Den blev også slået i både gulvet og loftet et par gange, men om han gør det af musikalske grunde eller af impulser aner jeg ikke.
”The Lords Song”, der også er fra You Won’t Get What You Want var andet nummer på listen og det blev efterfulgt af fanfavoritten ”Satan in the Wait”. Alexis’ råbende, gale vokal var spot on og lød om noget endnu mere sindssyg end på deres albums, mens deres tæskende og hårdtslående samspil og lyd var perfekt på den lille scene i det mørke og enormt varme lokale. Numrene var spillet til perfektion med kæmpe overskud og deres energi kan ikke understreges nok. Energien var især åbenlys på de to numre fra deres selvbetitlede 2010-album, der kom bagefter, ”The Dead Singer” og ”Our Queens (One Is Many, Many Are One)”.
Publikumsforslagene var stadig i gang, så Alexis bad publikum om at holde kæft med dem, med mindre det var næste sang på sætlisten de ville foreslå. Han introducerede dog selv næste nummer, ”Long Road, No Turns”, der med dets skræmmende, cirkuslignende, larmende guitararbejde og tæskende trommer var en af aftenens højdepunkter. Det mere stille nummer ”Less Sex” var aftenens nedkøler på samme måde, som det er You Won’t Get What You Wants nedkøler, men forskellen var, at Alexis’ livevokal stadigvæk var hård i tonen modsat den udtryksløse vokal, der er at finde på nummeret på albummet. Havde han bevaret den udtryksfulde vokal, der er svær at læse, kunne dette nummer have gået bedre ind end det gjorde.
”The Hit” og ”The Virgin” kom hurtigt bagefter og gik begge sikkert ind hos publikum. Numrene er fra deres selvbetitlede album og er hurtigere samt mindre dybe end deres nyere materiale. Aftenens absolut største højdepunkt var under ”Guest House”, der overraskende nok var endnu mere skræmmende og kraftfuld end på albummet. De sluttede af med ”Daughter”, der flydende gik over i ”Ocean Song”, der blev aftenens sidste nummer. I de sidste 30 sekunder af nummeret skvattede Gary Potter over en monitor efter et crowdsurf og smadrede sin guitar, men sangen blev alligevel spillet færdig. Publikum stod badet i sved tilbage, efter Alexis som sidste mand forlod Loppens scene, og der var ikke et hint af skuffelse fra nogen. Hverken fra publikum eller de højt begejstrede bandmedlemmer, der gik rundt på scenen bagefter.
Koncerten var alt, hvad en Daughtersfan kunne have drømt om. Der var så lidt at sætte en finger på, at koncerten med lethed er en af de bedste, jeg nogensinde har været til. Kombinationen af den råbende vokal, de aggressive, hårdtslående musiske stykker og deres larmende industriale lyd gjorde deres liveoptræden mere medrivende end noget, jeg nogensinde har oplevet før, og der er uden tvivl ingen som Daughters. Man skal være ked af det, hvis man ikke var på Loppen i onsdags, og man skal glæde sig, hvis man skal høre dem på Radar i Aarhus lørdag. Onsdag den 23. oktober var på mere end én måde 2019’s hotteste koncert.
Sætliste:
1. The Reason They Hate Me
2. The Lords Song
3. Satan In the Wait
4. The Dead Singer
5. Our Queens (One Is Many, Many Are One)
6. Long Road, No Turns
7. Less Sex
8. The Hit
9. The Virgin
10. Guest House
11. Daughter
12. Ocean Song