“Der var en masse ting, som vi allerede havde linet op, og derefter fik vi nyheden om at Jeff var død,” lyder det fra Tom Araya.
“I øjeblikket er det mere om at vi får taget os af de forpligtelser som vi havde aftaler om,” fortæller han til MetroActive.com.
“Efter denne tour er overstået, er vi nødt til at sidde ned og tale om, hvad planerne er for fremtiden.”
“I løbet af den tid, før Jeff blev syg, havde han bidraget med to eller tre ting, han arbejdede på, og jeg syntes det lød fantastisk. Det var spændende at høre, men han gav os aldrig helt færdige numre, men jeg vil begynde at lede og se hvor meget Jeff nåede at skrive. Jeg ønsker at se, hvor langt han kom med nye Slayer numre, fordi det vi hørte var fedt, så det ville være godt at bruge på den næste plade, som vil være noget helt særligt og ekstraordinært,” siger Araya og forklarer:
“Der er en masse på spil for bandet, men vi har fået meget støtte fra en masse fans. Vi har også fået en meget negativ feedback om ting, som vi har gjort, så vi får se hvad fremtiden bringer. Normalt er vores holdning til dem der kritiserer os: “Fuck ’em!”. Det har virket for os indtil videre, så jeg tvivler på, at vi vil ændre det aspekt.”
Den aktuelle Slayer guitarist og erstatning for Hanneman er Gary Holt, der har udfyldt rollen på guitar i tre år. Gary Holt bliver tilsyneladende permanent i Slayer ligesom trommeslager Paul Bostaph – som har erstattet Dave Lombardo.