FOR FANDEN I HELVEDE D-A-D – DET VAR TILTRÆNGT OG UD(E)MÆRKET
Tekst: Thomas Thomsen
Foto: John Mortensson
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at D-A-D og jeres udsendte har haft et tæt parløb siden den allerførste gang, hvor vi stod ansigt til ansigt. Det var i 1989, og stedet var Herning Kongrescenter.
Her 31 år efter havde vi begge set frem til, at den danske kulturinstitution blandt andet skulle have indtaget Helvíti på Copenhell med ”D-A-D BY REQUEST”. Stedet hvor de tilbage i 2014 efter eget udsagn fik ældre herrer, til at græde af glæde da de spillede No Fuel Left For The Pilgrims i sin helhed.
Håbet om at hele Helpyourselfish blev stemt ind på sætlisten eksisterede. Men håbet faldt til jorden med et brag, som følge af Covid-19. På tilsvarende vis som tilfældet var for bandets ikoniske kohoved onsdag morgen (4. november) ved Tivolis hovedindgang.
Håbet om de annoncerede arenakoncerter levede men svandt stille og roligt som sommer blev til efterår.
Med glæde kunne det konstateres, at D-A-D annoncerede 10 sidekoncerter på 11 dage i henholdsvis Herning Kongrescenter og Tivolis Koncertsal. Alle blev de spillet for stort set udsolgte huse.
35 år i rockens tjeneste og kun med en enkelte udskiftning i deres line-up genne tiden kalder på respekt. Men ægteskabet har knirket til tider og i særdeleshed i forbindelse med Jesper Binzers første sololøb.
Men det virkede også til at give D-A-D et ordentligt los i røven. Sidste års udgivelse A Prayer For The Loud er intet mindre end et mesterværk. Det bedste album de har udgivet siden Helpyourselfish!
Under normale omstændigheder plejer kvartetten at indtage scenen med et brag. Men braget var afløst af en forholdsvis stille og rolig entre med ”A Prayer For The Loud”.
Der blev dog skruet op for intensiteten med ”Jihad” og ”Burning Star”. Med saft og kraft blev der tændt for varmen i sæderne, så du fik lyst til at rejse dig og give et stående applaus.
”Burning Star” brændte bogstaveligt igennem, og lyste i den grad op for, hvad der kom i slipstrømmen. Ikke mindst en fænomænal udgave af ”Rim Of Hell”
D-A-D bragede lydmæssigt ud over scenen i en grad, som vi skal nogle år tilbage for at finde magen til. Det var i Jyske Bank Boxen i Herning, hvor de spillede Riskin’ It All albummet i sin helhed.
Når du sad der, og betragtede kvartettens spillemæssige performance, virkede det som om, der var hældt ekstra benzin på bålet. Rent lyd- og spillemæssigt sprøjtede det af saft og kraft.
Laust Sonnes trommer bankede sikkert og tungt derudaf. Stig Pedersens bas kunne mærkes og høres i en grad, som sjældent er tilfældet på denne plads. Jacob Binzers greb om guitaren og mestring af strengelegen var en fryd for ørerne, og Jesper Binzer var som vanligt midtpunktet med sin hidsige vokal.
Men interaktionen mellem kvartetten var lige så levende som synet af en død mink. Dog lige med undtagelse af den sædvanlige pingpong mellem Jesper Binzer og Laust Sonne. Det kan man så tolke, som man vil. Er der surmuleri at spore efter endnu et vellykket sololøb fra Jesper Binzers side, eller handler det blot om, at de fremstår iskolde i deres udtryk efter så mange år i showbis.
Men når alt kommer til alt foretrækker jeg nu en solid og tung lyd end at kigge på et hyggeligt te-selskab.
Udgaverne af ”Monster Philosophy/Trucker” og ikke mindst ”Reconstrucdead/Ill Will” var ren ”Bad Craziness”
”Laugh ‘n’ a ½” og ”It’s After Dark” lukkede slukkede aftenen. Selvom der ikke er meget at grine for tiden, kunne man kun gå fra Tivolis Koncertsal med et tilfredsstillende smil på læben.
D-A-D kan – her snart 40 år inde i karrieren – stadig levere et brag.
For fanden i helvede D-A-D – det var tiltrængt og ud(e)mærket.
Sætliste
A Prayer For The Loud
Jihad
Burning Star
Rim Of Hell
Nothing Ever Changes
Everything Glows
Grow Or Pay
Something Good
Black Crickets
The Sky Is Made of Blues
No Doubt About It
Monster Philosophy/Trucker
Reconstrucdead/Ill Will
Bad Craziness
Ekstranumre
I Want What She’s Got
Sleeping My Day Away
Laugh ‘n’ a ½
It’s After Dark
