Koncertanmeldelse:
HELGE, MACERATION, DESTABILIZER, RÅ LØG @ HUSET, ESBJERG – 29.09.23
Tekst: Sonni Sørensen / Fotos: Jan Vestergren Laursen
I Esbjerg mangler der hverken fans af den hårde rock og metal eller ildsjæle; dét ligger fast – Tvært imod mangler der i særdeleshed noget opbakning fra kommunen .. bl.a. skulle arrangøren af koncerten, Death Shall Rise, selv ud at leje sig til en masse dyrt lyd-gear, mens der samtidigt står for mange tusinde kroner udstyr og samler støv på det gamle Tobakken og Konfus, der har haft lukket og slukket alt for længe nu! Man kan håbe, at en voksen med lidt indflydelse kan se, at Esbjerg og omegn virkeligt har brug for at kunne holde metal-arrangementer, med de rette omgivelser på plads, for koncerten på huset, hvor der er plads til ca. 150 gæster, var udsolgt på blot 10 dage og man kunne snildt have solgt mange flere billetter til det fede arrangement, vi kommer nærmere ind på om lidt. Men først noget der minder om en blanding af en bøn og en strakt langemand til politikerne i Esbjerg .. om at få fingeren ud af rødvins-tuden, så Tobakken og Konfus kan genopstå … og at man evt. kan bruge noget af alt det dyre udstyr til andre kommende arrangementer i mellemtiden .. Esbjerg har brug for et stort og godt spillested der favner bredt inden for alle genrer; sæt i gang!
Apropos den strakte langemand var aftenenes første act et punkband der spillede deres debut-koncert foran en fyldt 1. sal på Huset. Rå Løg, der holder til i Esbjerg, spillede en omgang gedigen punk med no bullshit attitude og det var sgu fedt med den slags rå løg der ikke giver hverken dårlig ånde eller en dårlig smag i munden!
Det var helt sikkert en godkendt debut-koncert og energien i musikken var lige som den skulle være og man havde nærmest lyst til rejse tilbage i tiden og kaste maling og æg på Margaret Thatcher og råbe højt om anarki og deslige!
Aftenens andet band var Destabilizer der spillede fængende thrash fra den gamle teutoniske skole … og det var veludført! Jeg har da sjældent set en guitarist, der kunne spille så forbandet hurtigt og at det så stadigvæk var tight som bare fanden!
I momenter så det nærmest ud som om, den der magiske hånd var badet i stroboskob-lys, da det menneskelige øje simpelthen ikke kunne nå at opfange alle de bevægelser hånden lavede, hverken i riffs eller leads! Jeg skal helt sikker høre noget mere fra disse østjyder, for det var lige mig! Hurtige riffs, stadig med nerve og melodi, godt mixet med groovende passager, thrash-vokal og highpitched screams på de helt rigtige steder, der fik det til at kilde de helt rigtige steder! Som Razor der møder Kreator – Ja tak!
Så var det blevet tid til Maceration på scenen og Jakob Schultz og co. leverede varen fra start til slut, ganske som forventet.
Sidst jeg så Maceration, var det også i Esbjerg til Death Coast Festival, hvor sangeren Jan Bergmann Jepsen fik sin debut, og man kunne sagtens mærke, at Jan havde fået mere rutine denne gang og ikke havde behov for lyrics-sheets at læne sig opad som for godt et år siden, hvor det bestemt også var godkendt, men det var bare endnu bedre denne aften på Huset! Efter koncerten udtalte Maceration-guitaristen Robert Tengs, der spillede bas i bandet for et godt års tid siden, at han fuckede sin intro up .. Men det tror jeg nu ikke der var mange der lagde mærke til.
Der blev disket op med tudsegamle sange fra den første Maceration-skive godt krydret med nye sange fra It Never Ends og jeg er af den overbevisning at hver en ven af huset, der var der den aften, gik der fra med en god optankning af old school døds-tanken!
Dagens sidste band var lokale Helge, der serverede black metal med et twist af noget melodiøst krydret med røgelse af en art, som sangskriveren Helge Nørbygaard varmede publikum op med, da han viftede med noget nærmest indiansk og en liflig duft bredte sig i salen.
Der var også stearinlys på scenen, så man havde rig mulighed for at få en på opleveren via alle sanserne. Der bredte sig også en halv-fesen stank af sure tæer pludseligt, da en flok af tilskuerne smed deres sko op på scenen som en tribute til Helge, hvor tre af bandmedlemmerne altid spiller i bare fødder. Koncerten startede med Thunder Whip bragende ud gennem højtalerne, som en hyldest til den alt for tidligt afdøde Rune Hellmann.
Der stod også et par billeder af Rune og Richard, hvor sidstnævnte er endnu en afdød ven af bandet .. Det var rørende og det gav koncerten et melankolsk touch, der passede godt ind i Helges univers, hvor de to sangere Torsten og Danny med hver deres stil skiftedes til at messe eller growle en helvedes dunkel stemning ud over kanten. Det var atmosfærisk, dystert, tungt og veludført!