DARK TRANQUILLITY + ENSIFERUM + MARIANAS REST
PUMPEHUSET, KØBENHAVN
03.04.22
Tekst: Mikkel-Laurs
Fotos: Søren Sciera Jensen
Denne anmeldelse vil jeg gerne lægge ud med at dedikere den til Thomas Søfeldt (R.I.P), som skulle have været med til aftenens koncert i anledning af at han ville have haft fødselsdag denne aften. Men han gik desværre bort sidste år, men jeg tror nu han havde været tilfreds med koncerten.
MARIANAS REST
Aftenens koncert begyndte med finske Marianas Rest, som support for Dark Tranquillity og Ensiferum, som begge var hovednavne. Marianas Rest var ikke et band jeg kendte på forhånd og havde heller ikke fået dem hørt inden koncerten, men havde dog lige læst lidt om hvad slags metal de spiller og det passede meget godt til beskrivelsen, da de som de første lagde ud med melodisk doom død og med lidt black metal blandet ind i. For mig mindede de om finske Insomnium og havde nogle guitarsoloer der til tider mindede mig om Saturnus. Marianas Rest har udgivet 3 albums ”Horror Vacui” fra 2016 ”Ruins” fra 2019 og ”Fata Morgana” fra 2021 hvorfra de denne aften spillede 4 numre fra deres seneste album fra 2021 og et nummer fra andet album.
Jeg synes Marianas Rest gjorde det godt som opvarmning for Dark Tranquillity og Ensiferum og købte også de 2 seneste albums efter koncerten og fik lige en kort snak med dem ved merchboden, hvor de befandt sig for at signere plader og hilse på publikum, så stor tak til Marianas Rest for god musik.
Marianas Rest sætliste:
Horrokseen
Pointless Tale
Glow From The Edge
Unsinkable
South Of Vostok
**
ENSIFERUM
Næste band til at fyre den af på scenen var finske Ensiferum, som jeg ikke helt ved om jeg har set før på Wacken eller Copenhell, men der blev stemningen lidt mere festlig med bandets melodiske folk og power metal. Der blev virkelig fyret op for en fest blandt publikum, hvor en del uden tvivl havde ventet på Ensiferum, da der blev sunget med i stor stil på deres sange. Bandet var også gode til at komme ud til publikum og få alle i feststemning. Her var jeg også godt tilfreds med showet og musikken, alle havde en fest.
Ensiferum sætliste:
Rum, Women, Victory
Andromeda
One More Magic Potion
Into Battle
For Sirens
Run from the Crushing Tide
Treacherous Gods
In My Sword I Trust
Lai Lai Hei
From Afar
**
DARK TRANQUILLITY
Sidste band til at ramme scenen var Dark Tranquillity, som jeg sidst så på Wacken 2019 og der kunne man mærke publikum også virkelig var klar til Dark Tranquillity. Bandet var også gode til at få publikum med og vokalist Mikael Stanne var glad og opstemt over at være i København og talte svensk til det danske publikum og var heldigvis slet ikke svær at forstå.
Dark Tranquillity spillede i alt 16 fede numre fra 6 af deres 12 studiealbums, og her var der tale om deres seneste udspil Moment fra 2020, Atoma fra 2016, Fiction fra 2007, Character fra 2005, Damage Done fra 2002 og Projector fra 1999. Godt fordelt ud og det hele lød sindsygt fedt, der var melodi tilsat fed tråd. Selvom man måtte bevæge sig ud en søndag aften, var det det hele værd og Pumpehuset var godt fyldt op – og tæt på udsolgt.
Der er vist ikke så meget mere end fortælle at det var en forrygende koncert i godt selskab med en masse venner og nogle kolde øl. Vil også sende en kæmpe tak fra Metalized og undertegnede til Søren Sciera, som agerede fotograf denne aften
Dark Tranquillity sætliste:
Phantom Days
Transient
Focus Shift
Monochromatic Stains
Forward Momentum
Terminus
The Dark Unbroken
Final Resistance
Atoma
The New Build
Identical To None
Encircled
Therein
The Treason Wall
Lost To Apathy
Misery’s Crown