Anmeldelse: VOLBEAT @ Royal Arena, København – 20.10.22

VOLBEAT

ROYAL ARENA, KØBENHAVN- 20.10.22

Tekst: Mikkel-Laurs

Fotos: John-son

**

Det var blevet torsdag – og undertegnede inkl. bedre halvdel samt John-son og hans kamera var taget i Royal Arena i Ørestad, for at høre Volbeat plus support, men nåede desværre ikke supporten, da vi var blevet forsinkede. Kan dog fortælle, at Skindred har jeg oplevet på Wacken og de kan godt få en fest i gang med deres blanding af metal og reggae/dancehall – og hvad jeg kender til Bad Wolves, så er de også ret melodiske og tunge.

Da begge supportbands var færdige, gik der cirka 15 til 20 minutter og så gik aftenens hovedband på i form af selveste Volbeat. Volbeat havde igen en helt udsolgt koncert og der var derfor selvfølgelig godt fyldt ud i Royal Arena denne torsdag aften med fans i alle aldre. Volbeat har i den grad formået at henvende sig til alle unge som gamle med deres melodiske rock/metal krydret med Elvis og Johnny Cash, som jo er Michael Poulsens store idoler. Men han er heller ikke bange for at smide noget tungt metal ind i musikken hist og her.

Volbeat var i godt humør og Hr. Poulsens stemme var smurt, på trods af at han tidligere har haft problemer med stemmebåndet. Volbeat leverede en god blanding af store hits og numre fra især det nye album, ”Servant of The Mind” som også indgår i titlen på deres tour ”Servant of the road” – men sætlisten indeholdt også gamle sange, nogle af dem i form af et medley.

Sceneshowet var prydet med kørende videoer bagved på storskærmen i form af tegnefilm/animationer, men også hvad der foregik på scenen, så man kunne følge med på storskærm hvis man ikke stod oppe foran. Man havde samtidig forlænget scenen, så Michael Poulsen og Rob Caggiano kunne gå ud til publikum og bevæge sig godt rundt. Man kunne mærke at størstedelen af publikummet også var i højt humør over at høre deres favoritband og i blandt var der sikkert også helt nye fans. Alt i alt en god aften i Royal Arena med Volbeat.

Sætliste:

The Devil’s Bleeding Crown

Pelvis on Fire

Temple of Ekur

Lola Montez

Sad Man’s Tongue

Fallen

Last Day Under the Sun

Wait a Minute My Girl

Black Rose

Shotgun Blues

The Garden’s Tale

Seal the Deal

The Devil Rages On

Maybellene I Hofteholder / Soulweeper / Hallelujah Goat / Rebel Monster

(first time as medley)

Doc Holliday

 

Encore:

The Sacred Stones

Die to Live

For Evigt

Still Counting

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *