Koncertanmeldelse:
RAMMSTEIN, Odense Dyrskueplads – 02.06.23
Tekst: Jesper Lienhøft / Fotos: John-son
Da Rammstein sidste år annoncerede at de tog en tørn mere i dejlige Danmark, var undertegnede sgu en kende skeptisk. Bandet havde året forinden gæstet Århus, hvor de i øvrigt leverede en solid præstation, besluttet en invasion af Odense, kun tre uger før Skandinaviens største Heavy Metal festival skal løbe af stablen, var på sin plads. Ej det kommer sgu aldrig til at gå, tænkte den (naive) skribent. Jeg blev klogere.
Det tog akkurat lige så lang tid at melde udsolgt til Rammsteins koncert fredag den 2. juni, som det tager en deltager fra Paradise Hotel at sige noget utrolig dumt. Nu kan man jo som Tysklands absolut største rockband pt. ikke skuffe sin nordlige overbo, så selvfølgelig smider man da en koncert mere på plakaten.
Så i dagene den 2. og 3. juni i det herrens år 2023 måtte Odense se sig okkuperet af ikke mindre end 94.000 tyskervenlige Rammstein-fans.
Nu tænker i nok, at 94.000 Rammstein-entusiaster på en flad dyreskueplads, godt nok fordelt over to dage, er hovedopskriften til regulært kaos. Med hånden på hjertet og hvad man nu ellers siger, når man vil fremstå troværdig, så havde arrangørende her formået at lave et eminent koncertmiljø. Med fire store tribuner, et utal af barer og madboder, gjorde at man fik følelsen af at der reelt var plads til samtlige 47.000 mennesker.
Rammsteins uopdragne publikummer.
Nogle gange skammer man sig sgu. En god time før Rammstein skulle på scenen, dukkede der to yndige fruentimmere op på et af koncertpladsens højtalertårne. De skulle underholde vi forventningsfulde Rammsteinfans, indtil de seks (efterhånden) aldrende tyskere, var klar. De spillede på piano et udvalg af Rammsteins utallige hits. Dette gjorde de med gnist, glød og energi af en så fænomenal klasse, at selveste Sankt Peter ville have kigget ned, hvis da han kunne høre musikken for den utilstedelige knævren blandt publikum. Jeg har omtalt dette “fænomen” før, og gør det gerne igen. Når musikken spiller, så HOLD JERES K… eller træd til side, så vi andre kan nyde musikken.
Rammstein rammer scenen.
Nu er Rammstein jo ikke kendt for at rejse “let” hvilket de bestemt heller ikke gjorde i denne omgang. Rammstein træder ind, eller nærmere ned på en scene af ekstreme dimensioner. Hvad filan mener han med ned? Jo ser i, Rammstein kan jo ikke bare lige sådan vade ind på scenen vel! Nej nej da, de skal selvfølgelig hejses ned fra en platform, et halv hundrede meter oppe over scenen.
Men virker det så? Ja for en i helvede virker det. En koncert med Rammstein handler ikke kun om musik. Det er en helhedsoplevelse. Lyd, lys, ild og røg, men selvfølgelig også musik.
Rammsteins musik er på ingen måde kompliceret. Som en af mine nære venner engang sagde. At være trommeslager eller guitarist i Rammstein, må simpelthen være verdens letteste job. Selvsamme ven sagde deslige at “less is more” Og det koncept behersker Rammstein til perfektion. For i guder hvor kan de seks herrer underholde. Bandet evner at fange og fastholde publikum fra første anslag til det sidste stykke fyrværkeri.
Undertegnede har over de sidste ti år haft glæden af at opleve Rammstein adskillige gange. En af de ting der fanger mig, er deres samspil på scenen. Om det er gryden der skal koges op eller guitaren med flammekasteren eller Till Lindemanns vinger med ild i, så er bandet bare blevet markant bedre til at “spille” sammen, hvilket bare er en fryd at opleve.
På denne solbeskinnede fredag, leverede Rammstein en bundhamrende solid koncert, men heller ikke mere end det. Når man har oplevet Rammstein flere gange, er det svært ikke at sammenligne. Aftenens oplevelse var på ingen måde dårlig, det må i endelig ikke høre mig sige. Men ret skal være ret, jeg har oplevet dem bedre. Nu ved jeg godt at jeg sikkert er jaget vildt, men mon ikke jeg over tid bliver tilgivet.
Rammstein invaderede Odense i en grad, som intet band før har formået. Denne præstation både skal og bør anerkendes, så undertegnede bukker og skraber hermed.
