Koncertanmeldelse:
THRASHFEST – med KILLING, DEMOLIZER, PERSECUTOR og IMPALERS – STAIRWAY, VANLØSE 20.05.23
Tekst: Nolder / Fotos: Tino Mailand
Det hører bestemt ikke til hverdagstrivialiteterne at bevæge sig til Vanløse for at se fire danske thrash-bands, men Helheim havde i samarbejde med spillestedet Stairway banket et fedt program sammen på denne skønne maj-aften, og så var det jo bare at komme afsted.
IMPALERS
Efter en hyggelig eftermiddag med sublim grillmad, litervis af gode øl samt ikke mindst gode venners selskab troppede vi op foran Stairway præcis kl. 18, hvor Impalers gik på. Hvorfor det skulle være så tidligt, skal jeg ikke kunne sige, men man spilder åbenbart ikke tiden i Vanløse, så i med ørepropperne og ind at se Søren Crawack træde op med sit originale band Impalers.
Det er efterhånden nogle år siden, jeg har set Impalers på de skrå brædder (de har ikke nærmet sig København i de sidste fire år), så fedt at Søren, Kenneth og Rasmus’ holder lidt ferie fra Archangel for i stedet at thrashe igennem til udvalgte koncerter med deres gamle ensemble. Lidt underligt at Impalers skulle åbne ballet, når det nu var dét af aftenens bands, der har udgivet mest og spillet flest koncerter, men arrangørerne har vel prioriteret at få folk til at møde op fra starten, og det gør man så ved at åbne med det bedst kendte kort, man har på hånden.
Impalers åbnede med en lettere pompøs intro, før de gav los med ”Megalodon” efterfulgt af ultrafede ”Death in Fire”, som sendte mig 10 år tilbage til første gang, jeg så Impalers på Obscene i Roskilde. Gutterne kom i det hele taget godt rundt i bagkataloget og cool numre som ”Prepare For War”, ”Color Me White” og ”Future Void” (også en enkelt smutter med ren vokal, som jeg hverken kan eller vil huske titlen på), før det blev tid til en cover af ”Phantom Lord” fra vores allesammens had/kærlighedsband med dansk trommeslager. Måske ikke uovertruffent spillet, men ikke desto mindre et friskt pust, og det luner altid med en god kopisang midt i det hele.
Der sluttedes af med ”God From the Machine”, og så var folk ellers godt gennemvarme af tre kvarters klassisk tysker-klingende thrash med en frontmand, der med en t-shirt, der sagde ”no snow no show”, sked højt og flot på alle, der ønsker at føle sig krænkede. Et fint comeback, hvor største klagepunkt var den alt for lave lyd på Sørens rytmeguitar, hvilket selvsagt især var et problem når Thomas spillede sine soli.
Herefter var det en tur ud i det gode vejr og det store område med borde foran koncertstedet, hvor alle hyggede sig mellem bands, alt imens man kunne lade sig underholde af ”Morten the Maniac” og hans freakshow, købe lidt merch eller blot ryge og sludre med ligesindede.
PERSECUTOR
Efter en halv time ude i den lyse aften var det tid til Persecutor fra Horsens. En kvartet af gæve jyder, som jeg så for første gang i Albertslund for et års tid siden, og som skiller sig ud ved at have en sanger, der ganske vist lyder navnet Christian, men mest af alt ligner salig Freddie Mercury. Stemmen er dog markant mere sandpapir end Queens gamle frontmand, for der er jo tale om old school thrash metal – hvilket også er titlen på en af bandets sange. Og hvordan kan man andet end holde af et band, der har sådan en sang?
Persecutors sæt var en god blanding af velkendte numre fra deres eneste album The Rebirth – herunder den ganske cool åbner ”King of the World”, den tunge ”Schemes”, afsluttende ”4 More Beers” samt førnævnte ”O.S.T.M.” – og de lidt nyere singler ”Cannibal Island” og ”The Blitz”, hvor sidstnævnte tog os tilbage til 1941 og 2. verdenskrig.
Der blev også lige tid til et par strofer af klassiske ”Angel of Death”, før gutternes tre kvarter var gået, og bandet kunne se tilbage på en ganske tight spillet og fin koncert – jeg var i hvert fald mere imponeret end på Forbrændingen for et års tid siden.
DEMOLIZER
Tilbage til udendørsbordene og endnu en halv times freakshow, før Demolizer fra Copenhagen Burning indtog scenen. Et band, som jeg ligeledes så i Albertslund sidste forår, og som jeg faktisk fandt lettere kedeligt ved den lejlighed til trods for, at jeg virkelig elsker gutternes debut album Thrashmageddon. Heldigvis var der markant forbedring over hele linjen denne aften, hvor Polle og hans crew trakterede med både nyt og gammelt i en dejlig pærevælling af thrash.
Lidt overraskende at starte med to numre (”Ghoul” og ”Get Out of My Way”) fra 2018-ep’en, men på den anden side så er netop den ep jo nyligt genudgivet under titlen ”Upgrade”, så på den måde er Demolizers ældste materiale jo faktisk det mest aktuelle på en eller anden kringlet måde. Dog kun et par måneder endnu for til juli serverer drengene deres anden fuld-længde Post Necrotic Human, og den tør jeg godt love bliver fed, og vi fik selvfølgelig også nogle smagsprøver herfra, bl.a. i form af ”Capital Punishment” og det cool titelnummer, som fint holder stilen fra Thrashmageddon.
Og mens vi taler om debut fuld-længden, så fik vi naturligvis også en håndfuld herfra i løbet af det næste timelange sæt, herunder ”N.T.C.” (Never Trust Cops, hvis nogen skulle være i tvivl) og min personlige favorit og sættets afslutter ”Cancer in the Brain”. Undervejs blev der tid til et par Underberg til drengene samt en wall of death og en lovning på gratis t-shirts, hvilket der dog ikke blev noget af, da der var udsolgt i merch-boden! Alt sammen med til at højne underholdningsværdien af et habilt sæt, som kun skæmmedes af en alt for lav rytmeguitar (ja, igen!), når der spilledes soli, og sluttede med det obligatoriske band-og-publikum-billede.
KILLING
Endnu en omgang freakshow – denne gang med Mortens kugler hægtet på tunge vægte til tonerne af ”Balls to the Wall” – før Grenå-gutterne i Killing sluttede aftenen med en fest af et sæt. Har efterhånden set denne samling galninge en sjat gange, og de giver den altid gas, selvom det må have været underligt for festaben Skousen af befinde sig bag den lille glasvæg, som alle trommeslagere måtte leve med denne aften. Lidt surt for man er i sagens natur isoleret nok som bageste mand på scenen, så jeg tænker ikke, det bliver bedre af, at man så også skal have en glasmur foran sig!
Men hey, det forhindrede hverken Killing eller de foregående bands i at give den fuld pedal, og ligesom forgængerne kom også Djurslænderne godt rundt i deres udgivelser og trakterede med numre fra både Toxic Asylum og Raise Your Anger ep’erne, Face the Madness fuld-længden og et par helt nye schlagere i form af ”Snake Church” og ”The Sewer of Evil” (tror jeg nok, den hedder – den handler i hvert fald om folk, der hiver mennesker ned i kloakkerne og spiser dem!).
Vi startede naturligvis uden dikkedarer (intro) og direkte i smadder-mode med ”Kill Everyone”, og hvor den er et fint udlæg, så nyder jeg stadig mest gutternes tungere numre som de absolutte vindere ”Straight Out of Kattegat” og ”One Last Victim” og endda ”Killed in Action”, som Rasmus selv – humoristisk – refererede til som deres sælge-ud-nummer. Lyden var fin, og lyset lige så (og det gælder hele aftenen), og da de sidste toner fra Killing døde ud, blev jeg hurtigt enig med mig selv om, at det ikke er sidste gang, jeg har besøgt Stairway i Vanløse.
