Anmeldelse: VEKTOR + CRYPTOSIS + COMANIAC + ALGEBRA @ Gimle, Roskilde – 23.10.22
Tekst: Nolder
Fotos: Jacob Rimmen
**
NEW WAVE THRASH I GIMLE
Efter to glimrende men heftige dage på Odense Metal Fest så var man ikke udpræget frisk søndag, men der var new wave thrash på programmet i Gimle, og så var det bare om at hanke op i det trætte korpus og komme afsted.
ALGEBRA
Jeg var lidt nervøs for fremmødet til fire forholdsvis ukendte band på en søndag aften i Roskilde, og der var da heller ikke mange ludere eller lommetyve på plads foran scenen, da første band gik på i skikkelse af Algebra. Bandet fangede min interesse med debuten Polymorph tilbage i 2012, men dette var første gang, jeg fik mulighed for at se de schweiziske gutter på en scene, og jeg må sgu sige, at de gav den god gas, det pauvre fremmøde til trods. Algebra har netop udgivet deres fjerde fuld-længde Chiroptera, og det var da også numre herfra, der dominerede den kun syv numre lange sætliste – og det var helt fint med mig, for det er sgu en fed skive smækfuld af forholdsvis teknisk new wave thrash. Heldigvis blev der dog også tid til et par ældre numre, som gik fint i spænd med det nye stof, og da lyden var helt fint og stemningen rigtig god, så gik Algebra fra scenen efter en halv times tid som sejrsherrer.
**
COMANIAC
Næste band var ligeledes fra Schweiz og lyder navnet Comaniac, hvilket altid får mig til at tænke på Artillery (den anderledes stavemåde til trods), og det første, man lagde mærke til, var da også den melodiske vokal, som var markant lysere end noget andet, vi blev budt på denne aften. Det tog dog ikke lang tid at vænne sig til sangen, for hvad den måske manglede lidt i saft og kraft, havde bandet til gengæld som helhed i overflod. Comaniac var nok det af aftenens fire bands, som jeg havde set mindst frem til, men de thrashede sgu virkelig igennem og gjorde en mere end god figur.
Der var da også stille og roligt sevet flere folk til i Gimle, og sateme om ikke Comaniac fik skabt aftenens første mosh-pit! Og den energiske fremturen var så meget desto mere imponerende al den stund, at bassisten have brækket sin fod tidligere på tour’en og som en anden Kim Larsen måtte sidde på en stol og spille hele sættet med benet i gips! Bandet fokuserede primært på den seneste, to år gamle ofring Holodox, hvorfra vi bl.a. fik, hvad der øjensynligt var bandets egen favorit ”Head of the Snake”, men personligt var jeg faktisk mest til ”Secret Seed” og afsluttende ”1,2, Rage” fra debuten Return to the Wasteland. En fed koncert fra det schweiziske eksprestog!
**
CRYPTOSIS
Next up var hollandske Cryptosis, som fra 2013-2020 huserede som Distillator og spillede right-as-rain smadder-thrash, men som nu brillerer med, hvad man vel bedst kan kalde progressiv thrash. Første og eneste plade under nuværende navn hedder Bionic Swarm og udkom sidste år, og bandets sæt bestod da også af samtlige numre herfra, spillet i samme rækkefølge som på pladen. Og ikke nok med det, bandet havde to store skærme med, som spillede videoer til samtlige numre. Videoer, som typisk var en god blanding af shots af bandet selv og en masse spacy billeder samt skrift. Sammen med sci-fi tingeltangel på mikrofonstativerne (det midterste lignede sgu en Predator-maske) skabte videoerne en dejligt anderledes og futuristisk aura, men det mest imponerende var sgu, hvordan bandet til punkt og prikke ramte hver en note og hver en tekstbid fra videoerne i deres live-sæt.
Vi taler altså pænt teknisk thrash her folkens, men Cryptosis var tight som en myres røvhul og var ikke bange for at sætte sig selv under maksimalt pres med videoerne. Det kunne så let være gået galt, hvis gutterne spillede skævt ift. hvad der foregik på skærmene, men det gjorde de sgu ikke én eneste gang, og det må man sgu bare tage hatten af for. Et fedt sæt, som blev trukket yderligere op af god lyd og en lyssætning, som også understøttede fremtidstemaet på bedste vis. Virkelig overbevisende indsats fra trioen, og jeg må især fremhæve den fede trommeslager. F**k, han var vild!
**
VEKTOR
Som aftenen skred frem, følte jeg mere og mere trætheden fra de foregående dages rabalder i Odense, og da Vektor endelig gik på, var der sgu ikke meget benzin tilbage i tanken. Vektor er i lighed med Cryptosis bedst beskrevet som progressiv thrash, men de er for mig gået mere og mere ned i kvalitet fra den glimrende debut Black Future i 2009, over Outer Isolation i 2011 og til den halvsvage Terminal Redux i 2016 – og senest med de to nye numre på Transmissions of Chaos split-udgivelsen med Cryptosis. Et af disse nye numre hedder ”Dead By Dawn”, og hvor havde det dog været fedt, hvis det var et Deicide-cover! I stedet er det en ”hjemmelavet” halvballade, som tager usandsynligt lang tid om at komme i gang, og det var da også aftenens svageste nummer.
Bedre gik det med numrene fra de første to plader – ”Black Future” og ”Tetrastructura Minds” – som begge smadrede ok igennem, mens numrene fra Terminal Redux var så blandet en fornøjelse, at jeg gav op efter 5-6 sange. Man kommer ikke udenom, at bandet – frontet af kontroversielle David DiSanto – spiller rigtig godt og på et teknisk tårnhøjt niveau, men hvor bands som eksempelvis Death og Atheist (og førnævnte Cryptosis) formår at være tekniske og samtidig bibeholde både aggressionerne og flowet i musikken, så stikker det lidt for ofte af for Vektor og bliver teknisk for teknikkens skyld. Med andre ord så var aftenens hovednavn det svageste indspark i min bog, mens de tre øvrige ensembler – og da især Cryptosis – var alle pengene værd og mere til.
