Tekst: Louise Petersen
Foto: Louise Petersen
De danske dødsmetalkonger lagde lørdag København ned, da de stillede vores abstinenser og sparkede vores små bagdele så langt ind i helvede, at de næppe kommer ud igen.
Byhaven var pakket, og der gik ikke længe efter dørene blev åbnet, til at der var kødannelse ned af Studiestræde. Dette var dog ikke uventet, da de danske dødsmetalkonger var kommet hele vejen fra Aarhus til København. Først og fremmest skylder den danske metalbefolkning en kæmpe tak til Pumpehuset og Byhaven for at holde liv i metallen, selv i denne mørke tid, da de, som en af de eneste steder, har kunne stille vores metalkoncert abstinenser. Det er på mange måde mærkeligt at se, at folk sidder ned, når det kommer til en dødsmetal koncert, eller bare en metalkoncert i det hele taget, da metal, som vi alle ved, er en meget fysisk musikgenre.
Inde i den lille, men meget hyggelige byhave, kunne man, efter dørene var blevet åbnet, finde alt fra øl til drinks til fyldte borde. Der var håndsprit, der var normal sprit, og fantastisk god stemning. Folk snakkede, hyggede, drak, spillede kort og nød bare ellers denne fantastiske mulighed for at høre noget af det bedste, dansk dødsmetal har at byde på. Bevægede man sig ned til stedet, hvor vi under normale omstændigheder, ville have indgangen til Pumpehuset ville være fandt man Jeppe og John, der hyggede sig grundigt med at sælge BAEST merch til alle havens gæster. Her kunne man også til tider finde forskellige medlemmer af bandet, der med et smil på læben, og hvis man spurgte pænt, en tusch i hånden, glad og gerne ville sælge merch, signere, eller bare konversere om deres ideer og historier fra livet i BAEST.
Efterhånden som aftenen gik, lagde mørket sig over os, og folk var ved at være klar til noget vaskeægte dansk dødsmetal. Klokken blev omkring 20:30, regnen havde taget til, men da 5 drenge gik gennem publikum var alt andet lige meget, for nu gik BAEST på. På trods af en meget lille scene fik Simon, Svend, Lasse, Muddi og Sebastian gjort, det de gør bedst, de holdt en fest. Dog var alle tvunget til at sidde ned, men det skulle ikke stoppe publikum fra at opføre sig så normalt som muligt. Der var dømt headbanging, ølskålning og en ellers meget normal metalmiljø stemning, det var fedt!
De 5 fantastiske drenge havde da også en fest. Der var Simon, der tog koncerten over den lille scene og efter kort tid forsvandt, og 2 sekunder efter stod han oppe på taget. Der er en ting over BAEST, at når de 5 går på scenen, er det som om, at de kan blive ved i evigheder. Den energi, de udstråler, er noget helt specielt, og man skal efterhånden lede længe efter bands, der har sådan en energi, som BAEST har. Når BAEST spiller, kan man tydeligt mærke den tunge rytme, der strømmer ind i kroppen, og Simons stemme fra helvede der griber ens sjæl og ikke slipper igen. Ikke nok med at vi fik sange såsom ”Hecatomb”, ”Ego te Absolvo” samt ”Crosswhore” voldtaget ind i vores øregange, på den gode måde, vi fik også en lille smagsprøve på, hvad der venter os i fremtiden. Sangen ”Necro Sapiens” hed dagens smagsprøve, og den var god! Hvis den nye plade forsætter stilen ligesom ”Necro Sapiens” hele vejen igennem, er der noget rigtig, rigtig, rigtig, godt at glæde sig til.
Efter koncerten pakkede bandet sammen, dog var der stadigvæk liv i folk, samt mængder af lykønskninger til bandet for den sindssyge koncert de lige havde spillet. Det var tydeligt, at man som band i disse tider skal tage sine foranstaltninger, men Simon og resten af bandet fik også husket os alle på, at vi skal passe på os selv og hinanden, og at vi alle glæder os til at komme ud på den anden side af dette. En anden pointe bandet lagde meget vægt på var, hvor meget det betød for dem, at vi var til stede, og at vores støtte varmede om hjertet.
Tak er kun et fattigt ord, men tak til BAEST for at I tog jer tid til snakkene, historierne, selskabet, og musikken. I denne tid er det det bedste og mest givende, der findes. Jeg kan kun fortælle, hvor god en dag lørdag den 26. september 2020 var, og at den næppe vil blive glemt. Tak til BAEST, I er for så mange, og på så mange måder et kæmpe lys i denne mørke tid. TAK!