SLAG-TOWN SLAYS: DECAPITATED, HATESPHERE, LLNN M.FL.
Musikhuset, Slagelse – 9. april 2022
PRANGENDE (METAL-)PARTY I PROVINSEN
Tekst og fotos: Thomas Thomsen
Slagelse. Det smager måske ikke så eksotisk, når man siger Slagelse. Byen der for mit vedkommende mest er kendt for, at være en plet på landkortet jeg passerer, når jeg har suset derudaf på E20 fra København til det vestligste Jylland tur/retur.
Men den 9. april 2022 skulle det forholde sig anderledes. Ud at se med DSB gik turen fra Hovedstaden til Slagelse suppleret af en kort gåtur fra stationen til Musikhuset. Knap 1 time – den samme tid du hurtigt kan bruge på at benytte dig af offentlige transportmidler på kryds og tværs af Storkøbenhavn for at nå frem til de forskellige spillesteder. Ikke dårligt.
Men hvad skete der egentlig i Slagelse på den så berømte dato (besættelsesdagen, red)? Såmænd blot en solid metallisk, delikat og appetitvækkende platte bestående af Hexis, Cabal, LLNN, Urkraft, HateSphere, Bloodgutter, Six String Slaughter, der var toppet med polske Decapitated som det absolutte hovednavn.
Efter planen skulle Slag-Town Slays have haft sin debut tilbage i 2020 – dengang med Cattle Decapitation som den store magnet, der skulle trække folk til byen fra nær og fjern. Men sådan skulle det ikke gå grundet en vis pandemi.
Men med et fingerknips var Corona ikke længere en samfundskritisk sygdom. Og her godt to måneder senere havde man jo nærmest glemt alt om, hvad der havde været igennem de sidste to år.
Men i guder hvor føler jeg mig dog privilegeret og ikke mindst taknemmelig over, at det igen kan lade sig gøre, at tage til arrangementer som disse. Og hvis man skulle fornemme, hvordan andre havde det, kunne man blot læne sig tilbage med korslagte arme, kigge rundt og betragte andre og fornemme den gode stemning, som der vitterlig var denne solbeskinnede men kolde og blæsende forårsdag i Slagelse.
Men nu skal I jo ikke tro, at det var en Michael Falch koncert, vi var til, som Mikkel Lau (forsanger i Bloodgutter, red.), så sandt som det var, udtrykte det. Nej, det var metal med stort M.
Allerede fra kl. 14.00 hvor de lokale helte i Six String Slaughter indtog scenen, var der faktisk et pænt fremmøde – med udsigt til små 10 timers musik kun afbrudt af korte changeovers og med en indbygget spisepause mellem 1. og 2. halvleg (ja, du læste rigtigt, red.).
Foto: Six String Slaughter
Humøret var højt trods det faktum, at Daniel Wilkens (forsanger i Six String Slaughter, red.), var af den overbevisning, at man skulle være godt og grundig morgensur for at komme i den rette stemning til, at kunne levere noget troværdig smadder så tidligt på dagen.
Men morgensur eller ej lykkedes det til fulde at sætte den rette stemning for resten af dagen, som da behørigt blev kvitteret med lille circlepit til deres sidste nummer.
Foto: Bloodgutter
Inden vi havde set os om, havde både Six String Slaughter og Bloodgutter leveret en herlig omgang dødsmetal. Ja, de har nok ikke opfundet den dybe tallerken – men det er der heller ingen grund til, hvis bare det er iørefaldende. Og det var det for begges vedkommende!
Foto: LLNN
LLNN tog os med en tur ud i det ydre rum. Med et voldsomt dystopisk lydunivers ved du ikke, hvordan du reagerer på det. Enten er det afstressende eller angstprovokerende. Men uanset hvad har du lyst til at skrige – enten i begejstring eller efter hjælp. Der stod jeg, for til sidst at sætte mig ned. I en blanding af at være ramt med voldsom hastighed af en bil og trukket ned i kviksandet. I blanding af mental ro og angst.
Foto: Urkraft
Det var første gang jeg stiftede bekendtskab med LLNN live – det samme var tilfældet med næste indslag i form af Urkraft. Faktisk var det første gang, jeg overhovedet hørte en tone fra kvintettens side. Virkelig, spørger du måske? Ja, det er så sandt som amen i kirken. Men her må jeg krybe til korset og konstatere, at selv jeg ikke kender til alt, hvad der foregår. Men efter den solide opvisning, som Urkraft lagde for dagen, må jeg bede om syndsforladelse.
Foto: Hatesphere
HateSphere. Hvad skal man sige? Da de for en god måned tid siden kom med på et afbud til Viborg Metal Festival, pulveriserede Pepes tropper alt. Slagelse var ingen undtagelse. Kvintettens nye forsanger (Mathias Uldall, Royal Deceit, red.) indtog scenen med sine lange dreadlocks, og leverede igen en optræden med energi, nærvær, intensitet og en vokal der pulveriserede alt. Han fremstod ikke just som en gut, der kun var på sin anden optræden med sine nye legekammerater – og publikum havde han i sin hule hånd.
Konferencier Troels Lehman introducerede på fineste vis næste band: Fra Kabul kommer Cabal. Med et blev du kastet rundt mellem himmel og helvede. Salen blev bombet i stumper og stykker. Og hvis man frygtede, at de ville blegne i HateSpheres triumf, var det ubegrundet. For med stor overbevisning leverede og præsterede de på et meget højt niveau.
Foto: Cabal
Hexis gik i sort og lyste kun momentvis op med et stroboskoplys, der kunne skræmme enhver sensitiv person væk. Lyset havde en yderst ubehagelig effekt for mit vedkommende. Det var så massivt, og fjernede ganske enkelt evnen til, at kunne fokusere på de musikalske toner.
Foto: Hexis
Så langt så godt. Tidsplanen var holdt til punkt og prikke – lige ind til sidste akt skulle på scenen.
Decapitated fik tidsplanen til at skride en halv times tid. Men det rystede dem ikke synderligt. Som en anden Robert Lewandowski leverede de en træfsikker opvisning. Og ikke nok med det, var det også en eksklusiv opvisning, da det indtil videre er deres eneste optræden i hele Skandinavien i forbindelse med deres 25-års jubilæum her i 2022.
Foto: Decapitated
Som min kollega Jesper Lienhøft (ny anmelder hos Metalized, red.) udbrød: “De gutter kan sgu’ deres kram”. De spiller så tight og teknisk, og med en evne og energi, der fik ham til at tabe både næse og mund. Attituden var arrogant, ekstrem og kompromisløs. Men de kunne bære det. Og på den måde lukkede og slukkede de for Slag-Town Slays i et sandt festfyrværkeri.
Foto: Decapitated
Mon ikke der er en kvindelig arrangør i Slagelse, der sent lørdag aften (eller tidlig søndag morgen) konstaterede:
”WE FUCKING DID IT! OG NÆSTE OMGANG BLIVER VILDERE.”
Slag-Town Slays – tak for denne gang. Nu er der ingen undskyldning for ikke at tage turen til Slagelse. Vi ses en anden god gang!