KONCERTANMELDELSE:
MEGADETH, Store Vega, København – 7. juni 2022
Tekst: Nolder
Fotos: Thomas Thomsen
**
MEGADAVE I TOPFORM
Det virkede ikke som om, der var skide godt styr på sagerne op til denne koncert, som var show nr. tre på Megadeths Europa tour i 2022. Da koncerten oprindeligt blev lanceret, fik vi at vide, at support ville blive tilføjet senere. Det skete bare aldrig. Og en uge før koncerten blev den flyttet fra Falkoner Salen til Store Vega. Sandsynligvis grundet skuffende billetsalg.
Det blev dog hurtigt klart ved fremmøde, at Megadeth stadig har pulling power. Mit bedste gæt er, at mindst 1.000 havde indfundet sig i salen ved 20.30 tiden, hvor koncerten var annonceret til at starte. Dave og slænget trak den dog til omkring 21, før de endelig gik på – desværre med alt for lav lyd, i hvert fald ved mixerpulten, hvor vi havde indfundet os. Det tog lidt brodden af åbneren ”Hangar 18” for mit vedkommende, og på dette tidspunkt begyndte jeg at frygte, at dette blot ville være endnu en aften på kontoret for Dave Mustaine og hans håndlangere. En aften kørt på rutinen og en aften, der blot skulle overstås før næste pitstop på Sweden Rock.
Det skulle dog lykkeligvis vise sig at være så langt fra sandheden, som man overhovedet kan komme. Lyden blev markant bedre og højere i løbet af andet nummer ”The Threat is Real”, og derfra blev alle mine bekymringer om en middelmådig koncert ikke blot gjort til skamme – nej, de blev smadret fuldstændig til plukfisk! Det er nemlig meget sjældent, at man ser Megadeth i så vital form, som tilfældet skulle vise sig at være i Store Vega. Hvor jeg mangt og mange gange har set Dave Mustaine lettere indelukket, småsur og nærmest hviskende ind i mikrofonen, så var han denne aften smilende og glad og fortalte diverse historier og anekdoter mellem numrene, ligesom hans vokal faneme aldrig har lydt bedre! Det kan godt være, at manden efterhånden ser temmelig hærget ud, men hans musikalske kunnen kan man ikke sætte én eneste fedtet finger på, og denne aften foldede han sig ud i fuldt flor med det ene saftige riff og virtuose solo efter den anden, samtidig med at der var fuld styr på stemmen.
Hans kumpaner fortjener også snesevis af roser, for Koko Loureiro var som altid Megadeths svar på Alex Skolnick, Dirk Verbeuren var evigt smilende og sikkerheden selv bag tønderne, og den nye, faste bassist (og børnelokkerens afløser) James LoMenzo var alle steder på scenen og helt klart en vigtig brik i at få det samlede puslespil ud over scenekanten. Alt var stramt og velspillet, og når Megadeth når disse højder, så er der ikke mange, der kan røre dem.
Lyset var topklasse hele vejen igennem, og selvom der ikke var meget show som sådan, så varmede det mit gamle Mega-hjerte, da maskotten Vic Rattlehead aflagde et visit på scenen, hvor han gav Dave en god krammer. Og så har jeg ikke engang nævnt sætlisten! Man undgår selvfølgelig ikke helt et par middelmådigheder (”Dread and the Fugitive Mind” og ”Trust”), men når disse bliver indkapslet af så mange klassikere, som tilfældet var denne aften, så kan den slags sagtens tilgives. Vindere som ”Angry Again”, ”Dystopia” og ”Conquer and Die!” gik rent ind, og selv ”Sweating Bullets” gjorde sig bedre end forventet. Og jeg var ligeledes ret så begejstret for, at ”Poison Was the Cure”, som bandet havde leveret et par aftener før i Norge, denne aften blev erstattet af ”Take No Prisoners”, som er en af mine absolutte faves fra udødelige Rust in Peace.
Det var dog vand i forhold til min begejstring over mesterstykket ”The Conjuring” fra min favorit Mega-skive Peace Sells, som blev fremført fuldstændig overlegent… OBEY! Dette var min 11. audiens med Megadeth, og jeg har ikke hørt bandet spille den sang, siden jeg så dem første gang i Hamborg i 1987 på netop Peace Sells turnéen. Og endelig skal nævnes den afsluttende ultraklassiske kvartet i form af ”Wake Up Dead”, ”Symphony of Destruction”, ”Peace Sells” og ekstranummeret ”Holy Wars”, som sendte alle fremmødte ud i natten med et stort Joker-smil under kasketten.
Jeg vil placere aftenen blandt mine tre bedste Megadeth-koncerter ever… måske endda i top to (intet rører Hamborg showet, hvor en 19 årig Nolder blev mærket for livet), og som sådan er det svært at finde på så meget at brokke sig over – det skulle da lige være, at man godt kunne have brugt et ekstranummer eller to mere, for det var sgu lidt fladt kun at levere et enkelt af slagsen. Og det havde da også været cool med et nyt nummer eller to, når nu man ved, at den kommende skive er færdigindspillet og sendes på markedet inden alt for længe. Og endelig ærgrer det mig en kende, at MegaDave ikke kunne finde plads i dagens kalender til et face-to-face interview med Metalized, men hey – der er ny skive på vej, og så må vi tage den som phoner til den tid.
