Tekst: Kim Vestergaard – Fotos: John-son
MANTICORA
Manticora var stort set ukendte for mig, før denne koncert. Mærkeligt nok, da jeg gør hvad jeg kan for at støtte op om dansk musik. Jeg måtte derfor researche lidt og ellers bare beskrive hvad jeg så i Bioen i fredags.
Først og fremmest, så var lyden suveræn. Derudover var det lidt mærkeligt at sidde ned, hvilket jeg vender tilbage til.
Manticoras sceneopsætning var fed, flot back-drop og visuelt langt mere imponerende end mange andre bands jeg har set i Bioen. Første ting der slog mig, var at de var utroligt sammenspillede og at specielt trommeslageren ville blive en fornøjelse at følge. Shit, han var tight! Det var de dog alle, men han var fandeme god. Specielt deres rytmesektion var imponerende. Bas, trommer og guitar var næsten som ét instrument, som bankede derud af, flankeret af flotte soloer og en frontmand der var overalt på scenen. Det var rart at se at de hyggede på scenen og meget tydeligt at se spilleglæden.
De numre jeg hyggede mig BIG TIME med, var numre fra bandets nye album To Kill To Kill To Live. Der sker så meget fedt i de numre de spillede fra især det album. Selvom at det jo var en temmelig mat fornemmelse at være til siddekoncert, så fornemmede jeg at folk var varmet godt op fra starten, selvom det slet ikke kan sammenlignes med en ståkoncert. Det var tydeligt at se at Manticora har en del trofaste følgere, som nød gensynet med bandet, i et ret tyndt koncertår. Jeg kunne specielt godt lide de numre hvor musikken stikker lidt af – mærkelige breaks, flotte passager og pludselig fuldt smadder. Frontmanden Lars F. Larsen var som resten af bandet tændt og der var vel ikke en centimeter på scenen han ikke betrådte. Meeeen han ramte tonerne lidt skævt, synes jeg. Måske på grund af en lang pause på koncertfronten. Det var ikke skidt, men han ramte ikke den perfekte lyd som resten af bandet leverede. Men det er en sangers lod. Dagsformen.
Det der imponerede mig mest var sammenspillet mellem bandet og den præcision de spillede med, de var meget velforberedte og jeg så masser af spilleglæde og ´hygge´ bandet imellem.
Skal jeg se Manticora igen? Klart.
Skal jeg købe CD’er med Manticora? Klart.
Hyggede jeg mig? BIG Time.
MANTICORA setlist:
Stalin Strikes
10.000 Cold Nights
Katana – Beheaded
Eaten By The Beasts
Creator Of Failure
Tasered/Removal
Cantos
Gypsies Dance pt 1
Katana Death on The Meaning of Life
Tchaikovsky Intro
Echoes Of A Silent Scream
Revival of the Muse, That is Violence
ARTILLERY
Siddekoncert med Artillery, helt ærligt, nej vel???
2020 har været fyldt med en masse mærkelige oplevelser, så hvorfor ikke en metalkoncert, hvor man skal sidde ned… Jo, så er det oplevet med!
En meget anderledes oplevelse, men Covid 19, har virkeligt sat verden på den anden ende. Jeg vil slet ikke brokke mig, for alternativet ville være ingen koncert.
Præcis 22:40 blev Artillerys kanoner kørt i stilling og vendt mod publikum.
Der var fra scenekanten attitude og spilleglæde, det var en voldsom energiudladning fra starten og visuelt var der ikke så meget pis. Knyttede næver, håndtegn og et udtryk der osede af: ”We’re FUCKING Artillery´ – We’re here to kick ass”! Og det gjorde de – helt fra start.
Guitarlyden var knivskarp, Bastholms stemme var knivskarp og bunden i lyden på Peter Thorslunds bas og Josua Madsens trommer var perfekt balanceret. Peter spiller pissefedt, klart i stil med de bedste i genren, Josua er Josua – den sidder i skabet hver gang. Godt gået Amager Bio. Lidt af et lydanlæg I har fået. Sætlisten var imponerende – fedt at de startede med Face Of Fear, titelnummeret fra deres seneste album, men det satte barren højt for resten af aftenen. At slå direkte over i et nummer som Beneath The Clay som blev udgivet 28 år før, er alligevel lidt af et vovestykke, men satte barren endnu højere. Lever de så op til det? Ja, for helvede! Artillerys sætliste bredte sig over 38 år. Musikken holder og de ældre numre lød på intet tidspunkt outdated, og de nye numre lyder på intet tidspunkt malplacerede. Der sker så meget fedt i Artillerys musik – bare hør et nummer som Deeds of Darkness. Hver gang jeg hører det nummer, får jeg høj puls og mine nakkemuskler får spasmer. Jeg så det samme hos publium i går. Publikum hyggede sig og der var horn og knytnæver.
Under Deeds of Darkness var der en skøn pige, som rejste sig op og hendes hår røg rundt i lokalet. Befriende at se, men jeg vendte mig om for at se hvad de ret autoritære vagter ville gøre. Hmm, de så det vist ikke. Selvom det var en siddekoncert, så var det her jeg følte at pulsen steg hos flere af de fremmødte fans. Herfra blev der sunget med og vist horn. En enkelt koncertgæst blev smidt ud for at have rejst sig 3 gange og rocket med. Surt for ham, men han fik tre plektre senere i Artillerys merch bod som plaster på såret. Ser jeg ham igen til en Artillery koncert, giver jeg sgu en øl. Han lod sig rive med, da 5-6 måneders uforløst trang til at give den gas blev udløst.
Michael Bastholm, bandets Benjamin, har så meget energi at scenen var slet ikke stor nok for ham, så han løb først halv marathon på scenen, dernæst tog han en runde i salen. Jeg er sikker på at sikkerhedsvagterne har tænkt hvad pokker der skulle stilles op. Skulle han i benlås eller skulle han have lov til at løbe, ha ha. Bastholm gav den gas. På metalscenen i DK er han enestående. En unik frontmand. Også Michael Stützer og Kræn Meier er unikke. Hold kæft, Danmark har en verdensklasse guitarduo i de to. De spiller så hamrende tight.
Artillery sluttede showet af med Legions, Khomaniac, Terror Squad og The Almighty. En fed afslutning af legenderne. De satte igen det danske thrash metalskab på plads, hvor de har sat det i mange, mange år.
De er kongerne inden for deres genre, og selv på en aften hvor de sammen med Manticora var på udebane med en fucking siddekoncert, så magtede de at skabe en fed stemning og lod ikke deres frustration over det at stå 5-7 meter fra publikum gå ud over deres show. Jeg var kort oppe i deres backstagerum før koncerten og hørte dem sige. ”Det er fandme mærkeligt det her, men lad os gi’ den gas som altid”. Og det gjorde de. Jeg er næsten sikker på at Manticora har sagt noget lignende i deres omklædning.
Sammenfatning af Artillerys show.
Hyggede jeg mig? Ja, for satan.
Skal jeg se Artillery igen? Ja, for helvede.
Leverede de varen? Ja.
Er Artillery Danmarks bedste thrash band? Ja, forhelvedeforsatanforhelvede!
ARTILLERY setlist:
The Face Of Fear
Beneath The Clay
The Challenge
By Inheritance
Deeds Of Darkness
Live By The Scythe
10.000 Devils
Khomaniac
Legions
Terror Squad
The Almighty
LIDT OM AMAGER BIO:
Og hvordan oplevede jeg så Amager Bio på sådan en anderledes aften?
Hmm, opstillingen var topprofessionel. Det var jo en siddekoncert, så der var ikke så meget at tage fejl af…….Og dog.
Vi vidste fra starten at man ikke måtte rejse sig under koncerten (kun for at gå på toilet eller i baren), og der var da en som blev smidt ud. Det at sidde ned var ok. Det var ikke optimalt, men ok.
Artillery fik stemningen i top til sidst og alle opførte sig eksemplarisk. Men da koncerten sluttede, så var der vel 8-10 mennesker som gik forbi scenen på vej ud. Nogle kendte bandet og sagde hej og fik knuckles og low five fra scenen. Alt sammen super hyggeligt… Lige indtil et par security vagter nærmest gik bersærk og råbte og skreg, fordi Bastholm og Stützer gav knuckles og gav et par plektre væk.
Den ene sagde til Stützer: ”hvis du ikke forstår det, så kan du bare komme med udenfor”. Bastholm fik nogenlunde samme behandling. Helt uhørt at security personalet inviterer til ballade på gaden.
Jeg har været til mange, mange koncerter gennem tiderne. Jeg har ALDRIG oplevet noget lignende.
De 2 security folk var totalt uduelige og latterlige, også i en anderledes situation som denne.
På trods at denne episode, så var det dejligt at komme tilbage i Amager Bio. Byens bedste lydanlæg og bedste personale, på nær de to omtalte vagter.
Stor ros til Amager Bio.
Kommer jeg igen? Ja, for helvede.
Er lyden i orden i Amager Bio? Yep, BIG TIME!
Skal de tage en snak med deres security om normal opførsel? Ja, det skal de!
