Koncertanmeldelse:
WHILE SHE SLEEPS + TEN56 @ Pumpehuset, København – 26.02.2025
Tekst: Kasper Sanderhoff Larsen
Foto: Thomas Høgdal Thomsen
Det varmer altid mit metalcore-hjerte, når der kan meldes udsolgt til en koncert inden for genren – og så endda på en helt almindelig onsdag i februar. Men det viser, at der heldigvis er et publikum til den mest udskældte subgenre inden for metallen. Selv om det var helt tilbage i 2019, at While She Sleeps sidst spillede i Danmark, var det ikke oplagt, at der ville møde så mange op – især ikke på baggrund af deres seneste album, Self Hell, som må siges ikke at være et af deres stærkeste.
Faktisk er While She Sleeps historien om et band, der toppede for tidligt. Deres hovedværk fra 2017, You Are We, har været svært at overgå på trods af flere forsøg. Bandet har flere gange virket, som om de har haft svært ved at finde den fornødne kreativitet, og på Self Hell er der langt mellem snapsene. Jeg var derfor spændt på at opleve flere af disse numre live for første gang.
Setlisten reddede koncerten
Koncerten åbner med “Rainbows” fra førnævnte Self Hell, og publikum er på fra begyndelsen. Det er tydeligt, at de er blevet varmet godt op af franske Ten56, som undertegnede desværre ikke nåede at opleve. Der er godt gang i pitten foran scenen, som stort set ikke står stille under koncerten. Den gode energi kommer tifoldigt tilbage fra bandet – især forsanger Lawrence “Loz” Taylor, som er det sædvanlige energibundt og hopper rundt, opfordrer til fællessang og wall of death. Han er en dygtig frontmand, men har af og til udfordringer med sin vokal – desværre også i dag.
Disse vokalproblemer kommer desværre til at påvirke hele koncerten. Udover at han virker besværet ved sine brutale vokaler, ligger hans vokal også utroligt lavt i mixet. Om det er lydmanden, der har haft en dårlig dag, eller om det er et bevidst valg, er uvist, men det tyder på at være det sidste. “Loz” bakkes vokalmæssigt godt op af sine bandmedlemmer. Desværre er guitarist og vokalist Mat Welsh fraværende, da han er blevet hjemme i Sheffield med sin gravide kone. Godt for Welsh og den lille familie, men et kæmpe savn for bandet og publikum til aftenens koncert. I hans fravær er Steven Jones fra Bleed From Within hentet ind som vikar, og han gør en god indsats, men hans vokal er ikke på samme niveau som Welshs, som er en kæmpe del af While She Sleeps lyd.
På trods af udfordringer med vokalen har “Sleeps”, som bandet kaldes af deres fans, et fast greb om publikum, som opfordres til stagediving på “Anti-Social” og crowdsurfing. Den opfordring tager mange af publikummerne imod – ikke mindst under ”You Are We”, hvor en af publikummerne løftes hele vejen fra bagerst i salen frem til scenen. På “The Guilty Party” forsvinder Loz’ vokal i omkvædet, og det ser ud, som om han har problemer med sine in-ears. Men som den erfarne musiker han er, lader han sig ikke slå ud af dette og fortsætter med at opfordre til wall of death.
Under hele koncerten udtrykker bandet deres taknemmelighed for, at koncerten er udsolgt, og de husker tilbage til første gang, de spillede i Pumpehuset for 10 år siden. Ved håndsoprækning får de spurgt publikum, hvor mange der var der dengang, og det viser sig, at vi er en god blanding af nye og gamle fans i aften.
Aftenens højdepunkt kommer ved det, som nok er bandets stærkeste nummer, “Silence Speaks” fra mesterværket You Are We – et nummer, der også får et jubelbrøl fra publikum. Samtidig er det aftenens bedste vokalpræstation fra Loz, som om han har sparet sin stemme til dette nummer. Resten af bandet bakker ham godt op i omkvædet, så det hele går op i en højere enhed.
Aftenens setliste er en god blanding af hele bandets bagkatalog, men med en naturlig fokus på deres seneste album, *Self Hell*. Selv om det ikke er det stærkeste album, bandet har udgivet, så havde jeg set frem til at høre de nye numre live – ikke mindst “To The Flowers”, som har udviklet sig til lidt af en fanfavorit. Nummeret indledes med Sean Longs ikoniske guitarintro. Long har igennem mange år udviklet sin særegne lyd, som er helt særlig, og som er med til at adskille Sleeps fra andre bands inden for deres genre. Nummeret fungerer perfekt live, og på trods af sangens dystre tekst om døden formår den ikke at ødelægge den gode stemning af fællesskab og samhørighed, som bandet er gode til at skabe.
Aftenens koncert afsluttes med “Sleeps Society” – et nummer, som bandet har skrevet om deres fans. En perfekt afslutning på en god koncert, som på trods af til tider svag vokal blev reddet hjem af en energisk optræden og en god setliste.
Setlist
RAINBOWS
LEAVE ME ALONE
ANTI-SOCIAL
YOU ARE ALL YOU NEED
THE GUILTY PARTY
You Are We
SELF HELL
SYSTEMATIC
FOUR WALLS
HURRICANE
ENLIGHTENMENT(?)
SILENCE SPEAKS
TO THE FLOWERS
SLEEPS SOCIETY
