Nine Inch Nails udgav sidst i August deres niende album “Hesitation Marks”, der blandt andet scorede et ottetal i det seneste Metalized, og det legendariske band har netop offentliggjort, at de i 2014 tager deres nye materiale med til Europa.
Nine Inch Nails spiller fra maj-juni 25 koncerter i det meste af Europa, og det bringer dem blandt andet til Forum i København den 13. maj. Nine Inch Nails har ikke spillet i Danmark, siden de spillede på Orange Scene i 2009.
Med sig som support bringer de det amerikanske band Cold Cave, der har deres tredje album “Sunflower” på trapperne i 2014.
Billetsalget starter den 29. november kl. 10:00 igennem Billetnet