CLUTCH + THE INSPECTOR CLUZO @ Store Vega København 23.08.2022
Tekst: Kasper Sanderhoff Larsen
Foto: Thomas H. Thomsen
**
Optakten til tirsdagens koncert i Vega føltes på mange måder som et deja-vu i forhold til Clutchs koncert samme sted i december 2018. Udover at der denne gang var betydeligt varmere end den lørdag i december, så var forventningerne igen høje, og de franske landmænd fra The Inspector Cluzo stod igen for opvarmning. Alt var dog alligevel ikke det samme, og heldigvis for det, men mere om det senere. For først var det tid til de to økologiske landmænd fra Frankrig.
THE INSPECTOR CLUZO
Køen foran Vega havde viste med alt sin tydelighed, at publikum var kommet tidligt for at høre The Inspector Cluzo, og at flere af dem havde hørt dem sidste gang de besøgte København. Vega var derfor næsten fyldt da forsanger og guitarist Laurent Lacrouts slog de første toner an. Da dette var mit første bekendtskab med de to franskmænd krævede det et par numre før jeg var på, men derefter var jeg solgt, til deres charmerede og energiske sceneoptræden. Selvom musikken kun består af trommer og guitar, så formår de at få det bedste ud deres simple, men effektive lo-fi rock. Den hårdtslående trommeslager Mathieu Jourdain spiller på en slidt trommesæt med ødelagte bækkener, og forsangeren Lacrouts synger sine engelsksprogede tekster med en tyk fransk accent. Lacrouts gør denne aften meget ud af at fortælle, at det er deres job som landmænd der giver dem brød på bordet og ikke musikken. Deres DIY tilgang, og kærlighed til musikken er tydelig at mærke, og de var flere gange tæt på at løfte taget på Vega. Som de selv siger bliver de aldrig store nok til at spille Roskilde, selvom de gerne ville, og man kan desværre kun give dem ret. Men måske burde Roskilde give dem chancen for så kunne Roskilde måske få et interessant musikprogram. Nå – nu ikke mere Roskilde Festival bashing i denne anmeldelse, for nu var det tid til aftenens hovednavn Clutch.
The Inspector Cluzo sætliste:
A man Outstanding In His Field
Fisherman
Running a family farm is more Rock n roll than playing Rock n roll music
Saving The Cheese
The Outsider
The Armchair Activist
Rockophobia
Hey Hey,My My (into the Black)
(Neil Young cover)
Put Your Hands up
CLUTCH
Med introen af Chuck Browns “We Need Money” indtog de fire skjorteklædte medlemmer fra Clutch Vega i afslappet stil, og lagde ud med “Escape From the Prison Planet” fra bandets selvbetitlede 2. Album. Et nummer som blev symptomatisk for koncerten, for i aften blev der gravet godt og grundigt i bagkataloget, og vi kom til at høre musik fra hele bandets karriere. Dette blev efterfuldt af “impetus” fra ep’en Passive Restraints som udkom i 1994. Selvom publikum var på fra starten af koncerten i det glohede Vega, så var det først ved de to efterfølgende numre “Earth Rocker” og “The Mob Goes Wild” af publikum virkeligt kom igang. Tre nye numre blev vi præsenteret for i aften, det første “Slaughter Beach” kom efter forsanger Niel Fallon havde adresseret publikum for første gang, og fortalte om at han havde haft mange planer under corona nedlukningen. Bland andet om at gennemføre en marathon, beskære bonzai træer, og at lære et fremmedsprog. Ingen af tingene var blevet dog blevet til noget, men til gengæld havde bandet brugt tiden på at indspille deres 13. album Sunrise on slaughter beach, som udkommer den 16. september. Titelnummeret var klart det nummer med mest potentiale til at blive en regulær Clutch klassiker med sit fede riff og cool groove.
Koncerten, som er en del af bandets 30 års jubilæums turné, var en af de utallige udsatte koncerter, og skulle oprindeligt have været afholdt i Den grå hal. Men heldigvis er vi i Vega i aften hvor der var skruet godt op for lyden. Den toårige turné-pause er ikke noget man kunne mærke på Fallon eller resten af bandet, som var i topform denne aften. Kun den bandanaklædte trommeslager, Jean-Paul Gaster er blevet lidt ældre at se på med hans lange grå skæg og vigende hårpragt. Men hans timing og groove sidder i skrabet som normalt. Guitarist Tim Sult, som er bandets musikalske midtpunkt, var som altid interessant at observere. Han havde fuldt fokus på sit guitarspil, og fjernede derfor næsten aldrig blikket fra sit gribebræt. Kun når han skiftede guitar imellem numre kiggede han op, og er derfor med årene blevet noget duknakket at se på. Publikum var også tydeligt glade for gensynet med de fire amerikanere, og kvitterede ved at give alt deres energi tilbage til bandet på trods af den høje temperatur. Ikke mindst under de to numre “X-Ray Visions og “Fire Birds” som denne aften blev spillet i et opskruet tempo. Den gode stemning og de mange fadøl som blev langet over disken i Vega, gav en lyst til give den fuld gas. Der var dog Ingen crowdsurfere denne aften, da Vega med deres lidt pinagtige opslag i salen havde gjort publikum opmærksomme på at dette ikke tilladt, og at en overtrædelse af dette ville medføre bortvisning. Ingen blev dog bortvist den aften – i stedet stiger stemningen yderligere da Fallon påfører sig sin guitar, og indleder det næste nummer “Wllie Nelson” med at betegne ham som “america’s greatest national treasure”. Selvom Fallon ikke har haft tid til at lære et nyt sprog under nedlukningen bliver det dog til et enkelt “tusind tak”
Under ekstranumrene bliver vi budt på aftenens sidste nye nummer “Nosferatu Madre”, hvorefter Fallon fortæller hvor dejligt det er at livemusikken er tilbage igen. Publikum er helt enige, og det er også fantastisk at se et band som Clutch fortsat være i topform efter at have været i gang i 30 år. De gør som de altid har gjort – trommer, bass, guitar og vokal, og et backdrop. Her er der ikke videoskærme, laptops og så meget pis. Eneste minus denne aften er, at der manglede et par hits og derfor blev det af og til lidt for meget en koncert kun for hardcore fans, og det var lidt ærgerligt. Dette er dog kun et lille minus i en næsten perfekt koncert, hvor Clutch viste deres høje niveau og en spilleglæde som manglede lidt ved koncerten i 2018. På mange måder viste Clutch det som Fallon synger i en af deres nye sange “We Strive for Excellence”.
Clutch sætliste:
Escape From the Prison Planet
Impetus
Earth Rocker
The Mob Goes Wild
Slaughter Beach
Mice and Gods
Green Buckets
Cypress Grove
X-Ray Visions
Firebirds!
Willie Nelson
American Sleep
In Walks Barbarella
How to Shake Hands
Red Alert (Boss Metal Zone)
Rats
A Shogun Named Marcus
Ekstra numre:
Nosferatu Madre
7 Jam
Pure Rock Fury
