SATURNUS + NOVEMBERS DOOM @ Beta, Amager – 10.09.23
Tekst: Bell Bruun
Foto: Jens O. H. & Bell Bruun
En varm sensommersøndag blev afsluttet i det mørke, melankolske hjørne, da to doom metalbands gav hver deres bud på genren på Betas lille, intime scene. En nærmest perfekt lokation til netop genren doom metal.
NOVEMBERS DOOM
Inden koncertens start, troede denne anmelder fejlagtigt, og lidt pinligt, at det var Saturnus, der var opvarmning for Novembers Doom, men det viste sig at være omvendt. Man kunne jo nemt forfalde til at tro, at et amerikansk band, der trods alt har eksisteret i over 30 år, kunne være hovednavn, men det var nu positivt at erfare, at Danmarks egne Saturnus havde den rolle. Novembers Doom kommer som sagt fra USA, nærmere betegnet Chicago, og som et af aftenens første numre spillede de den hårde, fængende og arrige ”Rain” fra albummet The Novella Reservoir fra 2007. En sang hvor forsanger Paul Kuhrs growl stod flot i fokus.
Beta er et af de spillesteder i København, hvor lyden næsten altid er virkelig god, og denne søndag aften var heldigvis ingen undtagelse. Det er mit klare indtryk, at Beta i mange år har haft nogle meget dygtige folk til at håndtere lyden, og sangene af November’s Doom kom til deres fulde ret med en god, fyldig klang. Vi fik også den tunge ”Petrichor” fra bandets nyeste udgivelse Nephilim Grove fra 2019. Bandet var gode til at komme vidt omkring i deres bagkatalog, hvor de også spillede ”Ghost”, fra 2017s Hamartia, et af deres mere stille numre, hvor Kuhr begår sig i renvokal, som af en eller anden grund desværre ikke var helt skarp på dette nummer. Novembers Doom har mange af disse mere afdæmpede sange, der ofte nærmest er ballader, men af den melankolske, lidt følsomme, men også meget smukke slags. Sangen ”Autumn Reflection” fra The Pale Haunt Dpearturemer et fornemt eksempel herpå. Kuhr fortalte til koncerten, at sangen er skrevet til hans datter, og den blev fremført med stor indlevelse.
Det var dejligt at se Novembers Doom være i godt humør under koncerten; de virkede som nogle, der er gode til at arbejde sammen både musikalsk og imellem numrene. Kuhr fortalte, det var 17(!?) år siden, bandet sidst har besøgt Danmark, men at de virkelig håber, der ikke går 17 år igen, og når man har overværet en af deres koncerter, så får man det på samme måde, for de er et meget velspillende, og ikke mindst veloplagt, liveband. Bandet virkede også, som om de havde det sjovt sammen, og der blev lavet et par platte jokes og gjort lidt grin med at Kuhr var dårlig til at huske tekster fra deres ældre sange, da et andet medlem kaldte ham ”a lyric forgetting motherfucker”. Det lykkedes ham dog heldigvis at huske teksten til den ildevarslende, skønne ”Amour of the Harp”, der er helt tilbage fra det 28 år gamle album med den poetiske titel Amid Its Hallowed Mirth. En langsom, vred, slæbende sang af den gamle doomskole.
Aftenens sidste sang bliver normalt dedikeret til Kuhrs kone, men denne aften udpegede han en i publikum på forreste række, og erklærede at den nu var til ham, ”’cause it’s a good, fucking song!”. Og endnu en gang fik vi at vide, at de håbede på et snarligt gensyn med Danmark, og her er den lille, men storslåede, danske doom festival Nocturnefest vel egentlig et oplagt sted for bandet? Metalizeds egen Peter Mesnickow er jo manden bag festivalen, så måske han kan hjælpe her?
SATURNUS
En af Danmarks store doom-stoltheder Saturnus, er ikke ligefrem kendt for at spytte plader ud i tide og utide, men hvem har også brug for det, så længe det, de udgiver rent faktisk er af høj kvalitet? Tidligere i år udgav bandet deres længe ventede album The Storm Within, og der nåede at gå næsten elleve år fra bandets forrige album Saturn in Ascension, som var et hæderligt album, men som slet ikke når samme højder som det nye album, ifølge denne anmelder, så det har med andre ord været ventetiden værd. Bandet lagde ud med det smukke titelnummer fra det nye album, hvor Betas fænomenale lyd fik Thomas A.G.s talte vokal til at stå klart frem med sin stærke nerve og tilstedeværelse.
Der var naturligvis, og med rette, et vist fokus på bandets nye udgivelse, hvorfra de også spillede den vellykkede, fine ”Chasing Ghosts”, men der var også plads til ældre sange på setlisten, som ”Empty Handed” fra Martyre fra 2000, og som altid spillede bandt med en overbevisende professionalisme, men også med spilleglæden indtakt. Fra samme album spillede Saturnus også ”Inflame Thy Heart”, som desværre aldrig har været et personligt favoritnummer, da vokalen lyder en smule anstrengt, men det gør nu ikke det store, når vi også fik den fine ”Forest of Insomnia” fra forrige album. En sang, der sågar blev dedikeret til en fan, der var taget helt fra Israel for at overvære koncerten. Og så blev man som publikum forkælet med lidt af en unik oplevelse: På The Storm Within er der et nummer med titlen ”Even Tide”, som faktisk har Novembers Dooms Paul Kur på som gæstevokal, så nu kunne han rent faktisk på denne aften være med på scenen. Også selvom han var gået lidt hårdt til den i baren, som han selv sagde. Det blev dog alligevel til en meget flot opførsel af en de smukkeste sange på Saturnus’ nye album, og virkelig fedt at kunne få lov til at opleve den med Kuhr, som i øvrigt fortalte, hvor store fans hans band er af Saturnus, og at det var en kæmpe ære at spille med dem.
”I Long”, et af bandets mest populære numre fra Veronica Decides to Die, havde naturligvis også en berettiget plads på setlisten, og vi fik en intens, dyb udgave, hvor A.G. virkelig viste sin imponerende kunnen udi growlens kunst. Det lod til, at koncerten ville slutte med bandets nok mest kendte nummer ”Christ Goodbye” fra bandets debutalbum Paradise Belongs to You, et virkelig mindeværdigt nummer, der både har den tyngde og følsomhed, som ofte kendetegner Saturnus’ lyd, som er helt deres egen. Selvom det lod til at være koncertens sidste nummer, så kom der alligevel et ekstranummer i form af ”A Father’s Providence”, som er et nummer i højere tempo og da ikke er helt uinteressant, men dog ikke på niveau med nummeret før. Dette ændrer dog ikke på, at det var en kæmpe fornøjelse endnu en gang at se Saturnus live, især på et intimt spillested som Beta.
Saturnus har som få en evne til at være tilstedeværende med deres inderlige, tunge, smukke sange, og med tekster, der forstår at male billeder for lytterens indre øje. Deres nye album lader til at have givet dem ny energi, og det vidner om, at de er og bliver et af de bedste danske doom bands. Hvis ikke dét bedste.