WHEN COPENHELL FREEZES OVER
VEGA, KØBENHAVN – 16.04.2022
Tekst: Louise Petersen
Foto: Peter Troest
Vi er efterhånden nok en del mennesker i det danske metal miljø der har savnet at rende rundt i støv og regn ude på Refshaleøen, dette er dog noget der for første gang i lang tid bliver en realitet i år. Men det gjorde den årlige forsmag på festivalen også. Vega havde i noget tid kunne skrive udsolgt over plakaten til When Copenhell Freezes over, hvilket giver god mening, for der var pakket! Skulle der nu sidde nogen som ikke helt er med på hvad When Copenhell Freezes Over er, så er det en aften der normalt ville kunne betegnes som værende en forsmag på Copenhell. Der er optrædener fra nogle bookede bands, og andre er bare med for at få at få os alle til at komme i Copenhell stemning – og ikke mindst at blive præsenteret for de inviterede udenlandske bookere, pladeselskabsfolk, osv.
Daze Of June
Var de første til at indtage Vega, og dermed være startskuddet til When Copenhell Freezes over! Og hvilken genial start! Der var totalt proppet i Lille Vega, og folk var ellers klar på at høre noget fedt musik, og komme i festivals stemning. Det var uden tvivl den helt perfekte start på aften, da Daze Of June er et band der har super meget energi og spiller noget musik der virkeligt er lavet til man skal bevæge sig. Det skal bestemt heller ikke være usagt at Daze Of June virkelig leverede og stod man i baren eller andetsteds under den koncert gik man glip af en masse. Det var en glimrende start på en dejlig aften.
Galge
Som de flokdyr vi nu engang alle er, gik vi i samlet flok op ad trappen op til den anden scene der var i brug, som var Lounge scenen. Her skulle Galge på som de næste, og det blev en koncert der sent vil blive glemt. Loungescenen eller rummet hvori den befandt sig, var igen tæt pakket og det var som om at folk havde fået lidt mere blod på tanden, og der skulle bare gives fuld smadder på til Galge. Det blev der så også, udover at folk havde en fest, væltede rundt og lavede store armbevægelser, så leverede Galge et helt hul i hovedet godt show, med fuld skrue på. Det skal desuden også nævnes at Galge koncerten blev talt om ret hyppigt af mange gennem hele aftenen.
H.E.R.O
Man kan på en eller anden måde sige, at H.E.R.O, nok var et mere ”poppet” indslag på aften, men det er ikke ens betydende med at det var pop. Det der er lidt anderledes ved H.E.R.O er deres lyd som godt kan bære lidt præg af nogle mere poppede linjer, men det betyder bestemt ikke at det ikke slår hårdt. Det slog i hvert fald hårdt den aften i Vega. Dog kunne det nu siges at temperaturen i rummet gav en god ide om hvor mange mennesker der var, og hvor meget der blev bevæget. H.E.R.O var desuden en kæmpe energibombe der bare smittede af på alle andre.
EYES
Har man ellers været til en EYES koncert før, kom koncerten nok ikke som en overraskelse. Er man til en EYES koncert, er der ikke tvivl om at man vil gå derfra med et bankende hoved, en øm nakke og blå mærker over det meste af ens krop, og dette er kun tegn på at det de laver er helt genialt! Og EYES gjorde det igen, med fuld smadder på. Det var uden tvivl en koncert der virkelig gav igen, og på mange måder gav os alt det kaos og smadder der var brug for. EYES var klart et kæmpe højdepunkt til When Copenhell Freezes Over, og hvis de bare laver en brøkdel af det samme på selve Copenhell bliver det helt sikkert en fantastisk koncert.
Lamentari
Ja, nu blev det mørkt. Man skal nok have sovet under en sten, hvis man ikke ved hvem Lamentari er, men var dette tilfældet til When Copenhell Freezes Over, var man nok på ingen måde i tvivl efter deres koncert. Lamentari har virkelig taget lille Danmark med storm og de har vist at udover deres mørke kutter, og deres corpsepaint, er deres musikalske niveau helt absurd højt, og det skuffer bestemt heller ikke når det kommer til livedelen. Det var en mørk og intens koncert de leverede, til et komplet pakket lille Vega og til et publikum der virkelig godt kunne lide dem, og det er vel ikke så mærkeligt med deres høje niveau.
Lifesick
Personligt var dette nok den koncert jeg havde ventet længst på. Hvis der er mulighed for det, tager jeg altid chancen for at se Lifesick, da det er et band og et show der ALDRIG skuffer. Lifesick har for ikke så lang tid siden udgivet et nyt album, og det album er bare alt, men det er endnu mere når det bliver spillet live. Det der er, er at den energi og den vrede de gutter har når de spiller er noget kun de har, og det giver så helt absurd meget til publikum. Det samme var tilfældet lørdag aften klokken 23:15 da Lifesick gik på Lounge scenen i Vega. Det var en koncert der ikke vil blive glemt, og det er en koncert der havde det hele. Det er den, som før nævnt, vrede og energi som Lifesick gav på scenen som selvfølgelig blev en del af publikum der fik godt gang i moshpits, hvilket jeg selvfølgelig også endte i.
Udover den massive mængde af dejlig smadder Lifesick selv kan give, fik de da også besøg af 2/5 dele af CABAL. Christian Hammer der normalt spiller guitar i CABAL og Rot Away gik uden at tøve fra crowdsurfing og moshpitten til scenen og overtog en guitar og spillede en lille sang eller to. Der gik dog heller ikke lang tid før Andreas Bjulver der synger i CABAL fik fat i en mikrofon og fik råbt lidt af publikum sammen med Simon. Det var nogle dejlige små indslag og gjorde kun koncerten endnu bedre!
Alt i alt var det en meget vellykket aften, og jeg er ikke i tvivl om at, selvom vi nok alle glædede os meget til Copnehell i forvejen, kom dem der deltog i det udsolgte When Copenhell Freezes Over, til at glæde sig endnu mere.
