Koncertanmeldelse:
EXTERMINATION DISMEMBERMENT + GUTTURAL SLUG @ Stengade, Kbh. – 26.03.2024
Tekst: Daniel Ditlevsen / Fotos: Jimmi Brandt
Dansk debutkoncert for Slamhajerne
Selvom om Guttural Slug har eksisteret i nu lidt over 10 år har de ikke før nyere tid haft muligheden for at stille op med et line-up de kan optræde med. Slamgruppen spillede en af de fedeste slamkoncerter jeg har set på dansk jord – uden at tabe publikums opmærksomhed på et eneste tidspunkt. Fra det øjeblik bandet trådte op på scenen, blev jeg nærmest kastet ind i en trance.
Publikum pulserede med forventning, og da den første lydmur af de tunge, brutale riffs og dybe growls fra Guttural Slug ramte os, var der ingen vej tilbage. Jeg blev nødt til at skubbe publikum i to forskellige retninger for at skabe plads til den moshpit, der begyndte at tage form. Med lidt albuer og en skubben blev moshpitten født, og det var som om en bølge af uforudsigelig energi spredte sig gennem mængden. Folk kastede sig ind i cirklen, med hver en celle i deres krop dedikeret til den voldsomme rytme, der fyldte lokalet. Det var en intens oplevelse, hvor man kunne mærke pulsen af musikken og pulsen af mennesker, der gik op i et fælles ekstatisk øjeblik.
Men selv når moshpitten syntes at have nået sit højdepunkt, var der ingen tegn på, at det ville aftage. Tværtimod blev det bare mere og mere voldsomt, og jeg fandt mig selv midt i et kaos af bevægelse og lyd, der syntes at have en egen vilje. Det var som om moshpitten havde taget et liv på egen hånd, drevet af den ukuelige energi fra Guttural Slugs musik.
Guttural Slug havde valgt at præsentere deres legendariske album “Megalodon” i sin helhed på deres danske debutkoncert var en genistreg. “Megalodon” er en sand klassiker inden for slam-genren, og at høre det udført live var en oplevelse i sig selv. Det var tydeligt, at Guttural Slug havde en særlig evne til at holde publikum fanget i øjeblikket.
Deres musik trak folk ind i en trance-lignende tilstand, hvor alt andet blev glemt, og kun rytmen og energien af slam fyldte sindet. Og moshpitten var et levende bevis på den magt, som Guttural Slugs musik havde over mennesker.
Slam fra Hviderusland
Selvom jeg måske selv så Guttural Slug som hovednavnet ved aftenens show så betyder det ikke at Extermination Dismemberment ikke leverede brag af et show.
Energien så ud til at være helt forsvundet da Extermination Dismemberment gik på scenen og de første få minutter af deres set, men der gik ikke længe før energiniveauet var lige så højt som da Guttural Slug spillede.
Alt fra klassisk slam til en lidt mere techno inspireret side af det som overraskede både mig selv men også mange andre igennem publikummet, dog stoppede det ikke den gode stemning iblandt publikum men tilføjede til en masse energi til festen.
Extermination Dismemberments talent var intet mindre end imponerende, og det var tydeligt, at de havde arbejdet hårdt på deres craft for at levere en performance, der var både ekstremt tight og fyldt med en uovertruffen “stage presence”. Hvert eneste riff, hvert trommeslag og hver vokal blev leveret med en præcision og skarphed, der vidnede om deres dygtighed som musikere. Det var tydeligt, at de havde øvet og finpudset deres materiale til perfektion, og resultatet var en performance, der var helt i topklasse.