Koncertanmeldelse:
CANNIBAL CORPSE + DARK FUNERAL + INGESTED + STORMRULER @ Train, Aarhus – 08.04.2023
Tekst og fotos: Kristian Mølgaard
__
Sidst jeg var på Train, var tilbage i 2006 til Loch Vostock, der supportede mægtige King Diamond. Jeg mindes det som en genial koncert, hvor jeg som den sidste gik fra stedet – noget med en masse fadøl og en sur udsmider.
Train samler åbenbart på dårligt personale – mere om det senere.
Der var tætpakket allerede fra begyndelsen i Trains mærkelige omgivelser, hvor en selv mindre beruset mand, kan brække arme og ben på de trappe-agtige opsatser der er.
Det bliver ikke mindre besværligt og farligt, når stedet vrimler med mindreårige, der er sat af af deres forældre udenfor indgangen, afsat for en aften, med en 50’er på lommen til en sodavand.
For det var tydeligt fra første blik i salen, at første række bestod af konfirmander og et par enkelte voksne, som nok ikke var deres forældre. Train var denne aften barnepige for Østjyllands konfirmander – og deres personale var bestemt ikke gearet til det – eller til noget andet, for den sags skyld.
STORMRULER
Stormruler lagde fra land præcist kl. 20.30 og det var egentlig ikke særlig mindeværdigt. Det amerikanske melodiske black metal band, gjorde deres bedste – tror jeg. Og publikum tog godt imod. Måske en ret taknemmelig opgave, når publikum mestendels består af 14-årige, der tager hver en strofe til sig uden nogen som helst kritisk sans.
INGESTED
Trommerne blev udskiftet, en lommelærke gik på omgang mellem 4 unge knøse mellem publikum (flot, security-folk – at I ikke har tjekket ungdommens lommer eller skoletasker ved indgangen) og snart var Ingested klar til smadder. Det var egentlig ganske lytteværdigt, men det er den slags musik, der ikke lyder af meget, medmindre lyden er i top. Hvis man da er til engelsk death metal med deathcore-undertoner, så landede Ingested deres sæt pænt. For undertegnede var det dog ikke nok. Dejligt opfriskende med noget engelsk, men de gik ikke ind i marven.
DARK FUNERAL
Atter et trommesæt blev udskiftet, sodavand langet over disken, fulderikker fik sig mast frem – for nu ventede svenske Dark Funeral i kulisserne. Jo, de levede sig godt ind i helheden og der var små smilende ansigter mellem publikum, der i aftenens anledning havde lånt af mors make-up og lagt en smuk face-paint. Jojo, de gik all in.
Jeg er nu slet ikke til det teatralske black metal, med facepaint, brynjer, store kostumer og mean-face hele tiden. Det hele druknede dog også i alt for hurtige rytmer, der fik det hele til at mudre godt sammen. Men det er måske også meningen. Svært fordøjeligt var det ihvertfald. Men der var mange der elskede det, det sås tydeligt. Selv ventede jeg på hovednavnet, som jeg kun havde set live en enkelt gang – heldigvis med Black Dahlia Murder.
CANNIBAL CORPSE
Og jeg skal love for der kom andre boller på suppen, da Corpsegrinder og gutterne entrede scenen til ”Scourge Of Iron”. Væk var det teatralske og make-up – her var det mestre der selvsikkert gav den hele armen fra første strofe. Corpsegrinder rullede med nakken og alt var som det skal være og som det forventes af dette fede band, der bare leverer varen total sikkert. ”Evisceration Plaugue” var som en fryd for ørerne og det var sådan set bare 18 numre for fuld smadder med smuk lyd.
Men Train har et stort problem. For selvom lyden var fed, så er de slet ikke i stand til at afholde en koncert som denne. Det beviste de flere gange i aftes.
Min kære ledsagerske tiltalte en stor kvindelig ”security-guard” og spurgte hvorfor de lukkede så mange mindreårige ind. Svaret var uden tøven, at her kom der altid mange teenagere og ”mon ikke det bare er dig der er gammel?”, blev der satme også lige sagt. Ja, sådan tiltales man som publikum på Train i Aarhus – velkommen til.
Faktum er bare, at de såkaldte security-guards overhovedet ikke magtede aftenen. Matronen med den kække bemærkning farede rundt foran scenen sammen med en lige så fortvivlet mandlig kollega og forsøgte at holde styr på tropperne, der teede sig som grøn stue i puderummet uden opsyn. Og de to oppustede sikkerhedsfolk valgte altså, når folk crowdsurfede, at skubbe folk IND i pitten igen med det kaos der fulgte med af hoveder og fødder, der ikke kunne finde fodfæste. Det var en omgang vanvittigt kaos! Cannibal Corpse fik deres egen drumtech ud foran for at tage imod folk, efter Fisher selv havde holdt skansen mens han sang. På et tidspunkt var der en flink gut fra publikum der hjalp til, men er det deres opgave? Næ.
Efter få numre stoppede George Fisher også ganske enkelt hele koncerten og skældte voldsomt ud på sikkerhedsfolkene, der på det tidspunkt havde opgivet og var gået til kaffepause bag baren. De kom febrilske farende og skulle atter se vigtige ud og forsøge at styre slagets gang. Uden at kunne finde ud af noget som helst. Det var en farce.
I garderoben stod der til gengæld to gutter med security-mærker og sørgede meget bestemt for, at man ikke kunne gå ind i salen med jakken på. DET var de til gengæld meget strikse med at håndhæve, samtidig med en kvindelig garderobe-tøs, havde meget travlt med at se vigtig ud. Stor post til en stor pige. Alt imens de følte sig vigtige i garderoben, var der teenagere i salen, der var ved at blive mast, kastet rundt af sikkerhedsfolk (som om) og i det hele taget forsøgte at holde snuden oven vande i det kaos af små unger der var.
OK, sådan var det så. Men musikken var skøn – Fisher fyrede godt op under folk og bad samtidig alle om at passe på hinanden. Og kaldte med rette sikkerhedsfolkene på Train for ”lazy fucks”. Alle der har set ham skælde ud ved, at man står ret, når han skruer bissen på.
Jo, det var en meget special aften på mange måder – alt gik ikke helt som det skulle. Men CC styrede som sædvanligt. Og med ”Hammer smashed face” som afslutning (hvilken ellers) kunne man godt mærke catharsis-effekten udi musikken efter at have haft en voldsom en på opleveren.
Train bør enten finde sig nyt personale eller lukke. Eller bare holde sig til teenage-festerne. Tror da pokker der var så korte køer i baren!
Det var 17 år siden jeg sidst var på Train og sørme om ikke der skal gå MINDST 17 år igen, før jeg sætter mine ben det elendige sted igen.