Anmeldelse: Killswitch Engage + Fit For An Autopsy + Telos @ Amager Bio, Kbh. –  22.08.23

Koncertanmeldelse:

Killswitch Engage + Fit For An Autopsy + Telos @ Amager Bio, Kbh. –  22.08.23

Tekst og fotos: Kasper Sanderhoff Larsen

**

Lidt ud af det blå annoncerede de amerikanske metalcorelegender i juni at de ville kigge forbi Amager Bio. Bandet havde ikke noget nyt materiale at promovere, da deres seneste album Atonement udkom helt tilbage i 2019. Det var derfor måske lidt at en tilfældighed at Danmark lå på ruten imellem bandets festivalkoncerter. Det skulle dog vise sig, at koncerten ikke blot var noget som Killswitch som have overstået – faktisk tværtimod.

TELOS

Danske Telos fik lov til at åbne ballet med deres kaotiske blackened metalcore. Netop det kaotiske spiller en stor rolle i deres musik og optræden. Dette hænger især sammen med forsanger Victor Kaas, som også er forsanger i EYES, maniske sang og optræden. Om man kunne lide Telos musik eller ej, så kunne man ikke få øjnene fra dem de gav alt på scenen som blandt andet førte til at den ene guitarist måtte ned og kysse scenegulvet. Det så ud som om det gjorde ondt, men han lod sig ikke mærke af det selvom det så vildt og som min koncertmakker sagde “er han ok ham der?”.

På trods af en halvfyldt Amager Bio og en noget mudret lyd så formåede Telos at sætte godt gang i publikum, og vise deres kunnen på det der må være deres største koncert til dato.

FIT FOR AN AUTOPSY

Næste i rækken af opvarmning bands var amerikanske Fit For An Autopsy. Salen i den gamle bio var nu godt fyldt op, og det var tydeligt at mange blandt publikum kendte de fem amerikanere.

I de 45 minutter som bandet fik blev der budt på groovy deathcore, spillet med overskud, og med den karismatiske Joe Badolato i front. Badolato kommanderede publikum- og når han sagde at han ville have den største circlepit han nogensinde havde set, ja så fik vi det til tonerne af “Pandora”.

Det nummer og “Absolute Hope Absolute Hell” var højdepunkterne i et sæt som overbeviste mig om, at det ikke var sidste gang jeg skulle se dem live. FFAA lyder af og til lidt som kollegerne i Thy Art Is Murder, et band som de i øvrigt i år udgav en split EP sammen med, og som de også kommer forbi København med i oktober. Hvor Telos så småt satte gang i publikum formåede Fit For An Autopsy at få sveden til at løbe ned at væggene i den gamle bio. Nu var der i den grad varmet op til Killswitch Engage.

Sætliste:

  • A Higher Level of Hate
  • Iron Moon
  • Black Mammoth
  • Warfare
  • Savages
  • The Sea of Tragic Beasts
  • Pandora
  • Hellions
  • Absolute Hope Absolute Hell
  • Far From Heaven

KILLSWITCH ENGAGE

Til tonerne af “My Curse” indtog metalcore legenderne scenen på Amager, og det var tydeligt fra start at de var klar til at vælte hele lortet. Om det var det dejlige sommervejr, den gode tur på stranden som Jessie Leach havde gået inden koncerten, eller om det Fit For An Autopsys magtdemonstration en halv time tidligere er usagt, men der var ild i KSE i aften.

Allerede ved koncertens andet nummer “Rise Inside” var det tydeligt, at Leach aldrig er hørt bedre, selvom han løb rundt på scenen og gav alt hvad han havde faldt han aldrig igennem og hans vokal var pivskrap igennem hele koncerten. Det er klart, at han lyder bedst på hans “egne” sange som for eksempel føromtalte “Rise Inside”, men det er tydligt at han har fået styr på Howard Jones sange, og har gjort dem til signe egne. Hvor Jones er den mere tekniske sanger, har Leach den særlig nerve som sangene behøver. Sange som “This Fire” The Arms of Sorrow” og “Reckoning” sad lige I skabet og fik gang i publikum. Setlisten bestod af sange fra hele bandets karriere og især “Reckoning” var en fed overraskelse fra bandets, noget udskældte, selvbetitlede album fra 2009. Et album som bandet har været tilbageholdende med at spille sange fra, og som i øvrigt blev Jones sidste.

Hele bandet spillede en en vis legemsdel ud af bukserne, guitarist og spasmager Adam D var i en mere tilbagetrukket rolle end han plejede at være. Bevares han opførte sig stadigvæk fjollet på scenen imens han lirede det ene riff af efter den anden, men ingen jokes fra ham i aften. I det hele taget blev der ikke talt meget i mellem numrene, musikken var i fokus og tiden skulle ikke spildes for at nå alle setlistens 17 numre. Især anden halvdel satte gang i publikum, og der var tale om fællessang ved numrene “Rose of Sharyn”, The End of Heartache og det afsluttende “My last Seranade”, hvor Leach crowdsurfede imens han overlod mikrofonen til publikum.

Den normale koncertsafslutter “Holy Diver” var sparet væk i aften men det gjorde faktisk ikke noget, for i aften var det KSEs egen musik som var i fokus. For dem som valgte at blive hjemme denne tirsdag, og i stedet se “hammerslag” på tv gik glip af en af bandets bedste koncerter på dansk grund.

Sætliste

  • My Curse
  • Rise Inside
  • This Fire
  • Reckoning
  • The Arms of Sorrow
  • In Due Time
  • A Bid Farewell
  • Beyond the Flames
  • The Signal Fire
  • Unleashed
  • Hate by Design
  • The Crownless King
  • Rose of Sharyn
  • Strength of the Mind
  • This Is Absolution
  • The End of Heartache
  • My Last Serenade

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *