Koncertanmeldelse:
KHANATE @ Basement Cph, København – 22.04.2024
Tekst: Hesselager / Fotos: Jimmi Brandt
Mandag d. 22. april kl. 21 spillede doom metal-gruppen Khanate på Basement CPH – Vegas bogstaveligt talt mere undergrunds-orienterede lillesøster, og det gik ikke stille for sig! Koncerten var totalt udsolgt, og blandt publikum kunne findes så vigtige musikere i den danske undergrundsmusikscene som Sort Sols Lars Top-Galla og Mouth Wounds Trine Paaschburg, for aftenen var mere eller mindre definitionen på en once-in-a-lifetime opportunity.
For de uindviede: Khanate (opkaldt efter en type monarki udbredt blandt centralasiatiske nomader) er et af kultnavnene indenfor det ekstreme hjørne af doom metal. I lang tid var deres musik blandt de største inspirationskilder for nogle af det 21. århundredes mest udfordrende metalgrupper fx Ævangelist, Dragged Into Sunlight og Monarch der alle har videreudviklet inspirationen fra Khanate i hver deres unikke retning. I lang tid var Khanate dog inaktive, fordi gruppens guitarist Stephen O’Malley havde travlt med andre projekter, hvoraf Sunn O))) sandsynligvis er det bedst kendte. Så udgav Khanate i 2023 endelig et nyt album med titlen To Be Cruel og er her i 2024 på en Europa-tourné som virkelig mange mennesker har set frem til. Med kun 3 koncerter på programmet, hvoraf én var i København! Og hvis I spørger undertegnede, levede den 100% op til forventningerne.
Basements minimalistiske underjordiske lokale passede perfekt til Khanates musikstil. Bemærkelsesværdigt nok spillede gruppen i enkel hvid belysning uden de indviklede lysshows, som ellers plejer at være standardinventar til metalkoncerter i dag. I stedet foretrak Khanate at lade deres musik tale for sig selv. De spillede en sætliste på rundt regnet 1½ time, uden support eller nogen betydelig snak mellem hver sang, hvor de viste en fantastisk evne til at langsomt og omhyggeligt opbygge spænding igennem lange og varierede kompositioner.
Nøglen til Khanates musikstil er deres perfekte balance mellem tunge brutale doom-riffs med kreativ brug af feedback, der mindede om Eyehategod på anabolske steroider; og mere stille abstrakte psykedeliske passager, hvor afdæmpede guitar og bas-teksturer bruges til at male trippede hallucinatoriske lydlandskaber der kan sammenlignes med en mere dyster udgave af Earth. Den resulterende musik giver mig nøjagtig de mentale billeder som bandnavnet antyder af udstrakte stepper, bjergkæder og ørkener som på en gang er barske og ugæstfri, men samtidig storslåede.
Live fungerede det perfekt. Ikke kun fordi lyden fungerede totalt som den skulle uden nogle af de problemer som tit plager metalkoncerter (fx trommer for højt i mixen og vokaler enten for lavt eller for højt) – men også pga. trommeslager Tim Wyskida. Han var virkelig god til at skabe opfindsomme og varierede rytmer, som passede perfekt til hver passages særlige musikstil og stemning, samt at lave fills og overgangsfaser mellem hver sektion der fik alting til at flyde overraskende elegant for så brutal og foruroligende musik.
Det går mere og mere op for mig, at en god og alsidig trommeslager som regel er nøglen til at en musikgruppe kan få meget forskellige inspirationskilder til at hænge sammen på en tilfredsstillende måde, hvilket Khanate beviste.
I det hele taget hører jeg meget sjældent ekstremmetal længere, men Khanate demonstrerede mandag aften hvordan ekstrem doom skal spilles!
