Koncertanmeldelse: Rivers Of Nihil + Cynic, Beyond Creation, Daath @ Pumpehuset, 19.03.2025
Progressiv dødsmetal med skjorte, vest og saxofon
Rivers of Nihil leverede varen i et selvsikkert og stilfuldt show, hvor også et par af support-orkestrene imponerede.
Af: Kristian P. Mølgaard
Det var en flot og solrig, men kold, onsdag, hvor vi begav os ind på det kære, gamle Pumpehus i det centrale København til en aften med en flot glade metalfolk under den lækre fællesbetegnelse: The Aggressive Progressive Tour. Jo, det skulle nok blive fedt.
Maja og jeg ankom til en temmelig tom sal, selvom showstart var lige om hjørnet. Det viste sig, at det hele var flyttet ovenpå i Kransalen, hvor scenen er større, og der er plads til flere folk. Med en drink i hånden fandt vi plads foran, hvor aftenens første band, Daath, var ved at gøre klar. Bandet fra Atlanta med blandt andet Rafael Trujillio på spade leverede en temmelig fed skive sidste år, The Decievers, hvor der er både aggressive toner og en del symfoniske elementer.
De lagde ud med ”No rest, no end” og så gik det ellers slag igennem den næste halve times tid, hvor en veloplagt frontmand, Sean Zatorsky, med Hatesphere T-shirt på udviste en enorm spilleglæde og begejstring. Hele bandet var spændt op til fest, og kun Rafael stod mere eller mindre stille, især når han leverede den ene feinschmecker-solo efter den anden. Den mand kan noget. Man kan mene hvad man vil om de symfoniske dele af visse numre, da det jo kræver sampling og teknik. Nogle vil mene det er snyde-fyld, men det fungerede nu meget fedt denne aften. Fedt band, som vi nok vil tjekke nærmere ud efter deres præstation i Pumpehuset!
Skal vi give dem karakter måtte det blive 8/10
Efter en hurtig tur i baren for at få fyldt op, måtte vi igen op foran for at se et af de bands, vi havde store forventninger til, nemlig canadiske Beyond Creation. Trommeslageren og bassisten, Hugo Doyon-Karout, havde vi mødt for nylig, da de spillede i Eindhoven med blandt andre Obscura.
(Trommeslageren måtte da også lige hen og hilse på Maja i pausen, da hun havde en Fractal Universe T-shirt på – et band, som han har spillet med).
Beyond Creation skuffede bestemt ikke. De lagde ud med ”Algoryth” fra albummet af samme navn, som de udgav i 2018. En lækker intro til et perfekt set med en setliste, der ikke kunne få vores arme ned af begejstring. ”In Adversity” fulgte efter, og det var tydeligt, at det var et band der nød det meget opvakte københavnske publikum. Og folk var med dem fra starten.
Især da de begyndte den lækre og genkendelige intro til ”Earthborn Evolution”, som fik folk helt op at køre. Med ”Omnipresent Perception” sluttede de et perfekt show af, som var fyldt med energi og nerve, spilleglæde og et enormt talent.
Karakter: 9/10
Cynic havde vi set med Obscura og Cryptosis for ikke så længe siden ved en mindeværdig koncert i Pumpehuset lille sal. Cynic var engang et af de bands, jeg lyttede en del, og de gav den også fuld gas ved førnævnte koncert. Men vi havde ikke den store trang til at opleve dem denne aften. På en måde var det et mærkeligt band at sætte ind i denne sammenhæng, så vi tilbragte tiden med at hilse på gamle venner i baren og ude bagved. Flere kom til efterhånden, og de var ikke synderligt begejstrede for Cynics præstation. Vi hørte dem kort ved sidste nummer og jeg må desværre sige, at det ikke lød for godt. Cynic virkede til at have været aftenens fuser. Beklager, gutter.
Hovednavnet, amerikanske Rivers Of Nihil, behøver nok ikke en nærmere introduktion. Vi så dem sidst på Stengade for et par år siden, hvilket var en storslået aften. Nu havde de dog lidt mere plads at boltre sig på. Scenen, som før var fyldt op med opvarmningsorkestrenes trommesæt, var nu ryddet og tilbage stod blandt andet et flot trommesæt bagerst, og så var der ellers stillet to podier op foran scenen. Forsanger og bassist Adam Biggs havde blot få aftener før haft stemmeproblemer, så showet i Finland måtte de spille uden vokal. Men i aften var han tydeligvis i ved at være topform igen.
De lagde stærkt ud med ”The Sub-Orbital Blues” – førstesinglen fra det nye, selvbetitlede album, som fra begyndelsen beviste, hvor stærkt Rivers of Nihil står med deres specielle form for progressive død. Biggs blev hjulpet godt på vej med vokal af Andy Thomas på guitar, der sammen med Brody Uttley (guitar) leverede et selvsikkert show-off med knivskarpe soloer.
Toptjekket var også Brodys outfit, der bestod af rød skjorte og sort vest. Cool. Det samme gjorde sig gældende for saxofonist Patrick Corona (Jo, det hedder han faktisk), der gav den fuld skrue. For det kan den mand, selvom han spiller et instrument, der sjældent høres inden for dødsmetallen.
Da de lukkede deres fantastisk set, der inkluderede både wall of death og et par glade crowdsurfere, var det med ”Clean” fra det fem år gamle album The Work, og nummeret satte et stort punktum for en lækker aften i godt selskab, både på scenen og på gulvet.
Pumpehusets personale gjorde det endnu engang godt, så det var en fornøjelse at tilbringe en ganske almindelig onsdag aften her, hvor frikadelle-danskeren ser fjernsyn derhjemme, mens godtfolk går ind og nyder musik af den bedste slags.