Koncertanmeldelse:
KONVENT @ Gimle, Roskilde – 03.11.2024
Tekst og foto af Marcus & Lucy Mørkedal
En søndag eftermiddag (ja, eftermiddag!) var der lagt i kakkelovnen til en generationsbrydende metalkoncert i børnenes navn. Spillestedet Gimles nyeste tiltag, GENERATION METAL, går kort og godt ud på at give børnene metaloplevelser, der ikke involverer koncerter langt over sengetid, moshpits eller fadbamser. Faktisk så var fadølsanlægget slukket, men så er det jo heldigt, at man kunne forsyne sig med en sodavand eller en juice – og popcorn!!
Måske er der en barnlig sjæl gemt i mig, men jeg er uden spørgsmål diskvalificeret i konceptets målgruppe, så hvordan griber man som anmelder denne opgave an? Man udliciterer den, naturligvis.
Metalmiljøets vel nok yngste koncertanmelder, og undertegnedes ekstremt seje, garvede og veloplagte lillesøster, Lucy “The Rocker” Mørkedal, der et par dage inden Halloween fejrede sin første runde fødselsdag, fungerer i denne omgang som min partner in crime, for hvem gider læse en anmeldelse af et metalarrangement henvendt børn, der er skrevet af en voksen?
Ved sidste Generation Metal arrangement gæstede den legesyge folk-metal gruppe Trold, men kl. 15.30 skruede Roskilde ned for tempoet og bød døds-doom fænomenet Konvent velkommen.
KONVENT
Her snakker vi altså om et band, der for alvor har gjort sig bemærket i både ind- og udland de sidste par år, og med rigtig god grund. De udfordrer det ellers lidt blakkede ry, doomgenren kan have i visse omgangskredse, hvor ideen er, at man spiller en ny akkord hvert andet minut, mens man glor ned i jorden. Bevares, jeg kan godt lide Sunn O))), men hvis det er sådan en omgang, man ser frem til i en Konvent-koncert, kan man godt tro om igen. Jeg tror også, at jeg har ævlet rigeligt nu, så lad os høre, hvad Lucy syntes.
Inden koncertstart blev konceptet og det forestående show præsenteret af Sofia Schmidt, der normalt synger for Ethereal Kingdoms. Hun mindede lige publikum om, hvordan man nu egentlig gør, når man brøler med til en metalkoncert. “Hun var ret hype. Hun lavede sådan en god opvarmning til bandet, og hun fik publikum til at råbe “uhh” og “waaoow”. Det var ret sjovt, synes jeg. Jeg råbte med!”, fortæller Lucy, og fortsætter: “Det viser bare, at der er mindre rockhoveder også, og det er ret fedt”.
Inden længe lagde stemningsmusikken sig henover et publikum, der må være det mest diverse rent aldersmæssigt set til en doomkoncert. “Jeg tænkte, at de så rigtig fede ud, da de gik på scenen. Jeg glædede mig til at høre, hvordan de ville spille”, fortæller Lucy om sit førstehåndsindtryk. “Det lignede lidt på deres tøj, at de skulle til en begravelse, men jeg synes ikke rigtigt, at musikken mindede om begravelsesmusik. Det var anderledes end noget andet, jeg havde hørt før, så det var lidt nyt”, berettes der.
Konvent består som bekendt af fem kvinder, og til det faktum fortalte Lucy mig noget af det sødeste og mest ægte, jeg længe havde hørt: “Jeg synes ikke rigtigt, jeg har hørt særlig mange pige-bands. Det var rigtig fedt, at det ikke kun var mænd, der spillede i bandet, og at det kun var piger. Fordi de på en måde er ligesom mig”.
Efter koncerten spurgte jeg Lucy, hvad hun tænkte om selve musikken, og det første hun bemærkede, var den fandenivoldske vokal fra forsanger Rikke List: “Da de gik i gang, var det jeg syntes, at det var lidt svært at høre, hvad hun sang, fordi hun jo growlede. Men det var rigtig fedt, da hun growlede! Hun kunne også growle højt, men også dybt.”, fortæller Lucy, der også havde rosende ord tilovers for resten af bandet: “Den måde trommerne var spillet på, det var ret sejt. Det var hårdt dukku-dukku! Det lød bare godt. Guitarene var ret fede, og det var bare noget, man kunne headbange godt til. Jeg headbangede selv lidt”, indrømmer Lucy. Jeg kan kun være enig i de vise ord. Konvents samhørighed som band peger på, at de har fundet deres helt rigtige ståsted, hvilket virkelig kommer til udtryk, når de spiller live.
Udover de dybe, nærmest faretruende riffs, der er et af genrens ubestridte trademarks, så er stemningen noget af det allervigtigste. Sofia Schmidt forklarede det som at blive omfavnet af lyset fra en stjernehimmel ude i en ellers mørk skov, og det er bestemt ikke et dårligt bud. “Altså, det var scary, fordi det var ret langsomt på en måde. Man kunne godt bruge det, hvis man skulle lave noget, hvor der var fare på færde”, fortæller Lucy om atmosfæren.
“Der var rigtig god energi, synes jeg, og de var også rigtig gode til at gå rundt på scenen og give den gas. De spillede virkelig godt. Men det ville altså være ret nice, hvis de spillede lidt længere, men man skal jo også op i skole i morgen”, konstaterer Lucy. Selve koncerten var ganske vist kortere end man sædvanligvis ville opleve til en “voksen” headlinerkoncert, men det kan pludselig også være længe at stå op i den alder. “Til voksenkoncerter synes jeg, der er mere power på fra publikum, men til den her koncert, så var det mere stille og roligt på en måde”, bemærker Lucy, og der var ganske rigtigt hverken hverken mosh- eller circlepits. Det er måske også meget fint, for selv blandt de yngste, var aldersspektret bredt. “Det var cool at der var nogle på samme alder med mig, for det viser også bare, at der er rigtig mange børn, der godt kan lide metalmusik.”, konstaterer Lucy, og det har hun ret i.
Det altoverskyggende spørgsmål til min co-anmelder lød til sidst på, om Konvents opvisning i dyster doom var overbevisende nok til at berettige flere i fremtiden. “Altså, jeg har ikke hørt så mange sange, der er doom metal-agtige, men jeg kunne rigtig godt lide det, og jeg kunne godt finde på at høre mere Konvent. Jeg gad godt se dem til sådan en koncert igen. Det kunne være mega fedt!”, svarer Lucy, og det er måske også unfair at bede en 10-årig om at uddybe alle sine svar med begrundelser og argumenter, men det gjorde jeg alligevel, så Lucy, hvorfor var det en god koncert? “De var meget hårdere end mange andre bands, som jeg har hørt, og det var mega fedt, fordi jeg synes det er sjældent, jeg hører sådan doom metal bands. Det gad jeg godt høre lidt mere, og især også til koncerter”, svarer Lucy.
“Det var også ret sjovt, at man kunne få popcorn, på grund af at man ikke plejer at kunne få det til koncerter, så det var rigtigt sjovt.”, afsluttes der.