RONNIE ATKINS
AMAGER BIO
30.5.22
Tekst: Ole Bach
Fotos: John-son
**
Det var med store forventninger jeg drog mod Amager Bio for at opleve Ronnie Atkins og hans band denne regnfulde mandag. Og blev forventningerne så indfriede? Ja, mon ikke!
Der blev gået til stålet fra første færd med det ret pæne og melodiske ”Real” fra Ronnies første soloalbum, men selve udtrykket var fuld damp på kedlerne. Det lovede godt, og det næste nummer ”Scorpio” er også fra det album som ligeledes blev leveret for fuld skrue.
Ronnie sang som en drøm, godt bakket af bandet der bestod nogle erfarne herrer som bl.a. har spillet i Pretty Maids. Allan Sørensen på trommer, Chris Laney på rytmeguitar og Morten Sandager på keyboards plus bassisten Pontus Egberg som ellers spiller med King Diamond og Wolf. Og ikke mindst guitaristen Rob Marcello som jeg ikke havde hørt om. Den mand tryllede hele vejen igennem på de seks strenge ganske alvorligt må jeg konstatere.
Et nummer som jeg trampede kraftigt i gulvet til var ”Blood Cries Out” – en tung ting fra Ronnies andet soloalbum – uha uha det var godt. Et nummer fra Pretty Maids som sjældent er blevet spillet ”Never To Late” fra Spooked gjorde sig godt, hvor Ronnie viste at han stadig kan synge for fuld hals – og bandet var på fuld af spilleglæde og gav sig fuldt ud.
Af andre numre kan nævnes ”Missing Tide”, ”One” og ”A Place In The Night”, et genialt nummer fra Red Hot And Heavy albummet. Stemningen var helt igennem fantastisk og folk sang for fuld hals – total glæde over hele linjen.
Så luskede bandet ud og fik vejret – for derefter at vende tilbage og nærmest blæse Bioen omkuld med ”Future World”, som sad lige i skabet – for derefter at spille ”Little Drops Of Heaven”. Den trak sgu lidt vand i mine gamle øjne, og der var meget kærlighed i luften.
Og til tonerne af ”We Don’t Need Another Hero” traskede jeg ud i mørket med retning mod Hvidovre med en god fornemmelse og en fantastisk oplevelse af de helt store.
