Koncertanmeldelse: SAXON + GIRLSCHOOL + GRAND SLAM @ AMAGER BIO, KØBENHAVN – 06.02.2025
Tekst: Stephen Rocky Skriver
Foto: John-son
Så var der inviteret til old-school britisk 80’er metalaften, også kaldet NWOBHM [New Wave Of British Heavy Metal, hvis du skulle være i tvivl om den forkortelse]. På de forreste rækker stod Metalized’s to udsendte, som var de blevet 20 år igen og hørte Saxon, Girlschool og Grand Slam på pladespilleren. Amager Bio var tæt på at være udsolgt, og havde det ikke været fordi, Queensrÿche spillede samme aften i Pumpehuset, så ville Saxon koncerten have været udsolgt for længst.
GRAND SLAM
Grand Slam var første band til at rocke os i gang. Men hvem og hvad er Grand Slam, tænker du måske? Hvis jeg siger Phil Lynott’s Grand Slam, ringer der måske en klokke. Det er et irsk-britisk rockband, der oprindeligt blev dannet i 1984 af Phil Lynott, efter at hans gamle band, Thin Lizzy, blev opløst. Grand Slam var aktive i et år med Lynott på bas og sang og lød utrolig meget som Thin Lizzy-classic. Lynott døde desværre alt for ung i 1986. Bandet blev genoplivet i 2016 af de originale medlemmer Mark Stanway (keyboards) og Laurence Archer (guitar).
Jeg havde set frem til at se og høre disse dygtige musikere spille deres elegante melodiske hardrock med aner tilbage til lyden af Phil Lynott og Thin Lizzy. Jeg blev på ingen måde skuffet. Det var sublimt og utrolig nærværende spillet. Eneste originale medlem i dag er guitarist og sangskriver Laurence Archer. Han er også lyden af Grand Slam anno 1984. Jeg blev fra første riff blæst bagover at Archers elegante og heavy guitarspil. Guitarlyden var fyldig. Lød som var de to guitarister i symbiose på scenen, der spillede op mod hinanden, og melodierne blev serveret som perler på en snor og spillet med legende lethed og smil.
Grand Slams ’nyere’ forsanger, Mike Dyer, udstrålede overskud, energi, glæde og ikke mindst sang han med en fænomenal sangstemme, der matchede den lækre Grand Slam-musik og lyd. Bandet var første supportband og fik kun en lille halv times showtime. De seks numre på sætlisten gik alt for hurtigt, og det blev kun til en lækker forret, der smagte af mere. Sikke en fed version af det stærke Lynott-hit ”Military Man”. Tjek Grand Slams to albums, Hit The Ground Revised, og det nyeste, Wheel of Fortune.
Grand Slam må gerne snart komme tilbage igen i Amager Bio som hovednavn og spille en fuld koncert med pluk fra de gamle Thin Lizzy-dage oven i deres eget stærke materiale. Supportband skal være det dansk/svenske Falling Hazard, der er et Thin Lizzy tribute-band, for så bliver det dobbelt så godt.
GIRLSCHOOL
Næste festlige indslag i bølgen af britisk 80’er-metal denne aften var kvindebandet Girlschool. De var unge og vilde som Motörhead tilbage i 1978, som de så meget op til. Girlschool er kendt for deres fandenivoldske punkede rockattitude og beskidte gadedrenge rock’n’roll sange med melodiske omkvæd. Jeg havde glædet mig til at se og høre de nu modne kvinder spille deres lige-ud-af-landevejen rock.
Eneste originale Girlschool medlem denne aften var forsanger og guitarist Kim McAuliffe, da det andet originale medlem fra 1978, Denise Dufort på trommer, var blevet syg, så kvinderne fik hjælp fra den hårdtslående mandlige trommeslager Larry Paterson fra Alcatrazz. Det gjorde han også godt, selvom vi savnede Denise for at fuldende Girlschool-klassen. Cool entré i røg og svagt lys, mens den nye bassist Olivia Airey efterfulgt af guitaristerne McAuliffe og Jackie Chambers entrede scenen. Jackie med det lange blonde hår og sin hvide guitar satte startriffet på vej ind i en hylende distortionlyd, indtil alle fire var på plads på scenen.
Så var der lagt op til kvinderock og kickstart med ”Demolition Boys” og syng-med-hittet ”C’mon Let’s Go”. Lyden var desværre lidt mudret, og forsanger McAuliffes stemme var ikke noget at råbe hurra for denne aften. Den lød lidt snaldret og hæs. Nuvel skal den være ’beskidt downtown Londonsk’, men jeg ved ikke, om hun havde drukket for mange Carlsberg-øl i løbet af dagen, for af og til var hun lidt ude af sync. Det havde til gengæld sin charme på en måde, for det var som tilbage i de punkede slut 70’ere med attitude – her er vi, tag os som vi er, for sådan er det! Basta!
Jeg synes, det blev underholdende på sin egen måde, og med deres korte sæt på syv sange fik vi trods alt hits fra mine tre gamle Girlschool-lp’er ”Demolition”, ”Hit and Run” og ”Screaming Blue Murder” fra perioden 1980-82. Selvfølgelig havde der sneget sig et Motörhead-nummer ind – det var ”Bomber” for fuld smadder. Herligt at se ikke særligt høje Kim McAuliffe stå og synge op i mikrofonen på samme måde, som Lemmy også altid havde sin mike sat på stativet. Der var også givet plads til en af de nye sange ”It Is What It Is” udsendt på deres absolut fede nye album fra 2023 med den geniale selvironiske titel WTFortyfive – ja, det er fucking 45 år siden, de piger startede deres rabalder pigerockskole. Den fungerede fedt, for de kvinder har ikke ændret den beskidte rockstil fra 80’erne. Det er, som det er, og tak for det girls.
SAXON
Så var vi varmet op til hovednavnet med legendariske Saxon. Absolut en af kongerne i britisk heavy metal historie fra 80’erne. Saxon har et bagkatalog på 24 studiealbums, og de har trofast holdt fast i samme NWOBHM-stil lige siden ’saxerne’ løftede sværdet på deres første album fra 1979. Siden er der fyldt godt på med masser af velspillet heavy metal, og tournéen, de lige har begyndt, er til promotion af deres seneste album Hell Fire and Damnation fra 2024.
Alt er, som det skal være med kæmpe SAXON-logo på bagtæppet og muren af Marshall forstærkere på begge sider af en mastodont af et trommesæt, hvor Nigel Glockler siden 1982 har hamret trommerne hårdt. I front står den ukuelige indpisker og frontmand ’Sir Saxon’ alias Biff Byford på sang. Utroligt, men man kan hverken se eller høre, at Biff er blevet 47 år – øøh 74 år – for stemmen har stadig den samme sprøde rockrøst, som kendetegner Saxons varemærke.
Der var lagt op til mere end bare en almindelig sætliste af nye sange og gamle hits, for Saxon havde lovet at spille albummet Wheels Of Steel i sin helhed. Det nye album, Hell Fire and Damnation, er hårdt og heavy metal classic, så selvfølgelig fungerede det fra starten med den nye titelsang fra seneste album. Saxon var som altid godt sammenspillet, lyden var super, guitarerne gik rent ind med deres rå distortion lyd, og det var en fornøjelse at se og høre de to leadguitarister, Doug Scarratt og Brian Tatler- sidstnævnte kendt fra Diamond Head og siden 2022/23 i Saxon). De to skiftes begge undervejs til at høvle soloer af. Saxon-numrene har med Tatler på leadguitar fået en overhaling af en mere heavy lyd, synes jeg, og det var stærkt at høre live.
Det dryssede med gamle metal schlagere “And the Bands Played On”, “Dallas 1 PM” og “Strong Arm of the Law” og så fik vi hele Wheels of Steel-albummet fra 1980, der i år kan fejre 45 år. Den har de store metalbankere som ”Motorcycle Man”, “Stand Up and Be Counted”, “747 (Strangers in the Night)” og selvfølgelig syng-med-hittet “Wheels of Steel”. Flere af sangene fra lp’en har ikke været på sætlisten i mange år, så det var cool at høre dem alle spillet live. Det var som at sætte vinylen på pladespilleren og skrue op og høre den sammen med de godt 1200 fans, der var mødt op sammen med mig.
Saxon spillede 22 sange for fuld energi hele vejen og vi skulle ikke snydes for endnu et par nedslag i NWOBHM-historien, for til dessert gav Saxon hele fire bonus sange med ”Crusader”, ”Heavy Metal Thunder”, ”Denim and Leather” og ”Princess of the Night”. Respekt Saxon!
Der er ingen tegn på rust i det gamle Saxon-sværd der har været skarpt siden 1977. Med koncerten i København, som det andet show på en længere europatur, kan resten af byerne glæde sig til en metalfest for alle denim & leather-fans. Lad os slutte Saxon-koncerten af med ét enkelt ord fra Danmarks ubestridte Saxon fan #1 Ole Bach – Alvor!
Saxon “Hell Fire and Steel Tour 2025”
The Prophecy (intro)
Hell, Fire and Damnation
Dogs of War
Backs to the Wall
Madame Guillotine
And the Bands Played On
Dallas 1 PM
Carpe Diem (Seize the Day)
Strong Arm of the Law
1066
> Wheels Of Steel album live
Motorcycle Man
Stand Up and Be Counted
747 (Strangers in the Night)
Wheels of Steel
Freeway Mad
See the Light Shining
Street Fighting Gang
Suzie Hold On
Machine Gun
– – – – – – –
Crusader
Heavy Metal Thunder
Denim and Leather
Princess of the Night
