NORTHLANE + POLARIS + VOID OF VISION
HOTEL CECIL, KØBENHAVN
04.12.19
Tekst og (mobil) foto: Kasper Sanderhoff “Larsen”
Australsk metalcoreinvasion i smukke rammer
Onsdag aften blev Hotel Cecil udsat for en australsk metalcoreinvasion, da Northlane spillede en næsten udsolgt koncert i København sammen med Polaris og Void Of Vision. Det blev en aften, hvor de tre bands kom, så og sejrede. Sjældent har denne type musik været pakket ind i så smukke rammer. Hotel Cecil er et spillested, der emmer af klasse med sin 1940’erinspirerede indretning og æstetik. Dette var mit første besøg på Hotel Cecil, men bestemt ikke mit sidste, da spillestedet gav nogle fantastiske rammer for en fremragende Northlane-koncert.
Void Of Vision
Oprindeligt skulle aftenens koncert bestå af fire bands, men i ugen op til koncerten havde Silent Planet valgt at trække sig fra turneen og derfor var Void Of Vision blevet rykket frem i rækkefølgen af bands. Bandet indtog det halvfyldte Hotel Cecil præcist kl. 20:00 og havde fra begyndelsen et godt tag i publikum. Uanset om den energiske forsanger bad publikum om at lave circle pit eller wall of death, så adlød de. Desværre var bandets sæt præget af en mudret lyd, som var domineret af bas og trommer, og det gjorde det svært at høre nuancerne i musikken. Hvor forsangerens energi var med til at løfte bandets præstation, havde den ene guitarists evner på backupvokal den modsatte effekt. De enkelte gange, han gav prøver på sit talent, sang han decideret falsk. Dette så dog ikke ud til at påvirke publikum, der med deres energi gjorde det til en nem aften for Void Of Vision.
Void Of Vision sætliste:
Year of the Rat
Hole in Me
Decay
Grey Area
If Only
Splinter
Kill All My Friends
Ghost in the Machine
Polaris
Aftenens andet opvarmningsband, Polaris, er efterhånden begyndt at blive et kendt navn uden for Australiens grænser. Dette var også tydeligt at se på antallet af publikummer, som strømmede ind, da bandet indtog scenen. Dette var deres anden koncert i Danmark i år, da de i januar var opvarmning for metalcoregiganterne Architects i Vega. Ved den koncert efterlod bandet et godt indtryk hos undertegnede og det var tydeligt, at der var flere iblandt publikum den aften, som havde haft samme oplevelse. Polaris har siden den koncert tydeligvis fået mere erfaring ved at spille en masse koncerter. Det var således et sammenspillet band, der med den karismatiske forsanger Jamie Hails leverede en solid koncert. Bandets sæt bestod hovedsageligt af numre fra deres debut The Mortal Coil fra 2017, men der var også plads til to nye numre, hvor især den nye single ”Masochist” lød lovende. Forsanger Hails fortalte, at bandets næste album, The Death Of Me, udkommer i februar 2020. Da Hails spurgte om, hvor mange iblandt publikum som havde forudbestilt albummet, var der ikke mange, der rækkede hånden op. Han reddede dog den lidt pinlige situation ved at sige, at det også var helt ok at streame albummet på Spotify eller YouTube. Koncerten blev afsluttet med nummeret ”Lucid”, som satte gang i aftenens største cirkelpit. Polaris’ koncert viste, at bandet er i gang med at få et publikum i Danmark, og man kan håbe, at næste gang, de besøger disse breddegrader, vil det være som headliner.
Polaris sætliste:
Casualty
The Remedy
Hypermania (ny sang)
Crooked Path
Regress
Masochist (ny single)
Consume
Lucid
Northlane
Til lyden af elektronisk musik indtog aftenens hovednavn scenen badet i grønt lys, som om det var taget fra en scene fra en Matrix-film. Bandet indledte koncerten med nummeret ”Talking Heads” fra deres seneste album Alien. Et nummer, som satte en tyk streg under, hvorfor Northlane var aftenens hovednavn, for der er klasseforskel på den musik, som Northlane leverer, og aftenens to andre bands. Dette er både i forhold til teknisk kunnen og kvalitet i sangskrivningen. Forståeligt nok dominerede Alien også Northlanes sætliste denne aften. Albummet er deres bedste til dato og et af 2019s bedste album.
Northlanes udstråling på scenen var mere introvert end Void of Visions og Polaris’ og kun bandets nyeste medlem, bassisten Brendon Padjasek, skilte sig ud ved konstant at være i bevægelse. Spilleglæden strålede ud af ham med sit store smil, som næsten var skjult bag hans hætte, som han havde trukket godt ned over sit hoved. Padjasek står med sin klejne størrelse ellers i kontrast til sin forgænger, den næsten to meter høje Alex Milovic, som forlod bandet i 2018. Padjasek er allerede blevet en integreret del af bandet og leverede denne aften en god præstation, ikke mindst med sine backupvokaler.
Udover den glade bassist består bandet også af det eneste originale medlem, guitaristen Jon Deiley, som stod uden mimik i den ene side af scenen. Trommeslager Nic Pettersen og bandets anden guitarist, Josh Smith, bærer begge masker, der dækker det meste af deres ansigter, og dermed tilføjer et element af mystik til bandets visuelle udtryk. Northlanes naturlige fokuspunkt er dog forsanger Markus Bridge, som komplementerer bandets tekniske musik ved sine fremragende vokalevner, som indeholder hele registeret af både dybe skrig og høje toner af ren skønsang.
Northlanes seneste album indeholder bandets mest personlige tekster til dato, som beskriver Bridges opvækst i et hjem præget af en narkotisk og voldelig far. Bridge leverede disse sange med en indlevelse, som gjorde et stort indtryk på alle, som oplevede aftenens koncert. Publikum kvitterede ved at give en masse energi tilbage til bandet og der var stor jubel mellem hvert nummer. At synge så personlige tekster hver aften kan være hårdt for ens psyke og Marcus Bridge havde da også for nyligt på Instagram ærligt beskrevet, hvor hårdt det var for at ham at synge disse sange. Ikke mindst, da han under turneen havde modtaget beskeden om, at hans mor var afgået ved døden. I hans opslag forsikrede han dog sine fans om, at han var ovenpå igen. Og det var da også en smilende Bridge, man oplevede til koncerten denne aften, og han havde endda overskud til at joke imellem numrene.
Det er svært at fremhæve enkelte numre fra en perfekt sætliste, men energien fra publikum fik lige et ekstra nøk fra det øjeblik, bandet begyndte at spille de første toner af “Obelisk” fra 2015s Node. Crowdsurfingen nåede også sit højdepunkt under dette nummer, men da der til aftenens koncert ikke var nogle vagter foran scenen til at tage imod publikum, endte “surfingen” lidt brat foran scenen.
Koncerten blev afsluttet med to ekstra numre; først den stille ”Sleepless”, hvor Markus Bridge i hovedparten af nummeret kun var flankeret af guitarist Josh Smith på keyboard og programmering. Dernæst publikumsfavoritten ”Quantum Flux”, hvor aftenens største fællessang opstod i omkvædet med linjen: “set me free”.
Efter en time var koncerten slut, hvilket er lige i underkanten af, hvad jeg ville have ønsket mig, men med sådan en fremragende præstation af Northlane ville jeg være et skarn, hvis jeg var utilfreds. Det blev en aften i metalcorens navn, hvor de tre bands’ musik blev matchet med publikums energi. Jeg tjekkede derfor tilfreds ud af Hotel Cecil – og jeg tjekker gerne ind igen, hvis Northlane kommer på besøg en anden gang.
Northlane sætliste:
Talking Heads
Intuition
Details Matter
Jinn
Rot
Citizen
4D
Freefall
Obelisk
Vultures
Eclipse
Bloodline
Ekstra numre:
Sleepless
Quantum Flux
