SOLBRUD
BRØNSHØJ VANDTÅRN
23.11.19
Af: Stampe
Foto: Stampe
Solbrud-koncert i Brønshøj Vandtårn. Det er usædvanligt. Jeg tror, det er det næstmest usædvanlige spillested, siden dengang jeg så D.A.F. i en gammel bunker fra Anden Verdenskrig i Hamborg.
Da koncerten blev annonceret, røg de 170 billetter, der var sat til salg, på få minutter og der måtte stables en ekstrakoncert på benene. Denne blev også udsolgt på rekordtid. At sige, at interessen var stor, er en kæmpe underdrivelse.
Bandet havde på Facebookeventet skrevet følgende: ”Vandtårnets enorme jernbetonkonstruktion gør, at rummet har en kolossal naturlig efterklang på over 15 sekunder, hvilket vil tilføje en unik overjordisk dimension til bandets i forvejen massive lydbillede, ligesom man på den visuelle side kan forvente en totaloplevelse i det monumentale rum. Solbrud optræder disse to aftener med et særligt tilrettelagt live-set, hvor eksisterende numre arrangeres med hensyn til den lange rumklang. Desuden vil man også kunne opleve premieren på helt nye kompositioner i bandets set.”
Grundet logistiske problemer ankom vores selskab netop, som den første tone blev slået an, og hold nu kæft, jeg hoppede nærmest en halv meter op i luften af forskrækkelse. Vandtårnet gengav Solbruds enorme lyd i fjerde potens og det store runde rum kastede lyden rundt i hele ”salen”. Jeg skriver salen med citationstegn, da det var et noget aparte koncertsted. Solbrud stod i midten af rummet, omkranset af nogle enorme betonpiller. Der var ingen scene, ingen afspærring og så godt som ingen mulighed for at se bandet for os, der var kommet i sidste øjeblik. Der stod en fem-seks rækker mennesker foran bandet og jeg gætter på, at det kun var de to-tre forreste rækker, der kunne se noget. Heldigvis kunne man gå hele vejen rundt i vandtårnet, så det var muligt at se bandet bagfra og til dels fra siden. De enorme betonsøjler og trappen i midten gjorde dog, at det ikke var muligt at se samtlige bandmedlemmer samtidigt, så jeg bevægede mig lidt rundt. Det er derfor, der er så mange billeder af bassist Tobias Hjorts røv. Det var der, jeg havnede med bedst udsyn. Dette betød så også, at jeg havnede bagved højtalerne, men på grund af vandtårnets konstruktion og efterklang betød det ikke det helt store. Lyden blev svøbt rundt om publikum som et stort, tungt og massivt lydtæppe. Bevares, lyden var en knivspids skarpere foran scenen, men det betød ikke det helt store. Der var stadig en fantastisk atmosfære og lydbillede. Der herskede nærmest en højtidelig stemning i rummet. Der blev ikke klappet mellem numrene og der blev ikke snakket. Ikke overraskende, at Solbrud, der aldrig siger det store fra scenen, var tavse, men vældigt overraskende var det, at det normalt så knevrende metalfolk var musestille mellem og under numrene. Mellem numrene var der tyst. Der var faktisk så stille, at man kunne høre støvlernes trækken hen over betongulvet, når musikerne skiftede stilling og at man kunne høre den knagende lyd, når strengeinstrumenterne blev stemt, og den klikkende lyd fra guitarpedalerne, lige inden næste nummer gik i gang.
Der var ingen opvarmning i Brønshøj Vandtårn. Hverken musikalsk eller rent fysisk, så folk stod med jakker og huer og halstørklæde på og man kunne se ånden strømme ud af munden på forsanger Ole Luk, når han lukkede sine afgrundsskrig ud. Disse blev kastet rundt mellem betonsøjlerne, der på grund af det ret specielle lysshow også var dækket af kæmpe store skygger fra de nedenfra belyste musikere. Det var som om, man var blevet lukket ind i en hule beboet af kæmper, tynget ned af den enorme betonstruktur over hovedet og tvunget i knæ af det enorme lydbillede. Der stod de, indhyllet i røg, halvt dækket af strukturen i vandtårnet, skiftevis oplyst af projektørerne og henlagt i mørke og spillede som om, de var i deres egen magiske verden. Magisk var det, men de spillede for os, og da de gik af scenen, blev tavsheden brudt og jublen brød ud. Der blev klappet og hujet. Endnu mere, da bandet kom tilbage og spillede et sidste nummer.
Koncerten varede 80 magiske minutter (den længste Solbrud-koncert, jeg har oplevet, for øvrigt) og selvom jeg ikke kunne se en skid, så var lyden og oplevelsen det hele værd. Dette er en koncert, jeg sent vil glemme.
Sætliste:
Øde Lagt
Skyggeriget (intro)
Menneskeværk (intro)
Sortedøden
Klippemennesket
Bortgang
Sjæleskrig
Besat af Mørke
Dødemandsbjerget
