Koncertanmeldelse:
ACID KING + EARTH TONGUE @ LOPPEN, CHRISTIANIA, KBH. – 08.05.2024
Tekst af Hesselager / Fotos af Jimmi Brandt
Den 8. maj 2024 var en koncert, som undertegnede havde set frem til i virkelig lang tid. Jeg havde nemlig ikke tid til at se de amerikanske stenerdoom-legender Acid King, sidste gang de spillede i København. Acid King selv indfriede alle forventninger, men jeg er den i dag stadig ikke helt sikker på, hvad jeg skal synes om opvarmningsbandet Earth Tongue.
EARTH TONGUE
Earth Tongue er en duo fra New Zealand bestående af en bassist ved navn Gussie Larkins og en trommeslager ved navn Ezra Simmons, der begge bidrager med vokaler: Gussie med høje hekseagtige rene vokaler med masser af ekko-effekter (tydeligvis inspireret af den vokalstil som Lori S. fra Acid King selv bruger), Ezra med hardcorepunk-agtige råbevokaler.
Earth Tongues musikstil er også en blanding af psykedelisk rock, doom metal og hardcorepunk, men i en noget anden kombination end de fleste sludge-bands benytter sig af: Deres sætliste var hovedsageligt fokuseret på blueset ørkendoom og spacy atmosfæriske passager, krydret med hurtige punkede sektioner samt mere progressive elementer hvor sangstrukturerne tog uventede drejninger og Ezra lagde vægt på sin ukonventionelle trommespil.
Jeg kunne selv godt lide Earth Tongues energi og nogle gange virkede stemningen i deres musik for mig, men jeg syntes bare ikke altid at de mange forskellige inspirationskilder passede så godt sammen, som de kunne. Især punk-inspirationerne virkede for mig malplacerede. Tænker at jeg burde værdsætte deres ud-ad-boksen tankegang mere end jeg rent faktisk gør.
ACID KING
Acid King selv gik på scenen til underlægningsmusik af dystre dark ambient-synth-toner og dæmpet rødlig belysning, der fik mig til at tænke på Panos Cosmatos’ surrealistiske hævndrama-film Mandy fra 2018. Hvis plot netop omhandler hjernevask, religiøse kulter og psykedeliske stoffer.
Acid King specialiserede sig i virkelig trippet doom metal fyldt med spacy guitarpassager, kreativ brug af elektroniske effekter, sparsomme men effektive høje rene vokaler fra sanger+guitarist Lori S. samt en rytmesektion som var et niveau mere aktivt end typisk – bestående af Bryce Shelton på bas og Jason Willer på trommer.
Deres funktion var hovedsageligt at tilføje flere lag dybde til de udstrakte lydlandskaber, og give en sans for bevægelse til lange sange med et langsomt tempo som ellers kunne blive monotone, hvorfor de aktive trommer og bas aldrig blev distraherende. Gav mig mentale billeder af storslåede bjergkæder, nåleskove og strande lyst op i uendelige nuancer af sollys med farverige tusmørkehimle og klare stjernenætter ovenover.
I det hele taget var jeg imponeret over, hvor megen variation Acid King kunne få ud af en musikstil som på overfladen var meget enkel. Jeg skal også nævnte, at Acid King spillede en meget lang sætliste med hele 3 sange i deres encore – i alt kom den op på mindst en hel time! Hvis Khanate viste på Basement 23/4 hvordan ekstrem doom skal spilles, så viste Acid King 8/5 hvordan stenerdoom skal spilles.
Earth Tongue synes jeg slog større brød op end de kunne håndtere, men det kan være at de enten forbedrer sig i fremtiden eller alle brikkerne pludselig falder på plads for mig og jeg endelig forstår deres musik fuldt ud.
