SOEN + OCEAN HOARSE – Posten, Odense d. 18/11-21
Odenses bedst bevarede hemmelighed!
En enkelt aflysning gav opvarmningen mere spillerum, inden et tydeligt begejstret Soen spillede for et overraskende talstærkt publikum i Odense.
Tekst & foto: Lennart Bach
Det var ikke fordi der ligefrem fordi blev skiltet rundt omkring i Odense, med at svenske Soen ville komme til den fynske hovedstad netop denne aften. Det til trods for at corona har flyttet lidt på den et par gange. Og da jeg talte med bandets trommeslager, Martin Lopez, for knapt et års tid siden i forbindelse med udgivelsen af Imperial, forsikrede han mig at de nok skulle komme. Det gjorde de og sammen med anseelig skare publikummer havde de fundet vejen til det gamle pakkeposthus, blot en spytklat fra banegården i Odense. Og publikum fik, langt hen ad vejen, hvad de var kommet efter – og så alligevel lidt til. Denne tour, hvor også finske Ocean Hoarse og hovednavnets landsmænd i Port Noir var på plakaten, og desværre måtte pludselig aflyse pga. restriktioner i Belgien og Holland. Det betød at de der var kommet for at se de fremadstormende, svenske new wave outfit i Port Noir måtte gå forgæves. De var nemlig allerede taget hjem.
Fra Finland med heavy
Ocean Hoarse fik lov til at åbne ballet, og det skete med en 80’er inspireret retrowave intro, mens trommeslageren indtog sin plads bag sættet og bækkener i næsten alle størrelser. Resten af bandet dukkede op, en ad gangen; en bassist med dreadlocks og en retro-guitarist, komplet med flying-v, stor blæser til de lange lokker og den ærmeløse t-shirt. Så kom forsangeren. Det startede godt! Han gjorde alt hvad han kunne for at piske en stemning igang, og han fik respons fra det sultne publikum. Der blev headbanget på livet løs, helt foran scenen med begge hænder solidt plantet på scenegulvet. Bandets musik er af den slags hvor man holder den ene næve knyttet, højt over hovedet. Mens man bunder fadøl med den anden. Masser af vokalharmonier og solide riffs. Ocean Hoarse havde givetvis fået lidt mere spilletid, grundet Port Noirs aflysning, og det valgte de gæve finnere af bruge på hhv. en bassolo, en guitarsolo og så et cover af SlipKnots “Duality.” Den tog publikum venligt og pænt imod, men det var også ambitiøst og malplaceret. “Duality” er skrevet til to guitarister, tre trommeslagere og selvom bandets forsanger gjorde det fint, var der alligevel langt til Corey Taylor. Det er jo heller ikke noget nemt nummer, ligefrem, og deres take på det var hæderligt. Men de skulle have valgt at spille noget mere af deres eget bud på klassisk heavy metal var ganske udemærket!
Med tydelig begejstring
Efter en kort pause og lidt oprydning på scenen på scenen, dukker hovednavnet op. Den store sal på Posten er godt besøgt og selvom lyden er noget mudret i starten falder band og publikum hurtigt i på “Monarch,” fra dette års henrivende Imperial. Joel Ekelöf smiler bredt og virker tydeligt glad for at blive taget imod med armene godt over hovedet. Det er lidt svært at høre de to guitarister, Cody Ford og Lars Åhlund. Men Martin Lopez bag trommerne og bandets nye bassist, ukraineren bandet fandt på Instagram, Zlatoyar, går meget tydeligt igennem og dominerer hele lydbilledet i koncertens første nummer og senere i “Deceiver,” hvor Cody for alvor viser tænder på hans guitar, der da også bliver skruet lidt op for. Nummerets hele tiden fremadskuende riffs, med Martins dobbeltpedal og Joels insisterende vokal: “Love, light have abandoned our lives” og publikums taktfaste klappen gik op i en højere enhed og Joel var da heller ikke til at skyde igennem, med et smil der kunne lyse hele salen op. Og så er Soen efterhånden også et band med deres helt egen lyd, og nogle virkelig dygtige musikere. Det er svært ikke at lade sig betage af Martin Lopez’ trommespil, der altid er på vej i nye retninger. De to guitarister afløser hinanden, spiller op og mod hinanden og ej at forglemme at Soen har fundet en enormt interessant bassist i Zlatoyar. Hans groove er tungt, fast og præcist. Men han har også små finesser og detaljer der lægges ind hist og her.
Fokus på det nye
Da Soen dukkede op med debuten “Cognitive” i 2021, var det nærliggende at sammenligne bandet med Tool. Særligt på grund af den repetitive bas, komplekse trommer og Joels maynard-lignende messen. Men der er jo heller ikke noget i vejen med at blive sammenlignet med lige netop Tool, og slet ikke når resultatet er godt. “Savia” blev leveret med stor overbevisning, og den dynamiske opbygning til omkvædet som skal sidde helt præcist på dét slag hvor Joel går en tones penge op. Det lykkedes og understreger atter hvor dygtig en frontmand Joel er og at hans stemmepragt er noget helt særligt.
Senere må det siges at bandet har bevæget sig væk fra det Tool-lignende udtryk og aftenens setliste var også primært hentet fra Lotus og Imperial. Kun med en enkelt afstikker til Cognitive og så “Sectarian” fra Lykaia. Her kunne jeg godt have ønsket mig lidt fra Tellurian. Men det er ikke altid de der træer vokser ind i himmelen, og det gør de heller ikke for Soen, da Joel lidt mut måtte berette at bandet var nødt til at afslutte Imperial European Tour og tage hjem efter denne aften i Odense.
Det her, det er alvor!
Der kan ikke herske den store tvivl om at Soen også har et publikum i Odense, hvor et par gæster gentagne gange måtte udtrykke deres begejstring med “You are fucking awesome,” “Thank you for coming, “ og “This is so good!” Og de havde jo ret. Lyden blev i løbet ad koncerten rettet lidt ind, og de to guitarister, særligt Lars Åhlund, der i øvrigt må siges at have Skandinaviens flotteste skæg, viste tænder med den ene støjende solo efter den anden og i takt med at det odenseanske publikums begejstring lod sig smitte af på bandet blev der også gået mere til den på scenen og et tydeligt påvirket band kunne sige tak for i aften og efterlade publikum sultne efter mere. Her kan man kun opfordre Posten i Odense til at booke mere som Soen. Der er et publikum til det, og selvom Soen netop har spillet i både Århus og Odense, kom de lokale fans. Der var ikke meget PR op til koncerten i byen, men de der var kommet var helt med på hvad der skulle ske. Det var lidt som en hemmelighed, som kun de helt særlige blev indviet i. Dem, som når de kigger op på Joel, og synger med, med det der blik der fortæller at det her er altså alvor!
“Så er der vel ikke noget i vejen for et par sange mere?”
Spurgte Joel, med et smil, fra scenen inden de kastede sig ud en håndfuld af bandets mere hårdtslående numre og rundede aftenen af med “Sectarian.” Ærgrelsen over at bandet har måttet aflyse store dele af deres tour lod sig tydeligt vise af bandet, da de traskede ned ad scenen efter det sidste nummer. Men det til trods, leverede de også dét ekstra skud til publikum der kun bekræftede de begejstrede publikummers udbrud!
Posten har vist ad flere omgange at det fynske publikum godt kan lide prog. Jeg husker specielt en vældig energisk aften med Freak Kitchen for nogle år siden, samt et, vel sagtens, totalt udsolgt spillested da Steve Hackett også kom forbi for et par år siden – med en af de bedste koncerter jeg nogensinde har oplevet.
Så hermed en opfordring!
