Anmeldelse: SABATON + BABYMETAL + LORDI @ Royal Arena, Amager – 30.04.23

Koncertanmeldelse:

SABATON + BABYMETAL + LORDI @ Royal Arena, Amager – 30.04.23

Tekst: Stephen Rocky Skriver

Fotos: John-son

Det var søndag aften i en tæt fyldt Royal Arena. Det hele føltes pludselig som, var det lørdag aften med det feststemte publikum, der var mødt op for at få en rystetur på power metal slagmarken med den svenske krigsmaskine Sabaton, der er på taget på den lange ’The Tour To End All Tours’. Hele gulvet var fyldt foran scenen og godt pakket på de to ud af tre langsider med siddepladser, så vi var velsagtens lidt over 9.000 metalfans, der havde fundet vej til arenaens mørke, for at blive underholdt af finske Lordi (ja, det er dem med ”Hard Rock Halleluja”), danse med japanske Babymetal og få headbanget til Sabatons medrivende metalmaskine.

LORDI

Der er nogen, der siger ’Less is More’, men Lordi går efter devisen ’More is More’ og tak for det. Lordi er rollespil møder hard rock 112% i et underholdende rock monster party. Mr. Lordi (sanger og frontmand) kommer til syne bag de mandsstore L-O-R-D-I bogstaver på scenen. Hvis Gene Simmons støvler er høje, så har Mr. Lordi lige skruet dem ekstra højt op samt iført sig et mega kostume, der må være ’hotter than hell’ at have på. Resten af Lordi bandet er også gemt bag overdimensionerede rollespilsmasker og ligner monstre og zoombier. Nuvel, det ser gakket ud, men samtidig på alle måder underholdende, sjovt og medrivende festligt, når Lordi undervejs i showet giver den ekstra gas med flagermusvinger, der folder sig ud på kostumet, en rygende rundsav og røggevær.

De legendariske finske chok-hard-rock-monstre er bedst kendt, for de vandt Eurovision Music (Melodi Grand Prix) konkurrencen i 2006 med deres ”Hard Rock Halleluja” hit. Lordi er i festhumør fra første strofe. De har ingen bekymringer med, at skulle blive til grin i deres kostumer og skøre show, for Mr. Lordi spiller ret hurtigt ud med at drille publikum på sin underspillede selvironiske måde og lægger ikke skjul på, at publikum ikke kan bliver fri for de finske monstre de næste 40 minutter. Han er fuld af tø-hø’er og jokes, men samtidig glad for den gode stemning hos publikum. Det virker på de danske fans, der begejstret giver klapsalver og synger med. For selvom det hele virker komisk, så spiller Lordi noget stærkt medrivende hard rock og det fungerer live. Det er nemt at synge med på, og der er en rockfest stemning i arenaen.

Sætlisten er en god blanding af stærke sange fra deres nye horror album Screem Writers Guild, men der spilles også ud med gamle sange tilbage fra 2006, der sidder lige i rock skabet fra det velspillende monsterband. Det hele virker i bund og grund som en stor hyldest til Kiss, Twisted Sister og Alice Cooper. ”Would You Love A Monsterman?”, synger Mr. Lordi med sine 1½ gang for store monsterhavehandsker på. Og ja, det gør vi. Det er en rock festlig fest med det finske monstershow. Det rocker totalt igennem til sidste nummer, der selvfølgelig er ”Hard Rock Halleluja” i et tordnende brøl fra salen. Lordi kom, de spillede og åd os med rock og humor.

Lordi sætliste

Dead Again Jayne

Would You Love A Monsterman?

Thing In The Cage

Blood Red Sandman

Lucyfer Prime Evil

Devil Is A Loser

Who’s Your Daddy?

Hard Rock Halelujah

BABYMETAL

Næste band på programlisten er det japanske metal fænomen Babymetal med de tre frontpiger Suzuka Nakamoto, Moa Kikuchi og Momoko Okazaki. De spiller kawaii metal også kendt som idol metal, sød metal, Japansk-pop metal. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg helst havde været det overeksponerede japanske synkrone danseshow foruden. Det var som at være tilstede i en stresset technofest blændet af rødt og hvidt strobolys, alt imens et anonymt dødsmetal band står i baggrunden og spiller rasende hurtigt på trommer og guitarer iført masker, de har stjålet fra Ghost samtidig med, at de tre piger i front udfører en gymnastisk karate opvisning total synkront i et tempo, som var de på Duracell batterier. Respekt for de tre babymetalpigers total indøvede opvisning, men det efterlod intet til en nærværende live interaktion mellem dem og publikum.

Den midterste er forsangeren Suzuka aka Su-metal, som med sin helium stemme synger på japansk og engelsk. Nuvel var salen med fra starten og en stor del af dem på gulvet forrest vil sikkert møde op igen, når Babymetal tager på deres headliner tour til november i Amager Bio. Men de kunne lige så godt have båndet musikken i stedet for et anonymt band, der spillede i halvmørke. Det er de tre piger, der er omdrejningspunktet i et kawaii metal show ala ’Pantera med Barbie dukker på epo’.

Der er ingen fotos af Babymetal, da ingen fotografer måtte tage billeder af Babymetalshowet. Jamen, så er det da også lige meget, for vi var kommet for at se Sabaton.

Babymetal sætliste

Babymetal Death

Megitsune

PA PA YA!!

MAYA

Monochrome (problemer med lyden)

Gimme Chocolate!!

Road Of Resistance

SABATON

Det bliver bare større og større det svenske power metal show med Sabaton. Jeg har set dem flere gange. Forrige gang var i 2020 til ’The Great War’ show i Forum Blackbox før coronaen brød ud. Tidligere også på mindre scener som fx i Amager Bio for flere år tilbage. Nu fylder Sabaton Royal Arena med ’The Tour To End All Tours’, som der står mejslet hen over bagscenen i lysbogstaver formet som en regnbue.

Bagved et mega bagtæppe af en slagmark, der går fra den ene langside til den anden langside i Royal Arena. Det er stort sat op. Det kan Sabaton sagtens matche, for krigsmaskinen er kampklar og på plads med Hannes Van Dahl på trommer ovenpå den store tiger tank, der peger alvorligt ud mod publikum. Imens kommer resten af Sabaton soldaterne ind på scenen midt i detonerende bomber, flammer og røgslør overalt. ’We are Sabaton, and this is Ghost Division’. Booom!!

Der er faretruende varmt for min fotograf John-son, der ligger forrest i skyttegraven [fotograven] ved scenen. Showet er i gang. Sabaton sparer ikke på flammer, der er meterhøje alt imens power metallen hamrer løs foran et feststemt publikum, der nemt lader sig rive med. Forsanger og indpisker Joakim Brodén taler svensk i mellem sangene og Sabaton føler sig på hjemmebane i Danmark i en fantastisk power god metal stemning fra arenaen. Selvom der jokes og laves dril på scenen i bandet, så spilles sangene top professionelt som en velsmurt krigsmaskines fremmarch.

Sabaton er tjekkede, for de går altid 110% til værks med deres historiske krigsfortællinger, som fx WW2’s 50.000 tons tunge stolthed af krigsskibet ”Bismarck”, der også vises på videostorskærmen på bagscenen. Flammerne står højt. Musikken brager løs. Joakim høvler rundt på scenen og sørger for at sine soldater [bandmedlemmer] er kampklare hele tiden. De spiller godt sammen. Fede guitarsoloer fra Tommy Johansson og Chris Rörland og Pär Sundström på bas, sørger for at få det hele til at swinge godt sammen med sit tunge basspil.

Den legendariske slagfaste sang om den svenske kong Carl XII aka ”Carolus Rex” kamp for det svenske rige, får vi sunget på svensk. Det gør kun sangen endnu stærkere. Imens har bandet iklædt sig svenske mørkeblå kampuniformer fra tiden tilbage i det 18. århundrede. Sådan forstærkes budskabet og iscenesættelsen hele tiden i en blanding af power metal, showteater og godt humør imellem sangene.

Scenen udnyttes til fulde, når der på de to vagttårne i hver sin side, møder soldater op med flammekastere og spyr ild i takt med omkvædet til sangen ”Stormtroopers”. Det ene power metal hit afløser det næste, for Sabaton har mange stærke album med fede sange at plukke fra. Pludselige bliver det snevejr. Kulden sænker sig til ”Soldier Of Heaven”, der banker løs. Det fortsætter med iscenesættelser af krigens galmandsværk i ”Dreadnought” og en flyvetur med ”The Red Baron”, hvor den røde Fokker treplans flyver er et rullende keyboard. Røgen indhyller scenen og bandet bliver nødt til at tage gasmasker på, for nu kommer ”Father” og opfinder en grusom giftblanding af klor og brom, der blev brugt til kemisk krigsførelse under første verdenskrig, som der efterfølgende synges om i ”The Attack of the Dead Men”.

Tæt på slutningen tænder alle på opfordring deres mobiltelefonlys, der tilsammen danner en stjernehimmel i arenaens mørke til den smukke sang ”Christmas Truce”. På en og samme måde smelter scene og sal sammen, mens salen indhylles i grønne og røde konfetti, der som en snestorm blæses ud over folket. Hvis vi troede at power metal krigen var forbi, så har Sabaton tre ekstra håndgranater [sange] mere i ærmet.

Så skal jeg da love for, at vi får eksplosioner af hektisk power metal i ”Primo Victoria” og den selvsikre fællessang ”Swedish Pagans”, der til dagens anledning har fået undertitlen ”Danish Pagans” inden det hele slutter med den velkendte fløjtelyd til hoppe metal hittet ”To Hell and Back”. Sabaton kom, de spillede og sejrede på power metal slagmarken på overbevisende måde uden at miste deres spilleglæde og selvironi med begge ben solidt på jorden altid i kontakt med deres mange danske fans.