GRETA VAN FLEET + YOLA
K.B. HALLEN, KØBENHAVN
18.11.19
Af Carl Rosenkilde
Foto: Jimmi Brandt Pedersen
K.B. Hallen udgjorde mandag rammerne for halvfjerdsernostalgibandet Greta Van Fleet. Lang tid lod bandet vente på sig – og med en del ændringer af omstændighederne. Den første koncert planlagt med bandet i København skulle stå sidste november i Store Vega. Denne koncert blev rykket til Tap1 på Amager efter stor efterspørgsel på billetter. Senere skulle den så vise sig at blive aflyst, grundet sygdom hos forsanger Josh Kiszka. Datoen skulle nu rykkes til marts i år, men blev ligeledes aflyst. Endeligt blev koncerten sat til den 18.11. i K.B. Hallen. Dog har Greta Van Fleet ikke holdt sig fra dansk jord, da bandet spillede på Tinderbox i år.
Til denne aften havde Greta Van Fleet medbragt singer/songwriteren Yola som opvarmning.
Denne soulfulde dame gav en anelse malplaceret start til rockbraget leveret af Greta Van Fleet. Det var en blanding af soul og country, der udgjorde Yolas optræden, og de til opvarmningen fremmødte tog også varmt imod den britiske sangerinde plus band. Musikken var i sig selv intetsigende i rocksammenhæng, men det kan ikke negligeres, hvilket talent Yola lagde for fødderne af publikum. Det var med storslået vokalarrangement og præcis udførelse. I og for sig en fremragende koncert, men den fejlede i at skabe den rigtige stemning til hovednavnet.
Greta Van Fleet var til gengæld placeret lige, hvor de hører til. Visuelt var det hele et klokkeklart pletskud. Der var moving heads, der projekterede psykedeliske mønstre på loftet, røgelse på orglet og et band i helt igennem fantastiske dragter. Som første gerning på københavnsk jord smed forsanger Josh Kiszka et dusin hvide roser over publikum. Denne gerning kunne tolkes som en undskyldning for den lange ventetid fra det amerikanske brødreband. De lod da heller ikke os publikum vente med at høre deres ubestridte største hit ”Highway Tune”. Tidligere koncerter har set dette nummer som sidste ekstranummer, men her altså startskuddet til en kavalkade af kyndig rock.
Forsanger Josh Kiszka, der var iført et stramt kridhvidt spandexkostume med pailletter, sang helt fortrinligt med hans Robert Plant-inspirerede røst. Der var ikke en frasering, der sad forkert, og leg med mikrofonteknikker var han heller ikke bleg for, trods det hvide outfit. Derudover nåede han over hele scenen med livsbekræftende energi og de charmerende krøller dansende i vinden. Tvillingebroren Jake Kiszka satte også en dagsorden med hans kyndige guitarlir, der blev uddelt i rigelige mængder. Mellem flere sange blev enten outroer eller introer godt og grundigt forlænget. Man oplevede deres fantastiske sangskrivning fra pladen, tilført rigeligt ekstrakrydderi, så oplevelse blev mere hel.
Jake Kiszka fik også vist, at bandet tager deres job seriøst. Her blev spillet med guitar på nakken og lignede gimmicks, der jo hører sig til. Lillebror Sam Kiszka blærede sig også med sin multiinstrumentalisme, der denne aften omfattede både bas og orgel.
Vi har med dette band at gøre med nogle reelle drenge, der ikke tyer til snydemidler for at opnå deres show, men hellere ofrer lidt af helheden i musikken for at give publikum en gennemført oprigtig musikalsk oplevelse, præcis som i gamle dage.
Den ikke familiært tilknyttede Danny Wagner kørte en skarp linje gennem hele showet og sluttede hele herligheden af med en buldrende trommesolo.
Det var en psykedelisk optræden, som jo også kendetegnede Led Zeppelin i deres storhedstid. Dette gjorde det til en oprigtig og gennemført rockoplevelse for alle involverede parter.
Sætliste:
Highway Tune
Edge of Darkness
Black Smoke Rising
You’re the One
Age of Man
Black Flag Expedition
Guitar Solo
Watching Over
Cold Wind
When the Curtain Falls
Ekstra:
Flower Power
Safari Song
