Koncertanmeldelse:
THE WINERY DOGS (US) + FREDDY AND THE PHANTOMS (DK)
PUMPEHUSET, KØBENHAVN – 16.10.23
Tekst: Mikkel-Laurs – Fotos: John-son
**
Vel mødt ved Pumpehuset lidt i syv om aftenen og der var allerede kø for at komme ind. Men det gik forholdsvis hurtigt at komme ind, da døren åbnede – og undertegnede fik straks placeret sig forrest ved scenen lidt til venstre, men en god plads. Her blev jeg det meste af aftenen for at få det hele med. Koncerten var udsolgt, så der var fuldt hus i Pumperen. Jeg var dog lige forbi merchboden inden jeg gik ovenpå, for at se hvad The Winery Dogs havde medbragt af sjove ting og sager. Man kunne bl.a. købe en trommestik fra Mike Portnoy som de ville have 2-300 kr. for, men jeg hoppede over og gik straks op til scenen.
FREDDY AND THE PHANTOMS
Bandet der havde fået æren af at varme op for The Winery Dogs var kvartetten Freddy and The Phantoms fra Danmark, som lagde ud med en gang klassisk melodisk bluesrock. Det var et band jeg havde hørt om før, men aldrig set, men det gjorde jeg så denne aften.
De gjorde det godt og underholdte publikum med god bluesrock, og guitarist/vokalist Freddy gjorde sit bedste for at varme folket op i salen. Der var både guitar soloer og orgel soloer som nu engang hører til i den slags af bluesrocken.
Der var faktisk også et nummer hvor melodien mindede mig om Cliff Richards’ Devil Woman – men bare en mere rocket version som Lucer faktisk lavede et cover af i en lidt tungere version. Freddy and The Phantoms sætliste så således ud. Tak for god opvarmning!
First Blood Universe
Shadows
Kentucky
Borderline
Inferno
River of Hate
No One to Blame
THE WINERY DOGS – NU BLIVER DET ALVOR
Ja, jeg tillader mig lige at bruge Moffes (Ole ”Alvor” Bach, Metalized skribent) kendte sætning, når man møder ham til koncert og hovednavnet går på scenen. Så håber man det bliver godt = alvor – og det gjorde det i den grad også, da The Winery Dogs trådte på scenen. Man kunne mærke på publikummet at de havde ventet på TWD til at fyre den max af. The Winery Dogs er en trio bestående af Billy Sheehan, Mike Portnoy og Richie Kotzen – og disse herrer behøver vist ikke den store introduktion, hvis man kender sin rock og metal historie. Her er en trio der ved hvordan musikken skal spilles i deres stil og her er der ikke ultra teknisk progressiv metal eller fusionsrock, men en god gang melodisk velspillet tung rock for alle der elsker den slags samt en gedigen god vokal af Richie Kotzen.
Man er ikke i tvivl når Billy Sheehan går i gang med hans bassen – han har skabt sig en helt speciel lyd med sin bas og har fuldstændigt styr på sit kram. Har man lyttet til Mr. Big så kender man hans lyd derfra særdeles godt. Når vi så kommer til Mike Portnoy, kan de fleste nok ikke tænke næsten andet end Dream Theater med hans tighte og tekniske spil på trommerne. Og til sidst Richie Kotzen – en dygtig rocksanger med en vokal der minder mig om Chris Cornells (R.I.P.) stemme – og godt fingerspil på sin guitar uden plekter.
Man kunne tydeligt mærke at de 3 herrer er ultra-professionelle musiker af den store kaliber og de virkede også til at nyde aftenen og fremførelsen af deres fantastiske musik og gode melodier. Trioen har indtil nu udgivet 3 albums som The Winery Dogs plus en EP – så denne aften fik man en god blanding sange med både gang i den og nogle lidt mere stille numre. De lagde ud med Gaslight fra deres seneste album der har fået titlen III (3) hvor der var fart på musikken og så var festen i gang med TWD.
Jeg må nu sige at meget af TWDs musik også er fyldt med en masse lir fra de 3 musikere, og man kan høre en dejlig blanding af Mr. Big og lidt Extreme. Efter Gaslight fik vi endnu et nummer fra deres seneste plade – også med en masse fede riffs og hooks. Og publikum var totalt på. Denne aften var første gang at jeg skulle se TWD, så jeg var spændt på at opleve Billy Sheehan og Richie Kotzen fyre den af sammen med Mike Portnoy.
Efter 2 sange numre fra deres seneste album, bevægede vi os over i deres 2. album Hot Streak, hvor vi fik 2 numre med fed groove og en masse fed lir og gode melodier fra Mr. Kotzen, – ja, jeg var sgu underholdt og det var en stor oplevelse at opleve dem up front. Det meste af deres sætliste bestod kun af fede groovy numre og nogle få stille numre – med blandt andet Damaged, som var et nummer hvor man endnu engang blev vidne til Richies vilde sangstemme. I nummeret efter dette fik Billy Sheehan scenen for sig selv til at folde sig helt ud på bassen. Personligt var jeg imponeret og syntes det var fedt – men nogen syntes måske det var for langtrukkent, men sådan er det ikke når man får nogle veteraner som TWD til at give koncert.
Der var også lidt gak og løjer fra blandt andet Mike Portnoy som på et tidspunkt gned sin trommestik under armen og der blev lavet en lyd, så det lød som han lavede scratchlyde. Ja, man skulle have været der for at forstå humoren. Da de spillede The Red Wine, tog Billy Sheehan en flaske med en The Winery Dogs etiket på og lavede lidt slide på sin bas. Der blev ytret at det kunne være fedt hvis man kunne købe alkohol med bandets etiket på – det er jo blevet meget populært blandt bands efterhånden. Efter en opvisning i slide med flaske på bas, fik vi igen en ballade med I’m no Angel og derefter Oblivion, som faktisk godt kunne minde lidt om Liquid Tension Experiment, men det er jo også Mr. Portnoy som er trommeslager i bandet.
Herefter takkede bandet af og gik af scenen, men vi vidste selvfølgelig godt at de ikke var helt færdige. De kom på scenen igen og gav ekstra numre – først med balladen Regret og derefter sluttede de det hele af med Elevate, som var en god slutning på aftenen. De vidste præcis hvordan sådan et show skulle leveres. The Winery Dogs sætliste var således sammensat:
Gaslight
Xanadu
Captain Love
Hot Streak
Desire
Time Machine
Stars
Damaged
The Other Side
(Bas solo)
The Red Wine
I’m No Angel
Oblivion
(Encore)
Regret
Elevate
En STOR tak til The Winery Dogs, Freddy And The Phantoms og Pumpehuset for en fantastisk aften
