QUEENSRYCHE + FIREWIND

QUEENSRYCHE + FIREWIND

PUMPEHUSET, KØBENHAVN 

26.11.19

Tekst og foto: John-son

Det var et godt pakket pumpehus med forventningsfulde mennesker, inklusiv undertegnede.

Jeg nåede desværre ikke første band, men Firewind, wow! De var så på og fuld af spilleglæde på deres lidt pressede/trængte scene. Gus G (Gus Gud i min bog) lagde ud med et nyrehug: “Leonidas” og “We Defy”. Hold kæft, Gus lynede på den seksstrengede til tight band og en Henning Basse (x-Metallium) i front på vokal. Det var ikke kun hans størrelse, der var blevet bredere, men også hans vokal. Altid med glimt i øjet og powerfuld.

Der var ringe lys (øv for fotografen her), men ganske ok lyd (for supportbands). Det var Gus, der talte mellem numrene og udviste ydmyghed og glæde over responsen. I min bog var det en dobbeltkoncert. Aftenens fedeste træffer var uden tvivl “Fire and Fury” – rent granatnedslag. BUM! Hvor x-Ozzy Gus G brillerede med overlegenhed på den seksstrengede.

Kunne aftenens hovednavn, Queensrÿche, mon leve op til det? Næ, ikke helt. De var sagt med det samme ret kedelige til tider og slatne. De manglede den der gnist og power – ja og spilleglæde. Og nej, det gjaldt ikke den “nye” sanger Todd, der virkelig er faldet til i rollen som arvtager fra mægtige Tate. Han var suveræn og taknemmelig, men der skal mere til end bare teknisk overlegenhed. Bevares, der blev takket fra scenen over responsen og fremmødet (ikke langt fra udsolgt tror jeg), men der manglede altså drive, nerve og vilje og nok især ægte spilleglæde. Men der var masser af fordybelse og koncentration. Det lød ret godt – i yderst ringe fotolys, som typisk blev klart bedre efter de tre numre, vi må skyde. Bandet blev dog ikke bedre som helhed.

De spillede sikkert og havde god lyd OG Todd sang som en drøm. Desværre havde de medbragt en sætliste med alt for lidt Todd-materiale. Øv! Tro dog på det! I har lavet tre ret suveræne værker. Jeg tror, jeg talte tre sange fra den periode, ellers var resten ’greatest hits’: “Blood of the Levant”, “Man the Machine” og så fik vi seje “Condition Human”. Pokkers! Men jeg fik geniale ”Screaming in Digital” fra den oversete Rage for Order. 

Den guddommelige “Queen of the Reich” fra debutalbummet og “Jet City Woman” fra Empire, der fik aftenens største bifald og ’syng-med’, var de to mest elektriske momenter fra Seattle-gutterne. Men bevares, deres mesterværker “Operation: Mindcrime” og “Empire” var også stærkt repræsenteret.

På trommer var det ingen ringere end x-Kamelot-mesterdunkeren Casy Grillo, der stadig vikarierer for Rockenfield (ja, der kommer intet nyt frem om info efter barsel), så der mangler ikke kompetence i bandet…. men vildskab.

Jeg gik ud med en blandet fornemmelse. Queensrÿche har numrene og Firewind viljen og spilleglæden. Sååå Queensryche er nok bare mere et lytteband på sofaen end de er et koncertband.